Nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19 har ført til en offentlig diskussion om hvorledes vi i en krise prioriterer retfærdigt mellem grupper eller individer i befolkningen. Hvordan findes balancen mellem en nedlukning af samfundet og livet, som man kendte det?
Hvis man kan opspore virus i takt med at det bevæger sig rundt i befolkningen, er håbet at man kan opretholde en hverdag og holde smittefaren på et acceptabelt niveau. Så skal vi øge overvågningen og bruge data om befolkningens adfærd for at holde samfundet åbent og smitten nede?
Indførelse af et coronapas indebærer mange dilemmaer der skal afvejes sundhedsmæssigt, praktisk og etisk. Et coronapas kan derfor udformes på mange måder, hver med sine fordele og udfordringer. Af hensyn til overskueligheden har Det Etiske Råd i denne udtalelse taget afsæt i den udformning, som et markant flertal af Folketingets partier blev enige om i en rammeaftale for genåbning af Danmark, der blev offentliggjort 22. marts 2021. Aftalen omfatter en detaljeret plan for, hvordan samfundsnedlukningen gradvist kan ophæves, og mange af de nye åbningstiltag er vedtaget under forudsætning af anvendelsen af coronapas. Rammeaftalen forholder sig samtidig til en række etiske spørgsmål, og omfatter flere hensynsmæssige tiltag, fx for at undgå unødig diskrimination af nogle befolkningsgrupper.
Den teknologiske udvikling af robotter omfatter ikke længere blot industrirobotter, der kan programmeres til at løse veldefinerede og komplekse opgaver inden for fremstillingen af produkter som biler, mobiltelefoner, køleskabe, m.m.
Et nyt teknologiområde er under udvikling. Teknologierne inden for dette område muliggøres alle af det faktum, at man kan koble hjernens og centralnervesystemets bioelektriske signaler direkte til computere og robotdele, der enten befinder sig uden for kroppen eller er indopereret i kroppen.
I anledning af den planlagte introduktion af organdonation efter cirkulatorisk død i Danmark (DCD) ønsker Det Etiske Råd at bidrage med sine synspunkter.
Debathæfte. I tilknytning til videofilmen er udgivet et debathæfte, der indeholder en kort beskrivelse af historierne i videofilmen og en række spørgsmål, der lægger op til debat om de enkelte historier. I dette hæfte er en kort beskrivelse af 3 hverdagsvideoer og en række spørgsmål, der lægger op til debat om de enkelte historier. Det er vigtigt ikke blot at tale om historien. Det vigtigste er at fremdrage egne erfaringer og diskutere ud fra dem. Det vil nok være lettest at stoppe videoen efter hver historie og diskutere den. Det er ikke afgørende at diskutere alle historier. Hvis diskussionen er godt i gang, er det bedre at fordybe sig. I kan eventuelt tage en anden historie op på et senere tidspunkt.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har endnu kun set starten af udviklingen. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemoderskab og nyreoperationer.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har kun set starten af udviklingen i dag. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, surrogatmoderskab og nyreoperationer. Læs i denne folder om vores stillingtagen til international handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer.<br>
Nedprioriteringer i sundhedsvæsenet virker som noget, der bare kommer snigende af sig selv. Det er ikke synligt, at nogen har truffet beslutninger om dem. Men sådan er det ikke i realiteten. Nedprioriteringer er et resultat af beslutninger!<br>
Deltagerne sættes i beslutningstagerens varme stol. Man skal populært sagt spille læger og politikere, som stilles overfor svære, men realistiske valg mellem patienter og patientgrupper. Ubehagelige diskussioner har det med at blive skubbet til side. Men som regel slipper man ikke for det svære ved at stikke hovedet i busken. Det eneste man giver slip på, er muligheden for at få indflydelse. Materialet her handler om, hvordan vi skal prioritere i sundhedssektoren - nu og i fremtiden. Et spørgsmål som er alt for vigtigt til, at det kan overlades til læger og politikere alene.
Vi ønsker med denne udtalelse at kvalificere den samfundsmæssige stillingtagen til, hvordan vi imødegår truslen fra udviklingen af resistens imod antibiotika.
Rådet anbefaler mere åbenhed om og kontrol med de samlinger af data og væv, som danskerne lægger krop til, eksempelvis i form af blodprøver eller genetiske data.
Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer. Rudiengaards anmodning var foranlediget af en konkret sag om en landmand, hvor to forsikringsselskaber afviste at tegne en livsforsikring på grund af hans disposition for tarmkræft. Det fremgår af Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 772 stillet den 28. september 2007, at forsikringsselskaberne utvivlsomt handlede i modstrid med loven, idet selskaberne ikke må lægge prædiktive gentest til grund for de forsikringsaftaler, der indgås.<br>
Beslutningen om at indføre den elektroniske patientjournal (EPJ) er en stor satsning i det danske sundhedsvæsen. rent økonomisk skønnes projektet fuldt implementeret at koste 10-20 milliarder kroner. Vanskeligere er det at give et realistisk bud på, hvilken pris - og naturligvis hvilket positivt udbytte - indførslen af EPJ vil få for sundhedsmyndighederne, sygehusejerne, det kliniske personale, leverandørerne og ikke mindst patienterne.
Et befolkningsdækkende DNA-profil-register er et register, der indeholder DNA-profiler af samtlige borgere. Diskussionen om etablering af et sådant register kommer med mellemrum op i offentligheden. For eksempel i forbindelse med offentlig interesse i efterforskningen af drabssager, der muligvis kunne opklares ved brug af et DNA-profilregister. Og senest blev diskussionen aktualiseret af flodbølgen i Asien i 2004, der rejste spørgsmålet, om et befolkningsdækkende DNA-profil-register ville kunne anvendes til mere effektiv identifikation af ofrene for lignende katastrofer<br><br>Det Etiske Råd behandler i redegørelsen de etiske aspekter, der knytter sig til spørgsmålet om en eventuel etablering af et befolkningsdækkende DNA-profil-register. Et register, der oprettes og anvendes i politiets regi til efterforskning af forbrydelser og identifikation af ofre for forbrydelser og katastrofer.<br>
En redegørelse om fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren. Alle danskere, som har fået ordineret receptmedicin, står opført i Lægemiddelstyrelsens elektroniske register over borgernes medicinoplysninger. Af registrets data dannes Det Fælles Medicinkort, som er et samlet billede af den enkelte patients behandling med lægemidler inden for de forudgående to år. <br>Redegørelsen beskriver, hvordan data fra Medicinkortet anvendes og til hvilke formål og stiller spørgsmål ved, om tilgængeligheden af kortet er relevant og rimelig, og om borgeren selv har tilstrækkelig indsigt i disse data og deres anvendelse. Det Fælles Medicinkort er et godt eksempel på det dilemma mellem fortrolighed og tilgængelighed, som indførelse af informationsteknologi kan sætte på spidsen.
Debatoplæg fra Det Etiske Råd. Har et fosteranlæg fra undfangelsen samme etiske status som et født menneske? Eller får det fuld etisk status på et bestemt tidspunkt under graviditeten? Eller opnår det måske stigende etisk status i takt med, at graviditeten skrider frem? Og hvilke etiske forpligtelser over for fosteranlægget medfører denne status?<br>
I vores kultur og lovgivning ser vi dyr og mennesker som to klart adskilte kategorier. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har set på, om dele af forskningen i blandingsvæsener vil kunne udfordre det, der gør mennesker til mennesker og dyr til dyr. I redegørelsen opfordrer De to etiske råd politikerne til at tage skridt til at justere lovgivningen, så den tager højde for de udviklinger, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen.
Læs i redegørelsen om nogle af de nye forskningsfelter inden for stamcelleforskningen og læs også Rådets stillingtagen til brugen af de nye teknikker.