Da kønsinkongruens er et yderst komplekst og ømtåleligt emne, som Det Etiske Råd ikke har beskæftiget sig indgående med før, vil rådet i dette høringssvar ikke tage detaljeret stilling til de dilemmaer, som sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens giver anledning til. En sådan detaljeret stillingtagen ville kræve mere tid, end rådet har haft til rådighed. Rådet har i stedet valgt at skitsere de overordnede etiske dilemmaer, som hhv. udredning og behandling af kønsinkongruens kan give anledning til.
Muligheden for at afgive samtykke til et fravalg af genoplivning i forbindelse med hjertestop er baseret på et objektivt alderskriterium. Det Etiske Råd har tidligere fremhævet vigtigheden af at et sådant samtykke også er informeret. En aldersgrænse på 60 udvider selvbestemmelsesretten markant og dette på en enkel, overskuelig og forvaltelig måde. Det medfører dog ikke, at det er let at forstå de mulige konsekvenser af et fravalg af genoplivning ved hjertestop.
Er det forsvarligt at tilbyde alle gravide screeningsundersøgelser af fostret? Er det de rigtige sygdomme og egenskaber ved fostret, det eksisterende program tilbyder undersøgelser for? Er reguleringen af fosterdiagnostiske tilkøbsmuligheder tilfredsstillende? Det er nogle af de spørgsmål, Det Etiske råd har taget stilling til i en ny udtalelse om fosterdiagnostik. <br>
Vi får jævnligt spørgsmål om etiske spørgsmål inden for psykiatrien og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet.
Siden Det Etiske Råd sidst har taget stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, er der opstået et helt andet vidensgrundlag til at behandle emnet. En række lande og delstater har nemlig lovliggjort forskellige versioner af dødshjælp – og dermed gjort forskellige erfaringer. I 2023 står det klart, at spørgsmålet om en eventuel legalisering af dødshjælp aldrig kun vil kunne besvares med ja eller nej, før man har taget stilling til en lang række spørgsmål, der udfordrer den enkeltes etik.
Udforsk Det Etiske Råds nyeste rapport, hvor vi dykker ned i de komplekse etiske dilemmaer, der er opstået i kølvandet på samfundsændringer siden fri aborts indførelse for 50 år siden. Rapporten sætter fokus på vigtige spørgsmål om kvinders selvbestemmelse, fosterdiagnostiske fremskridt og samfundets skiftende værdier. Vi adresserer den aktuelle debat om abortlovgivningens fremtid: Skal der ske en revidering, der afspejler en større grad af individuel selvbestemmelse, eller vil det åbne døre for en ny form for liberal eugenik? Rapporten rummer desuden en dybdegående gennemgang af de sproglige nuancer i abortdebatten og fremlægger en afbalanceret vurdering af de etiske hensyn i den eksisterende og mulige fremtidige lovgivning.
Døden er uomgængelig og et af menneskelivets grundlæggende vilkår, men fordi lægevidenskaben udvikles og vi kan så meget, betyder det også, at et hjertestop ikke altid er forbundet med døden. Et hjertestop fører altså kun med sikkerhed til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Nogle gange kan vi bringe livet tilbage efter et hjertestop og dette til stor glæde og taknemmelighed for den der blev genoplivet. Men det er også hændt, at der har været situationer hvor sundhedsprofessionelle har været tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg på ældre alment alderdomssvækkede mennesker, som ellers udtrykkeligt har givet udtryk for ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om af et hjertestop, og en sådan handling kan forekomme både uværdig og uetisk.
Det Etiske Råd og Dataetisk Råd er optagede af den vigtige dagsorden omkring sundhedsdata, og af hvordan vi som samfund kan tilvejebringe nye behandlingsformer med afsæt i ansvarlig anvendelse af data og dermed bevare tilliden til vores digitaliserede sundhedsvæsen og sundhedsdataforskning. Læs her de to råds fælles høringssvar vedrørende smidigere rammer for sundhedsforskning m.v.
Nye fødevareteknologier bør imødekommes til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer, hvis de bidrager til bæredygtighed og sundhed. Det Etiske Råd har i dag udgivet en ny redegørelse, hvor de har kigget på de etiske overvejelser, som nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer kan give anledning til.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler at man ikke skal ændre på samtykkereglerne i forbindelse med organdonation. Flertallet anbefaler dermed at holde fast i princippet om informeret samtykke fra organdonorer. Rådet anerkender behovet for flere organdonorer, og et enstemmigt råd mener derfor, at der bør indføres en mere systematisk form for information om organdonation og en systematisk tilskyndelse til stillingtagen hos de borgere, der ikke har taget stilling.
I denne udtalelse forholder Det Etiske Råd sig til de etiske spørgsmål, som den danske lovgivning vedrørende surrogatmoderskab giver anledning til. Når rådet har fundet det væsentligt at tage emnet op til debat, skyldes det især to forhold. Dels, at det er ved at være en del år siden, at rådet sidst har forholdt sig til emnet. Og dels, at der siden rådet sidst behandlede emnet ikke blot formodes at være sket en stigning i antallet af danskere, som gør brug af surrogatmoderskab i udlandet, men også har været en betydelig offentlig debat og politisk diskussion af emnet - senest i kølvandet på et borgerforslag om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier samt en højesteretsdom vedr. adoption i forbindelse med kommercielt surrogatmoderskab, som har ført til nedsættelsen af en ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Det Etiske Råd har afgivet høringssvar på Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.). Det følger af høringsmaterialet, at det forventes, at formandskabet for Rådet (red. Ministerrådet) vil påbegynde arbejdet med at udarbejde et sæt rådskonklusioner i 2023. Det Etiske Råd fremsender hermed sine bemærkninger til brug for udarbejdelse af et dansk grund- og nærhedsnotat om strategien. Covid-19-pandemiens erfaringer, har været med til at understrege, at sundhed ikke kender grænser. Borgernes velfærd og liv, samfundenes og økonomiernes velstand og stabilitet samt bæredygtige udvikling generelt, afhænger alle af, at der tages hånd om sundhed ud fra perspektivet om, at sundhed er et globalt fælles gode.
Med dette høringssvar ønsker Det Etiske Råd at reflektere over og tage stilling til DCD i lyset af den internationale diskussion og de af Sundhedsstyrelsen fremlagte nationale anbefalinger. DCD er ikke nogen ’nyhed’ inden for organdonation og er i brug i en række europæiske lande. Det har dog ikke forhindret metoden i at være omstridt inden for den etiske forskning. Her har diskussionerne været omfattende og pågået, siden antallet af organdonationer voksede i 1960’erne og 1970’erne.
Det Etiske Råd noterer sig, at der med de to nye bestemmelser, henholdsvis § 25 a og § 25 b, foreslås, at habile borgere der er fyldt 60 år, gives mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk eller via en papirblanket. Videre at et sådan fravalg vil træde i kraft syv dage efter, at borgeren har registreret sit fravalg i et centralt register, og at valget kan fortrydes af borgeren, så længe den pågældende er habil. Endelig at det centrale register til brug herfor oprettes af Sundhedsdatastyrelsen, og at der samtidigt gives en bemyndigelse til sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om registret, herunder om hvem der har adgang til registret, fravalget registrering, udformning og gyldighed.