Vedrørende høring over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer.
Det fremgår af lovforslaget, at hvis en person oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som den pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan den pågældende opnå juridisk kønsskifte ved indgivelse af en skriftlig ansøgning om nyt personnummer. Det skal af ansøgningen fremgå, at den er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det er en betingelse, at ansøgeren er fyldt 18 år på tidspunktet for ansøgningen. Der stilles ikke krav om forudgående kirurgiske indgreb eller anden form for behandling. Ansøgningen skal bekræftes efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet.
Vi ønsker med denne udtalelse at kvalificere den samfundsmæssige stillingtagen til, hvordan vi imødegår truslen fra udviklingen af resistens imod antibiotika.
Se et interview med en praktiserende læge og en nyrepatient, der diskuterer de dilemmaer, afvejningen mellem aktuelle og kommende patienters behov for behandling udgør.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har endnu kun set starten af udviklingen. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemoderskab og nyreoperationer.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har kun set starten af udviklingen i dag. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, surrogatmoderskab og nyreoperationer. Læs i denne folder om vores stillingtagen til international handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer.<br>
Vedrørende høring vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Modernisering af reglerne om patienters retsstilling, nedlæggelse af Lægemiddelskadeankenævnet, opdatering af indberetningspligt ved erstatningsudbetalinger i patientskadesager, afbrydelse af forældelse i sager om patient- og lægemiddelskadeerstatninger og offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter ved proaktive tilsyn)
Svar på høring om udkast til vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. Det Etiske Råd har modtaget udkastet til ovennævnte udkast til vejledning i høring. Rådet finder, at udkastet rummer en række elementer, der bidrager til at afklare borgernes rettigheder og de professionelles ansvar og ansvarsfordeling. Disse afklaringer skaber samtidig mulighed for en mere fleksibel tilgang til at iværksætte genoplivningsforsøg uden for behandlingsregi, end der tidligere har været hjemmel til.
Vedrørende høring vedr. udkast til lovforslag om forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogram m.v.
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter i forhold til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg). Rådet kan bifalde en udvikling hen imod ligestilling mellem patienter. Kun i helt særlige tilfælde, hvor hensynet til patienten selv eller andre står på spil, kan det efter Rådets opfattelse være acceptabelt at have specifikke regler for patienter med psykiske lidelser, som reducerer deres rettigheder set i forhold til patienter med somatiske lidelser.
Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse). Det fremgår af udkastets bemærkninger, at deltagelse i samfundsrelevant forskning efter regeringens opfattelse hører med til at være en samfundsengageret borger, og at det er med til styrke fællesskabet. Det anføres endvidere, at antallet af personer med markering af forskerbeskyttelse i CPR i dag har antaget et sådant omfang, at det går ud over forskerverdenens mulighed for at gennemføre repræsentative forskerundersøgelser med udgangspunkt i CPR. På denne baggrund har regeringen taget skridt til at ophæve adgangen til i CPR at få indsat markering af forskerbeskyttelse.
Det Etiske Råd har i 2010 forholdt sig til systemet med Det Fælles Medicinkort. Rådet kan henvise til redegørelsen om Det Fælles Medicinkort, Fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren, som kan ses på Rådets hjemmeside. Fra redegørelsen kan nævnes, at alle Rådets medlemmer på daværende tidspunkt var enige om, at borgerne skal have information om, at der sker registrering af den enkeltes medicinforbrug, samt hvordan disse informationer kan anvendes. Rådet var delt i spørgsmålet om, hvordan borgerne skal have denne information
Høring vedførende udkast til ændring af bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Rådet har særligt forholdt sig til overførelsen af forskningsprojekter vedrørende henholdsvis akutte situationer samt kortlægning af individets arvemasse (bortset fra dispensationssager) fra Den Nationale Videnskabsetiske Komité til de regionale komiteer som 1. instans.
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget.<br>
Vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Det Etiske Råd har særligt forholdt sig til anvendelsen af data i landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser omfattet af bekendtgørelsen. Det fremgår af dennes § 8, at ”Oplysninger i kliniske kvalitetsdatabaser kun må anvendes i overensstemmelse med kvalitetsdatabasens formål og de af Statens Serum Institut fastsatte krav. Oplysninger fra de kliniske databaser må kun anvendes til sundhedsfaglig kvalitetsudvikling, forskning, klinisk arbejde med den enkelte patient eller som led i beslutningsgrundlaget for den politiske og administrative ledelse.
Vedrørende høring vedr. udkast til lovforslag m.m. vedr. implementering af patientmobilitetsdirektivet. Rådet har alene bemærkninger til afgrænsningen af patienters rettigheder efter lovforslaget m.m. til at angå ”samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet”, jf. bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling § 30 (jf. direktivets artikel 7, stk. 1).
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget
Vedrørende Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Rådet har alene bemærkninger til udkastets punkt 12 - § 231 e, som indeholder en bemyndigelse til, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om kodning og datafangst, herunder om pligten til at stille data til rådighed for regionerne.
Læs Det Etiske Råds stillingtagen til afslutning af et fosters liv med kaliumindsprøjtning forud for provokeret abort. Når kvinder aborterer sidst i graviditetens andet trimester er fosteret/barnet i anslået 5-10 % af tilfældene i live efter fødslen og kan vise tydelige livstegn. Det har i pressen og andre steder været drøftet, om lægerne bør kunne skåne kvinden/forældrene for denne oplevelse. Ved nogle danske hospitaler får kvinden i visse tilfælde tilbud om såkaldt kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart før aborten igangsættes. Det Etiske Råd har taget stilling til, om en sådan praksis er etisk acceptabel.
Nedprioriteringer i sundhedsvæsenet virker som noget, der bare kommer snigende af sig selv. Det er ikke synligt, at nogen har truffet beslutninger om dem. Men sådan er det ikke i realiteten. Nedprioriteringer er et resultat af beslutninger!<br>