Som regel ser afkommet ud til at være en blanding af forældrenes egenskaber.
Nogle egenskaber kan holdes skjult i generationer. Men hvordan kan det lade sig gøre?
Er bananfluer ikke bare drønirriterende? Måske, men bananfluerne var også med til at lægge grundstenen i den moderne genetik.
Hvordan bliver DNA-koden oversat, så der dannes lige præcis de proteiner, som den enkelte celle har brug for?
Den genetiske kode må være et sprog, hvor de basale enheder er de fire N-holdige baser: A=Adenin, T=Thymin, C=Cytosin og G=Guanin. Signalerne fra arvemassen til cellens proteinsyntese, i form af transfer-RNA, er sammensat af serier af tre af disse fire baser – de såkaldte codons, der hver koder for en bestemt aminosyre.
Kromosomer findes ikke kun i cellekernen. Der findes en anden type af kromosomer i cellens energi-producerende organer – mitokondrierne.
DNA-molekylet har form som en snoet stige.
Her kan du blandt andet læse om risikovurdering af GM-afgrøder. Mange af de træk ved GMOer, vi finder etisk relevante - såsom nytte, risiko og usikkerhed - varierer i større eller mindre grad fra den ene GM-afgrøde til den anden. Af samme grund følger risikovurderingen af dem en "sag-for-sag"-tilgang. I dette afsnit skal vi se nærmere på to retninger inden for udviklingen af GM-afgrøder, der på hver sin måde sigter på at medvirke til en løsning på klimaudfordringerne. De GM-afgrøder der herved udvikles rummer forskellige potentialer, men forskningen er også stødt på forskellige tekniske udfordringer, og er forbundet med delvist forskellige risici.
Mange forskere ser stamceller som nøglen til at behandle alle de sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. De håber at kunne lære at styre stamcellernes udvikling og få dem til at blive til reservevæv eller -organer til syge mennesker. De mest uspecialiserede celler har størst potentiale, men de tages fra embryoner, og det kan give etiske problemer. Der udvikles dog nu nye måder at frembringe embryonale stamceller ved cellemanipulation.
Det er celledelinger, der gør det muligt for flercellede organismer som for eksempel mennesket at udvikle sig fra en enkelt celle - det befrugtede æg.
Flere etiske dilemmaer er til debat, når vi taler om abort og fosterdiagnostik. Fx spørgsmålet om, hvornår det er acceptabelt at udføre abort, og hvordan gravide bliver informeret om muligheder og konsekvenser af deres valg. Det er i dag muligt for gravide at få en række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge, og meget tyder på, at gravide i fremtiden kan få endnu flere informationer. Vi følger udviklingen på området og har flere gange taget stilling til anvendelsen af fosterdiagnostik samt adgangen til fri abort. Her finder du aktuelle og tidligere redegørelser og udtalelser om fosterdiagnostik og abort.
Vi ønsker at sætte fokus på de etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom.
Mulighederne for at få hjælp er blevet bedre og mere almindelige, hvis det er svært at blive gravid, og i dag bliver næsten hvert tiende barn født efter brug af assisteret reproduktion. Vi har udgivet flere redegørelser og udtalelser og mm., der diskuterer de etiske dilemmaer, der følger af assisteret reproduktion og de forskellige teknikker, man bruger nu og måske kan bruge i fremtiden.
Det Etiske Råd er et uafhængigt og selvstændigt råd, der har eksisteret siden 1987. Rådet skal rådgive bl.a. Folketinget og offentlige myndigheder og skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer, samt understøtte den etiske samtale i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.
Her hører du bl.a. om forskellen på DNA i bakterier og højerestående liv. Du starter med munken Gregor Mendel, som udførte forsøg med ærteplanter. Og du hører om Thomas Hunt Morgan, som arbejdede med bananfluer. Du hører om dominante og recessive træk, om de to former for celledeling mitose og meiosen og om mutationer og koblede gener.
Kønsceller har et sæt kromosomer. Kroppens celler har to sæt.
At genmodificere betyder, at man flytter en arvelig egenskab fra en organisme til en anden ved at klippe et gen ud fra arvemassen og indsætte det i den organisme, hvis egenskaber man ønsker at ændre.
Jens Zimmer Rasmussens kimæreforskning går ud på at flytte nogle enkelte menneskelige celler til hjernen på en rotte for at se, hvordan de fungerer dér. Men man arbejder på at flytte endnu flere celler eller hele organer mellem mennesker og dyr.