I anledning af den planlagte introduktion af organdonation efter cirkulatorisk død i Danmark (DCD) ønsker Det Etiske Råd at bidrage med sine synspunkter.
Debathæfte. I tilknytning til videofilmen er udgivet et debathæfte, der indeholder en kort beskrivelse af historierne i videofilmen og en række spørgsmål, der lægger op til debat om de enkelte historier. I dette hæfte er en kort beskrivelse af 3 hverdagsvideoer og en række spørgsmål, der lægger op til debat om de enkelte historier. Det er vigtigt ikke blot at tale om historien. Det vigtigste er at fremdrage egne erfaringer og diskutere ud fra dem. Det vil nok være lettest at stoppe videoen efter hver historie og diskutere den. Det er ikke afgørende at diskutere alle historier. Hvis diskussionen er godt i gang, er det bedre at fordybe sig. I kan eventuelt tage en anden historie op på et senere tidspunkt.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har endnu kun set starten af udviklingen. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemoderskab og nyreoperationer.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har kun set starten af udviklingen i dag. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, surrogatmoderskab og nyreoperationer. Læs i denne folder om vores stillingtagen til international handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer.<br>
Nedprioriteringer i sundhedsvæsenet virker som noget, der bare kommer snigende af sig selv. Det er ikke synligt, at nogen har truffet beslutninger om dem. Men sådan er det ikke i realiteten. Nedprioriteringer er et resultat af beslutninger!<br>
Deltagerne sættes i beslutningstagerens varme stol. Man skal populært sagt spille læger og politikere, som stilles overfor svære, men realistiske valg mellem patienter og patientgrupper. Ubehagelige diskussioner har det med at blive skubbet til side. Men som regel slipper man ikke for det svære ved at stikke hovedet i busken. Det eneste man giver slip på, er muligheden for at få indflydelse. Materialet her handler om, hvordan vi skal prioritere i sundhedssektoren - nu og i fremtiden. Et spørgsmål som er alt for vigtigt til, at det kan overlades til læger og politikere alene.
Vi ønsker med denne udtalelse at kvalificere den samfundsmæssige stillingtagen til, hvordan vi imødegår truslen fra udviklingen af resistens imod antibiotika.
Rådet anbefaler mere åbenhed om og kontrol med de samlinger af data og væv, som danskerne lægger krop til, eksempelvis i form af blodprøver eller genetiske data.
Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer. Rudiengaards anmodning var foranlediget af en konkret sag om en landmand, hvor to forsikringsselskaber afviste at tegne en livsforsikring på grund af hans disposition for tarmkræft. Det fremgår af Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 772 stillet den 28. september 2007, at forsikringsselskaberne utvivlsomt handlede i modstrid med loven, idet selskaberne ikke må lægge prædiktive gentest til grund for de forsikringsaftaler, der indgås.<br>
Beslutningen om at indføre den elektroniske patientjournal (EPJ) er en stor satsning i det danske sundhedsvæsen. rent økonomisk skønnes projektet fuldt implementeret at koste 10-20 milliarder kroner. Vanskeligere er det at give et realistisk bud på, hvilken pris - og naturligvis hvilket positivt udbytte - indførslen af EPJ vil få for sundhedsmyndighederne, sygehusejerne, det kliniske personale, leverandørerne og ikke mindst patienterne.
Et befolkningsdækkende DNA-profil-register er et register, der indeholder DNA-profiler af samtlige borgere. Diskussionen om etablering af et sådant register kommer med mellemrum op i offentligheden. For eksempel i forbindelse med offentlig interesse i efterforskningen af drabssager, der muligvis kunne opklares ved brug af et DNA-profilregister. Og senest blev diskussionen aktualiseret af flodbølgen i Asien i 2004, der rejste spørgsmålet, om et befolkningsdækkende DNA-profil-register ville kunne anvendes til mere effektiv identifikation af ofrene for lignende katastrofer<br><br>Det Etiske Råd behandler i redegørelsen de etiske aspekter, der knytter sig til spørgsmålet om en eventuel etablering af et befolkningsdækkende DNA-profil-register. Et register, der oprettes og anvendes i politiets regi til efterforskning af forbrydelser og identifikation af ofre for forbrydelser og katastrofer.<br>
En redegørelse om fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren. Alle danskere, som har fået ordineret receptmedicin, står opført i Lægemiddelstyrelsens elektroniske register over borgernes medicinoplysninger. Af registrets data dannes Det Fælles Medicinkort, som er et samlet billede af den enkelte patients behandling med lægemidler inden for de forudgående to år. <br>Redegørelsen beskriver, hvordan data fra Medicinkortet anvendes og til hvilke formål og stiller spørgsmål ved, om tilgængeligheden af kortet er relevant og rimelig, og om borgeren selv har tilstrækkelig indsigt i disse data og deres anvendelse. Det Fælles Medicinkort er et godt eksempel på det dilemma mellem fortrolighed og tilgængelighed, som indførelse af informationsteknologi kan sætte på spidsen.
Debatoplæg fra Det Etiske Råd. Har et fosteranlæg fra undfangelsen samme etiske status som et født menneske? Eller får det fuld etisk status på et bestemt tidspunkt under graviditeten? Eller opnår det måske stigende etisk status i takt med, at graviditeten skrider frem? Og hvilke etiske forpligtelser over for fosteranlægget medfører denne status?<br>
I vores kultur og lovgivning ser vi dyr og mennesker som to klart adskilte kategorier. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har set på, om dele af forskningen i blandingsvæsener vil kunne udfordre det, der gør mennesker til mennesker og dyr til dyr. I redegørelsen opfordrer De to etiske råd politikerne til at tage skridt til at justere lovgivningen, så den tager højde for de udviklinger, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen.
Læs i redegørelsen om nogle af de nye forskningsfelter inden for stamcelleforskningen og læs også Rådets stillingtagen til brugen af de nye teknikker.
Det Etiske Råd præsenterer i udtalelsen sine synspunkter om de spørgsmål og dilemmaer, der er knyttet til at anvende tvang over for patienter med psykiske lidelser. Anvendelsen af tvang kan ikke ses som et isoleret fænomen. Brugen af tvang er tæt sammenvævet med andre aspekter af psykiatrien som fx kulturen på afdelingerne, inddragelse af pårørende og sammenhængen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Af den grund handler synspunkterne om andet end brugen af tvang. Udtalelsen er præsenteret den 19. juni 2012 som en del af Rådets arbejde under overskriften "Magt og afmagt i psykiatrien".
Teksten giver et indblik i, hvordan samfundet gennem tiderne har behandlet mennesker med lidelser i sindet. Teksten beskriver udviklingen i opfattelsen af, hvad der udløser psykisk sygdom – fra umoralsk levned over sygelige forandringer i hjernen til den biopsykosociale model. Håndteringen af svær sindssygdom i de forskellige tidsperioder beskrives – fra galehuse over helbredelsesanstalter med streng disciplin og fysisk straf til et nærhedsprincip.
Teksten beskriver den del af psykiatrien, hvor der bliver anvendt tvang. I teksten beskrives blandt andet nogle af de tvangsindgreb, der i dag i det danske sundhedsvæsen kan anvendes over for personer med svære psykiske lidelser, og under hvilke betingelser dette kan ske. <br>
Teksten er et diskussionsoplæg, hvor nogle af de etiske begrundelser, der kan gives for at anvende tvang, præsenteres. Desuden skitseres en række problemer, der er forbundet med at benytte tvang, blandt andet den negative indvirkning, som tilsidesættelse af patientens egne ønsker kan have for patientens selvrespekt.
Teksten behandler tre delvist sammenhængende emner vedrørende inddragelse af og kontakt med pårørende til patienter i det psykiatriske system.<br>