22. marts 2021: Se samtalen mellem forsker og rådsmedlem Jacob Giehm Mikkelsen og Dagmar, der går i 3.G og skriver om CRISPR i sit studieretningsprojekt.
Generne er biologiske koder, som har stor indflydelse på kroppens egenskaber. Med udviklingen af en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, i 2012 er det blevet nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne — og dermed kan man behandle sygdomme og måske på sigt genetisk “forbedre” mennesker. Det rejser en masse etiske dilemmaer.
Her skal vi se på, hvorfor genom-undersøgelser kan forbedre diagnostikken af arvelig sygdom, men også på, hvordan den nye teknik samtidig har gjort, at genetiske undersøgelser i stigende grad resulterer i store mængder usikker information.
Undervisningsmateriale til gymnasieelever om, hvordan GMO måske kan være en del af løsningen på de problemer vi står over for med klimaforandringer og befolkningstilvækst.
Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille dem i et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.
Gabor Vajta forsker i kloning på forskningscenter Foulum lidt uden for Viborg. For øjeblikket deltager han i et forskningsprojekt, hvor man ved at kombinere klonings- og genteknologiteknikkerne søger at lave en genmodificeret Alzheimersgris.
Cellers størrelse og form varierer, alt efter hvilken funktion de har.
En flercellet organisme kan beskrives som et kollektiv af celler, der sammen udgør en højerestående organisme med flere egenskaber end summen af de dele, den består af.
Selvom man i dag kan beskrive fosterudviklingen trin for trin, ved forskerne endnu meget lidt om, hvordan udviklingen præcist styres, for eksempel hvad der styrer de tidligste celledifferentieringer, eller hvad der regulerer generne, som styrer fosterudviklingen.
Når vi som danskere medvirker til at løse klimaproblemer og andre miljøproblemer, gør vi det blandt andet for at tage hensyn til fremtidige mennesker og til mennesker i den tredje verden
I hele verden diskuterer man, om det er forsvarligt at forske på embryonale stamceller. Typisk samler diskussionen sig om, hvorvidt embryoner har etisk status, som gør, at man skal udvise respekt for dem og tage hensyn til dem.
Både medier og politikere er interesserede i at høre, hvad den brede befolkning mener. Men hvordan bruger de egentlig holdningsundersøgelser til fx at skabe politik? Det kan du læse om her. l rolle i samfundsdebatten.
Fåret Dolly revolutionerede vores viden om, hvordan liv starter. Efter Dolly er vi blevet klar over, at liv kan startes ved at omprogrammere en hvilken som helst celle i kroppen. Og at dyr – og måske en dag mennesker – kan blive til som genetiske kopier af en anden, som lever eller har levet. Men den teknik, der blev brugt til at lave Dolly, kan også bruges til at lave specialiserede celler om til embryonale stamceller, som kan bruges i stamcelleforskningen.
Planteceller ligner på mange måder dyreceller – og herunder menneskeceller. Men på afgørende punkter er de forskellige.
Organdonation er forbundet med vanskelige etiske overvejelser, blandt andet fordi der er en direkte afhængighed mellem modtagerens behov for organer og et andet menneskes død. Læs mere i vores redegørelser, anbefalinger og undervisningsmateriale om organdonation og etik.