Kunstig intelligens (AI) er hurtigt rykket fra forskningsprojekter til konkrete kliniske og administrative løsninger i det danske sundhedsvæsen. AI forventes at bidrage til mere præcis diagnostik, tidlig opsporing, bedre prioritering og effektivisering. Men teknisk ydeevne er kun én af forudsætningerne for, at AI skaber varig værdi. I udtalelsen AI i sundhed sætter Det Etiske Råd fokus på anvendelsen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenets kliniske og administrative praksis. Formålet er at give et overblik over centrale etiske problemstillinger og skabe afsæt for offentlig debat om, hvordan AI kan understøtte og kvalificere faglighed og menneskelig vurdering uden at erstatte dem.
I Danmark kommer mere end hvert tiende barn til verden efter fertilitetsbehandling. En del af disse graviditeter opnås ved behandling med donerede kønsceller i form af enten sæd- eller ægceller. Danmark et af de få lande, hvor modtageren kan vælge mellem, om man ønsker en anonym eller en åben æg- eller sæddonor. I denne udtalelse tager Det Etiske Råds medlemmer stilling til den følgende problemstilling: Bør man beholde eller fjerne muligheden for anonym kønscelledonation i Danmark.
Antibiotikaresistens udgør en af fremtidens største globale sundhedsrisici. Det Etiske Råd understreger i en ny anbefaling behovet for en styrket indsats mod antibiotikaresistens i Danmark. Helt konkret opfordrer rådet til en øget indsats i sundhedssektoren, og grundlæggende ændringer i den måde vi producerer animalske fødevarer på.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler i denne udtalelse, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkes.
Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere f.eks. medicin, behandling, fødevareproduktion og miljøbeskyttelse. Patenter på bioteknologi har både vidtrækkende konsekvenser for, hvilke bioteknologier, der bliver udviklet såvel som, hvem der kan få adgang til de udviklede teknologier.
Det Etiske Råd har på anmodning fra By-, Land- og Kirkeminister Morten Dahlin taget stilling til to borgerforslag om omgangen med aske fra afdøde. Forslagene vedrører dels opbevaring af urner i private hjem og dels brug af aske i mindesmykker.
Debatmateriale om hjerneforskning og etik.
Skal det tidlige foster lige efter befrugtningen kaldes barn, fosteranlæg, graviditet, befrugtet æg eller embryon? Skal vi omtale voksne mennesker med BMI over gennemsnittet som fede, overvægtige, adipøse eller tykke? Skal vi kalde det aktiv dødshjælp, eutanasi, barmhjertighedsdrab eller drab på begæring, når vi diskuterer, om aktiv dødshjælp bør lovliggøres?
Da kønsinkongruens er et yderst komplekst og ømtåleligt emne, som Det Etiske Råd ikke har beskæftiget sig indgående med før, vil rådet i dette høringssvar ikke tage detaljeret stilling til de dilemmaer, som sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens giver anledning til. En sådan detaljeret stillingtagen ville kræve mere tid, end rådet har haft til rådighed. Rådet har i stedet valgt at skitsere de overordnede etiske dilemmaer, som hhv. udredning og behandling af kønsinkongruens kan give anledning til.
Er det forsvarligt at tilbyde alle gravide screeningsundersøgelser af fostret? Er det de rigtige sygdomme og egenskaber ved fostret, det eksisterende program tilbyder undersøgelser for? Er reguleringen af fosterdiagnostiske tilkøbsmuligheder tilfredsstillende? Det er nogle af de spørgsmål, Det Etiske råd har taget stilling til i en ny udtalelse om fosterdiagnostik.