Lærervejledning: Etik og Livets Byggeklodser for gymnasieskolen

I materialet har vi valgt at beskæftige os med forskellige bioteknologier såsom genteknologi, kloning og stamcelleforskning, og med de etiske udfordringer, de fører med sig på de forskellige områder, hvor de anvendes. For eksempel anvendes genteknologi både til sygdomsbehandling, til undersøgelse af sygdomsdispositioner og til modifikation af afgrødeplanter (GMO). De nye, omfattende genomundersøgelser, vil kunne give en række mere eller mindre sikre forudsigelser af risici for at udvikle arvelige sygdomme, det giver anledning til dilemmaer i forhold til, om man ønsker sådanne informationer.

Også stamcelleforskningen har mange anvendelser, som giver anledning til forskellige etiske diskussioner. Et område er kimæreforskningen, hvor man arbejder man med at skabe væsener, der består af både menneske- og dyreceller eller består af celler fra flere forskellige arter (som for eksempel fåre-geden). Endelig er der materiale til forløb om mulighederne for at bruge stamcelleteknikkerne til produktion af kød. Dette afsnit tager afsæt i, at stamcellekød kunne ses som en del af løsningen på klima- og fødevarekrisen på Jorden.

En anden teknologi, som kan komme i spil i forhold til at modvirke klimakrisen er bioenergi, den kan dog til gengæld kan forstærke de lige så alvorlige fødevare- og naturkrise.

Alle de teknikker, som er medtaget her på sitet, har potentiale til at ændre ved de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Det bliver de unge, som kommer til at leve med teknikkernes gode og dårlige konsekvenser. Derfor er det også vigtigt, de er godt klædt på til at vurdere sådanne teknikkers etiske aspekter. Sitet indeholder interviews med nogle af Danmarks fremmeste forskere inden for hvert af områderne. Forskerne forklarer, hvordan deres forskning foregår, hvor den bevæger sig hen, og hvilke problemer, der skal løses, for at målene kan nås.

Desuden er der til hver teknologi koblet konkrete diskussioner mellem to fagetikere, der i en dialog udfordrer hinandens standpunkter. Gennem deres diskussioner får man et indblik i, hvordan forskellige etiske grundholdninger leder til forskellig stillingtagen til de forskellige teknikker.

Gennemgangen af teknologierne består hver af i alt fem dele

1. En kort introduktion til teknikken.
2. En naturvidenskabelig tekst, der beskriver den videnskabelige forståelse, som ligger til grund for udviklingen og anvendelsen af teknikken.
3. Et interview med en forsker, som fortæller om den helt konkrete forskning i teknikken, i nogle cases suppleret med interaktivt materiale, der gennemgår de biologiske processer
4. Et interview med to etikere med markant forskellige grundsynspunkter, der derfor vurderer teknikkerne meget forskelligt. Teksterne kan læses som en indgang til de etiske argumenter for og imod en bestemt teknik, men kan også bruges som en udfordring, hvor eleverne skal finde frem til, hvad det er for grundholdninger og etiske argumentationsformer, der kommer til udtryk i interviewene. Debattanternes grundholdninger præsenteres i flere af casene indledningsvis i korte videoklip
5. En eller flere tematekster, der giver mulighed for at bevæge sig lidt dybere ned i specifikke biologiske, etiske og/eller samfundsmæssige aspekter af en bestemt teknik.

Til alle emner er der knyttet en opgavedel, som giver forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med materialet.

Følgende materiale kan anvendes på tværs af teknologierne

1. En kort introduktionsfilm om de nye teknikker.
2. Alt om dna. En gennemgang af centrale genetiske begreber præsenteret ud fra den forskning, der gennem genetikkens udvikling har ført til de grundlæggende nybrud i forskningen. Gennemgangen understøttes af en række animationer.
3. Noget om celler. En introduktion til cellebiologi, herunder cellens opbygning, kommunikation mellem celler i flercellede organismer, stamceller, fosterudvikling og celledifferentiering.
4. Under Etik og samfundsfag. findes tematekster, der perspektiverer en eller flere af teknikkerne ud fra en etisk eller samfundsfaglig optik. Henvisning til temateksterne kan også findes under hver af teknikkerne, hvor de tekster er angivet, vi vurderer, er mest relevante ifht. den pågældende teknik. Med relevans for stamceller kan man for eksempel læse en tekst om "Forskellige syn på befrugtede æg og fostre", mens teksten "Etisk vurdering af GMO" giver en introduktion til etiske argumenter for og imod genmodificerede afgrøder.
5. Under Biologi findes forslag til eksperimentelt arbejde, som kan knyttes til forløbene i biologi.
6. En ordliste, der forklarer centrale tekniske udtryk.

Materialet, der er tilgængeligt for hver teknik, kan bruges samlet, eller man kan vælge enkelte emner ud efter behov. Tilsvarende er teksterne i et vist omfang opbygget, så elementer kan fravælges, afhængig af hvilket niveau, der passer ind i undervisningen.

Forslag til anvendelse af materialet i STX

Materialet kan indgå særfagligt i biologi enten i biologi-C forløb eller i biologi-A eller B-niveau, hvor materialet kan kobles til mere uddybende litteratur.

Ved særfaglige forløb kan diskussionerne mellem etikerne indgå som et led i de bioetiske overvejelser. Det samme kan fx teksterne om Forbedring af mennesker og Forskellige syn på befrugtede æg og fostre - og Etisk vurdering af GMO og Værdi i naturen, afhængig af hvilke teknikker, der tages afsæt i. Materialet kan også udnyttes særfagligt i filosofi på B- og C-niveau, idet der fokuseres på de mere etisk orienterede indlæg.

Undervisningsmaterialet kan også anvendes i forbindelse med tværfaglige forløb i almen studieforberedelse (AT), hvor fagene biologi, filosofi og samfundsfag/religion kan indgå. Et overordnet emne kunne være: Hvad er et menneske? Herved kunne store dele af materialet bidrage. I forbindelse med stamcellekød kan materialet indgå som en indgangsvinkel til et forløb om klima- og fødevarekrise. Men også i et forløb om kød som ernæring og dyrevelfærd. Undervisningsmaterialet egner sig til AT, idet belysning af emnerne kræver kombination af flere faglige hovedområder. Forløbene kan også give ophav til inddragelse af diskussioner af videnskabsteoretisk karakter.

De tilknyttede opgaver tager afsæt i følgende struktur for undervisningen, som kunne anvendes i et AT-projektforløb:

• En fælles introduktion om celler (Noget om celler) og grundlæggende etik (Hvad er etik, etik og politik, samt menneskets særstilling på Jorden).
• En projektfase, hvor eleverne får mulighed for i grupper at gå i dybden med de enkelte teknikker ud fra såvel en etisk som biologisk synsvinkel.
• Projektfasen afsluttes med en fælles fremlægning og en diskussion af mulighederne for og ønskerne om at regulere lovgivningsmæssigt på dette område (Globalisering og handel med menneskelige æg).

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring de faglige mål for biologi, filosofi, samfundsfag, geografi og religion i STX. Her er de relevante faglige mål angivet for de enkelte fag:

• Biologi: Forståelse for samspillet mellem arv og miljø i relation til bioteknologi; eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse. På biologi B- og A-niveau indgår materiale om bioetiske problemstillinger som supplerende materiale.
• Religion: Formulere etiske problemstillinger og væsentlige temaer vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i global kontekst.
• Filosofi: Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur, inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi. Det supplerende stof i filosofi skal, bl.a. i samspillet med andre fag, perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont. Eleverne skal præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes andre fag kan levere stof, der inspirerer til filosofisk analyse og overvejelse. For stx og hf gælder, at der i undervisningen skal være eksempler på samspil med såvel det humanistiske som de samfunds- og naturvidenskabelige hovedområder.
• Samfundsfag: Anvende og kombinere grundlæggende viden om politik for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå. Der lægges vægt på politiske ideologier og partier. Særlig på A-niveau vil forløbet kunne indgå i opfyldelse af målet om forklaring af udviklingstendenser i det internationale system og Danmarks handlemuligheder heri.
• Geografi: Landbrugsproduktion og dens afhængighed af teknologisk udvikling og ressourcegrundlag, samt produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.