Baggrundstekst: Diagnosen som begreb og praksis
Diagnoser inddeles og klassificeres i systemer. I denne tekst beskrives de internationalt anerkendte diagnoseklassifikationer, som anvendes i dag.
Diagnoser inddeles og klassificeres i systemer. I denne tekst beskrives de internationalt anerkendte diagnoseklassifikationer, som anvendes i dag.
At få en diagnose kan være både det bedste og det værste. Vi præsenterer her et projekt om anvendelse af diagnoser, hvor vi søger at belyse nogle af de etiske udfordringer og dilemmaer.
Du kan i denne tekst læse om lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser, og få indblik i hvordan det kan opleves at få og leve med en diagnose.
Nu har du mulighed for at se eller gense oplæggene fra debatdagen om etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser, der blev afholdt på Christiansborg, 26. januar 2016.

I denne tekst beskrives kortfattet de udvalgte diagnosers tilknytning til diagnoseklassifikationer. Hvis du vil læse mere om diagnoseklassifikationer, kan du se i baggrundsteksten ”Diagnosen som begreb og praksis”.
Denne tekst handler om de problematikker, der kan opstå, når diagnosen anvendes uden for sundhedssystemet.
På samme måde som i kerneteksterne stammer forslagene primært fra de inviterede deltagere og udtrykker derfor ikke nødvendigvis Det Etiske Råds holdning.
Denne tekst har fokus på diagnosen inden for sundhedsvæsenet.
Vi har spurgt Svend Brinkmann, der er professor i psykologi, om vi lever i en diagnosekultur og hvad det betyder for os.

I løbet af nogle år udvikles der antageligt nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. I redegørelsen diskuteres de problemstillinger, udviklingen fører med sig. Et tema er, om det er acceptabelt at udføre abort på grund af fosterets køn eller mindre alvorlige sygdomme. Et andet tema er, om der er knyttet særlige forhold til fosterdiagnostik, som kan gøre det vanskeligt for den gravide at træffe selvstændige og velinformerede beslutninger. Det diskuteres også, om Folketinget burde være mere involveret i at udforme den fosterdiagnostiske praksis end hidtil, fordi fosterdiagnostikken har stor betydning for væsentlige, samfundsmæssige spørgsmål. I redegørelsen præsenterer Det Etiske Råd sine anbefalinger om, hvordan fremtidens fosterdiagnostik kan reguleres og organiseres