Diagnoser
For det enkelte menneske kan en diagnose opleves som både ”det bedste” og ”det værste”. Det bedste, fordi den kan give afklaring, adgang til rette behandling og åbne nye døre. Det værste, fordi diagnosen kan virke stigmatiserende og låse mennesket fast i en uønsket identitet. I de senere år har der været stigende samfundsmæssig bevågenhed om anvendelse af diagnoser. Det skyldes bl.a., at antallet af diagnoser er steget, og at flere og flere danskere får en diagnose. Særligt diagnoser såsom ADHD og depression er der kommet øget opmærksomhed på, da det blandt andet også er nogle af de mere udbredte diagnoser. Her på siden kan du læse forskellige udgivelser vedrørende emnet.
FAQ om diagnoser
Hvad er psykiatriske diagnoser og somatiske diagnoser
Normalt stilles psykiatriske diagnoser alene ud fra symptomer, mens somatiske diagnoser ofte er knyttet til fysiologiske beskrivelser og årsagsforklaringer af lidelsen. Men der er klare undtagelser fra dette mønster, og der er næppe vandtætte skotter mellem psykiatriske og somatiske diagnoser.
Hvordan skelner man mellem psykiske og somatiske diagnoser
Diagnoser inden for det psykiatriske spektrum i modsætning til somatiske ofte er stigmatiserende. Derfor kan man mene, at der skal være rigtig gode begrundelser for overhovedet at stille en psykiatrisk diagnose. I det mindste skal fordelene ved at få diagnosen opveje ulemperne ved at få den. Dette synes ikke altid at være tilfældet. I særdeleshed ikke, hvis diagnosen ikke i sig selv giver adgang til behandling eller sociale ydelser.
Hvilke problemer kan brugen af diagnoser skabe, efter sundhedspersoners opfattelse
I kerneteksten ”Diagnosen som det bedste og det værste” beskriver læger og andre sundhedspersoner deres opfattelse af diagnoser som arbejdsredskaber og problemer brugen af diagnoser skaber.
Diagnoserne stilles alene ud fra symptombilleder, hvilket for sundhedspersonen kan fjerne fokus fra andre aspekter af sygdommen
Både antallet af diagnoser og antallet af personer med en diagnose er steget voldsomt de seneste årtier
Nogle diagnoser kan føre til reduktionisme og stigmatisering, også internt i sundhedsvæsenet
Hvilke konsekvenser har det for den enkelte person at få og leve med en diagnose
At personen med en lidelse ofte mødes med mistro af sundhedsvæsenet
At opdelingen i psykiatriske og somatiske diagnoser er misvisende og bidrager til stigmatisering
At en stillet diagnose er umulig at komme af med igen
Udvalgte publikationer
2016: Intro: Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser
At få en diagnose kan være både det bedste og det værste. Vi præsenterer her et projekt om anvendelse af diagnoser, hvor vi søger at belyse nogle af de etiske udfordringer og dilemmaer.
2016: Kernetekst 1: Diagnosen som det bedste og det værste
Du kan i denne tekst læse om lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser, og få indblik i hvordan det kan opleves at få og leve med en diagnose.
2016: Kernetekst 3: Viden og relationer i sundhedssystemet
Et af tekstens temaer er en diskussion af, om samarbejdet og udvekslingen mellem forskellige aktører internt i sundhedsvæsenet fungerer tilfredsstillende. Et andet tema er, om sundhedsvæsenet i tilstrækkelig grad formår at udnytte de ressourcer, der ligger i inddragelse af pårørende og andre med tæt kontakt til personen med en diagnose.
2016: Baggrundstekst: Diagnosen som begreb og praksis
Diagnoser inddeles og klassificeres i systemer. I denne tekst beskrives de internationalt anerkendte diagnoseklassifikationer, som anvendes i dag.
2016: Kernetekst 2: Menneskesyn og magt
Du kan i teksten få indblik i, hvordan stigmatisering kan opleves, og hvordan dette kan føre til selvstigmatisering.
2016: Kernetekst 4: Diagnosen uden for sundhedssystemet
Denne tekst handler om de problematikker, der kan opstå, når diagnosen anvendes uden for sundhedssystemet. Teksten har særligt fokus på patientens møde med det sociale system.