Mutationer

Hugtænder, høgenæser eller dobbelthager. Mandeløjne, hvepsetalje eller Skipper Skræk-muskler?
Bag facaden ligner vi hinanden meget mere, end vi tror. Dna-sekvenser fra to individer inden for den samme art er meget ens. Indtil for nylig mente man, at to mennesker gennemsnitligt kun adskiller sig fra hinanden med hensyn til et ud af 1000 nukleotider. Eller med andre ord: Vi mennesker er 99,9 % genetisk ens.

Men nyere forskning tyder på, at der nok alligevel er større forskel. Det har nemlig vist sig, at der kan være ret store forskelle på antallet af kopier af bestemte regioner i arvematerialet fra menneske til menneske. Nogle mennesker har fx mange kopier af bestemte dna-regioner og de gener, der er i dem, mens andre mennesker kun har ganske få kopier af de samme regioner.
Hver eneste forskel i dna stammer fra en mutation. Det kan være små og store mutationer lige fra en enkelt ændring i ét nukleotid, eller gentagelser af små enheder, til større duplikationer, hvor der kobles for meget dna på et kromosom eller større deletioner, hvor et kromosom mister dna-stumper.

Nogle mutationer medfører ændringer, som starter nye trin i evolutionen. Og nogle mutationer medfører sygdomme. Hos mennesket sker de fleste mutationer heldigvis i de områder af dna, som ikke koder for proteiner. De fleste af den slags mutationer har ingen betydning for sygdom eller evolutionen - de er neutrale.
I 1920'erne skabte man mutationer ved at udsætte bananfluer for røntgenstråler. Det viste sig også, at andre former for ioniserende stråling gav mutationer. Ultraviolet stråling, en del af solens lys, giver specifikke dna-skader, som bl.a. omfatter binding mellem nabo-thymin-molekyler i dna-strengen. Både kemikalier og naturligt forekommende stoffer kan også fremkalde mutationer. Og endelig er dna-kopieringen heller ikke fuldstændig perfekt og fejlfri, så naturen sørger også selv for mutationer, der ikke skyldes påvirkninger udefra.