Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget
Vedrørende høring over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer.
Det Etiske Råd har modtaget bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion i høring. Rådet har behandlet en stor del af de berørte problemstillinger i tidligere høringssvar og udtalelser. For eksempel er spørgsmålet om kompensation for ægdonation grundigt behandlet i Det Etiske Råds udtalelse om kompensation for ægdonation fra januar 2013 I et høringssvar om blandt andet kunstig befrugtning fra 27. februar 20122 har Det Etiske Råd forholdt sig til spørgsmålet om opbevaring og brug af nedfrosset sæd fra en afdød ægtefælle og har også taget stilling til, om det er rimeligt, at der eksisterer en asymmetri i adgangen til æg fra en afdød kvinde og sæd fra en afdød mand. I høringssvaret fra 2012 har rådet også diskuteret krydsdonation og en række andre spørgsmål om både æg- og sæddonation.
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i høring. Forslaget rummer først og fremmest en række præciseringer og justeringer angående blandt andet samtykke til og information om assisteret reproduktion, som knytter sig til tidligere og mere afgørende ændringer af lovgivningen om assisteret reproduktion. Disse mere omfattende ændringer har Det Etiske Råd tidligere forholdt sig til i et høringssvar fra 27. februar 2012.1 Blandt andet tog Rådet her stilling til et forslag om at ophæve bestemmelsen om, at opbevaret sæd fra en ægtefælle eller samlever skal destrueres efter hans død. Et flertal i Rådet var dengang imod at ophæve bestemmelsen, idet en af begrundelserne var, at en ophævelse ville have uønskede følgevirkninger. En del medlemmer er dog siden blevet udskiftet, så opfattelsen repræsenterer ikke nødvendigvis det nuværende råds holdning.
Høring over udkast til ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration (Fosterreduktion, svangerskabsafbrydelse på privathospitaler og ophævelse af bopælskrav). Forslaget har til formål at regulere udførelsen af fosterreduktioner, idet dette område ikke hidtil har været lovreguleret. Derudover foreslås det, at svangerskabsafbrydelse før udløbet af 12. svangerskabsuge skal kunne foretages på private hospitaler. Endelig går forslaget ud på, at kravet om at man skal have bopæl her i landet for at få foretaget svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion, sterilisation og kastration ophæves.
Det Etiske Råds høringssvar vedrørende "Fosterdiagnostik og risikovurdering. Rapport fra en arbejdsgruppe" (Sundhedsstyrelsen, marts 2003). Rapporten foreslår, at fosterdiagnostik i offentligt regi fremover skal hvile på, at alle gravide gives mulighed for at træffe et "informeret valg" - et tilvalg eller et fravalg af fosterdiagnostik. Det vil sige, at den hidtidige 35-års grænse foreslås at bortfalde. 35-års grænsen betegner den praksis, at alle gravide over 35 år bliver tilbudt fosterdiagnostik (fostervandsprøve eller moderkagebiopsi) med henblik på at afdække, om kvinden bærer et foster med kromosomdefekt, for eksempel Downs syndrom.
Det Etiske Råds høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens rapport fra en arbejdsgruppe om Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte. <br><br>Stort set alle nyfødte har igennem mange år med forældrenes samtykke fået foretaget en blodprøve få dage efter fødslen. Prøven er rutinemæssigt blevet undersøgt for phenylketonuri (PKU) og medfødt hypothyreose (CH), samt siden 1999 også for medfødt toxoplasmose-infektion (TOXO). Siden 2003 har alle forældre desuden i et videnskabsetisk godkendt forsøgsregi kunnet tilvælge undersøgelse for et større antal medfødte stofskiftesygdomme, der som hovedregel hver for sig er så sjældne, at det tidligere ikke var teknologisk og økonomisk fremkommeligt at screene for dem.
Med dette høringssvar ønsker Det Etiske Råd at reflektere over og tage stilling til DCD i lyset af den internationale diskussion og de af Sundhedsstyrelsen fremlagte nationale anbefalinger. DCD er ikke nogen ’nyhed’ inden for organdonation og er i brug i en række europæiske lande. Det har dog ikke forhindret metoden i at være omstridt inden for den etiske forskning. Her har diskussionerne været omfattende og pågået, siden antallet af organdonationer voksede i 1960’erne og 1970’erne.
Det Etiske Råd inviterer til, at vi stopper op og ser på, hvordan man får et sundhedsvæsen i balance, og hvordan omsorg fortsat udgør en del af den professionelle behandling, selvom den ikke er særlig målbar – og om der skal trækkes en grænse for, hvor meget mere effektivt, sundhedsvæsenet kan blive.
Hvem er de sårbare i forbindelse med en epidemi som COVID-19? Er der et særligt ansvar for at tage vare på de sårbare? Hvis der er, hvordan kan man sikre, at omsorgen bliver udvist på en måde, som respekterer de sårbare? Og hvordan undgår man, at hjælpen til én gruppe af sårbare, ikke går ud over eller skaber andre grupper af sårbare?
COVID-19-epidemien har haft en betydelig effekt på lovgivningen, og dermed også på betingelserne for myndighedsudøvelse, herunder lovgivningsmæssige restriktioner og anbefalinger i forhold til borgerne. I denne tekst ser vi nærmere på nogle af de etiske hensyn, der gør sig gældende i forbindelse med myndighedsudøvelse, lovgivning i krisesituationer og borgernes tillid. Sidst i teksten præsenterer vi fem opmærksomhedspunkter.
Mellem jul og nytår 2020 har de første danskere udsigt til at kunne blive vaccineret mod COVID-19. Forhåbentlig vil det medføre en opbremsning af epidemiens udvikling, så vi atter kan vende tilbage til en mere normal hverdag. Forudsætningen er dog, at størstedelen af befolkningen vil modtage vaccinen. Indledningsvist vil det blive nødvendigt at prioritere i forhold til, hvem som skal have vaccinen først – både nationalt og globalt. Disse og flere andre udvalgte problemstillinger bringer stærke værdier i spil, som rådet beskriver i denne tekst.
Hvis COVID-19 epidemien udvikles så hastigt, at antallet af alvorligt syge overskrider sundhedsvæsenets kapacitet, kan sundhedspersonalet ende i en vanskelig situation, hvor de skal prioritere mellem patienter i forhold til livsnødvendig behandling. Hvordan foretages dette svære valg med respekt for både befolkningen og det enkelte individ?
Se video og PowerPoint fra konferencen og bliv klogere på hvordan retfærdig prioritering i sundhedsvæsenet kan fremmes.
Læs udtalelsen, hvor Det Etiske Råd fremsætter en række anbefalinger, som kan understøtte en mere retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen.
Nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19 har ført til en offentlig diskussion om hvorledes vi i en krise prioriterer retfærdigt mellem grupper eller individer i befolkningen. Hvordan findes balancen mellem en nedlukning af samfundet og livet, som man kendte det?
Hvis man kan opspore virus i takt med at det bevæger sig rundt i befolkningen, er håbet at man kan opretholde en hverdag og holde smittefaren på et acceptabelt niveau. Så skal vi øge overvågningen og bruge data om befolkningens adfærd for at holde samfundet åbent og smitten nede?
Indførelse af et coronapas indebærer mange dilemmaer der skal afvejes sundhedsmæssigt, praktisk og etisk. Et coronapas kan derfor udformes på mange måder, hver med sine fordele og udfordringer. Af hensyn til overskueligheden har Det Etiske Råd i denne udtalelse taget afsæt i den udformning, som et markant flertal af Folketingets partier blev enige om i en rammeaftale for genåbning af Danmark, der blev offentliggjort 22. marts 2021. Aftalen omfatter en detaljeret plan for, hvordan samfundsnedlukningen gradvist kan ophæves, og mange af de nye åbningstiltag er vedtaget under forudsætning af anvendelsen af coronapas. Rammeaftalen forholder sig samtidig til en række etiske spørgsmål, og omfatter flere hensynsmæssige tiltag, fx for at undgå unødig diskrimination af nogle befolkningsgrupper.
Den teknologiske udvikling af robotter omfatter ikke længere blot industrirobotter, der kan programmeres til at løse veldefinerede og komplekse opgaver inden for fremstillingen af produkter som biler, mobiltelefoner, køleskabe, m.m.
Et nyt teknologiområde er under udvikling. Teknologierne inden for dette område muliggøres alle af det faktum, at man kan koble hjernens og centralnervesystemets bioelektriske signaler direkte til computere og robotdele, der enten befinder sig uden for kroppen eller er indopereret i kroppen.