I dna-molekylet danner adenin fast par med thymin, og guanin danner fast par med cytosin. Derfor foreslog Watson og Crick, at den ene halvdel af dna-stigen fungerer som en skabelon for dannelsen af den anden, når celler deler sig. I 1958 blev denne hypotese understøttet af to forskellige opdagelser.
For det første opdagede man enzymet dna-polymerase, som sørger for at hægte de rigtige nukleotider på den halve og åbne dna-stige.
Og for det andet blev der udført et begavet forsøg, hvor man ved hjælp af nitrogen-isotoper fulgte, hvordan bakterier danner nyt dna i generation efter generation. Dette forsøg viste, at én dna-streng fra hvert dna-molekyle sendes uforandret videre til hver af de nye datterceller. Denne halve streng fungerer som skabelon, når dna-polymerasen skal danne den komplementære streng, som fuldender et færdigt dna-molekyle.