Høring over forslag til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslaget er et le di udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Der er tale om et forslag til grundlæggende revision af sundhedslovgivningen. Lovforslaget omfatter forhold, der hidtil har været reguleret i femten forskellige sundhedslove, som tænkes ophævet samtidigt med ikrafttrædelsen af Sundhedsloven.
Høring over udkast til bekendtgørelse om Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed (UVVU). Der er tale om et område, som har stor betydning for dansk forskning og den enkelte forsker. Det er derfor at største vigtighed, at afgørelser om videnskabelig uredelighed træffes med størst mulig hensyntagen til retssikkerheden - også for den forsker, der er under anklage for videnskabelig uredelighed.
Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det Etiske Råd takker for modtagelse af udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Rådet har ved brev af 22. september meddelt ministeriet, at lovudkastet drøftes på rådets møde den 26. oktober, og at høringssvar umiddelbart herefter fremsendes.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende udvidelse af patientsikkerhedsordningen. Det Etiske Råd finder, at patientsikkerhedsordningen er et væsentligt redskab til at forebygge, at brugere af sundhedsvæsenet lider skade ved undersøgelse, behandling m.v. Samtidig skal borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til beskyttelse af oplysninger af personlig art sikres.
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (frit valg til diagnostiske undersøgelser, voldgiftsnævn og udvidet aktindsigt m.m.). det Etiske Råd har ikke fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse modtaget ovennævnte lovforslag i høring. Lige umiddelbart op til høringsfristens udløb er Rådet imidlertid selv blevet opmærksom på lovforslaget. Rådet vil gerne bidrage med nogle bemærkninger, men har på baggrund af ovenstående ikke haft mulighed herfor inden høringsfristens udløb.
Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. Rådet ser grundlæggende positivt på de foreslåede ændringer.
Det Etiske Råds kommentarer til "Styrket indsats på kræftområdet – sundhedsfagligt oplæg til høring, april 2010". Det Etiske Råd har forholdt sig til oplægget til en styrket indsats på kræftområdet og kan bakke op om mange af de foreslåede tiltag. Dette gælder ikke mindst forslagene om at styrke den palliative indsats, at sikre et sammenhængende patientforløb med fokus på den enkelte patients situation og behov samt at sikre en større brugerinddragelse på alle tidspunkter i behandlingsforløbet.
Høring over forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Nedenfor har Det Etiske Råd anført sine kommentarer til lovforslaget. Først er der to kommentarer om inkonsistens mellem forskellige paragraffer. Derefter er der kommentarer til enkelte paragraffer. Rådet har vedlagt et notat med etiske overvejelser om forskning på bevidstløse. Det er blevet drøftet på et rådsmøde og har dannet udgangspunkt for rådsmedlemmernes stillingtagen til lovforslaget.
Vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om ændring af Sundhedsloven (øget sammenhæng i patientbehandlingen gennem vidensdeling via udvidet adgang til offentlige registre og elektroniske patientjournaler m.v. ). De foreslåede lovændringer er ifølge udkastet udsprunget af ønsket om at "understøtte sammenhæng i patientbehandlingen, høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed gennem vidensdeling via udvidet adgang til offentlige registre og elektroniske patientjournaler m.v."
Vedrørende høringsdokument fra Kommissionen om revision af direktiv 2001/20/EF om god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til mennesker (GCP-direktivet). Det Etiske Råd takker for lejligheden til at komme med bemærkninger til det fremsendte. Rådet har alene bemærkninger til dokumentets punkt 2.6: Emergency clinical trials. Dette emne blev indgående behandlet i Rådets høringssvar af 10. februar 2011 om det videnskabsetiske komitésystem. Som det vil fremgå, er flertallet af Rådets medlemmer skeptiske overfor forsøgsværgeordningen og anbefaler, at der indføres særlige krav om kontrol, når patienter inddrages i forsøg i akutte situationer. De kommentarer, som Rådet havde til akut forskning på bevidstløse i det ovenfor anførte høringssvar, var følgende.
Høring vedr. udkast til lovforslag om ophævelse af lov om Teknologirådet. Det Etiske Råd har haft et udmærket samarbejde med Teknologirådet i begrænset omfang, og tager beslutningen om ophævelse af Teknologirådet til efterretning.
Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (justeringer vedrørende planlægning, samarbejde, IT, kvalitet og finansiering af sundhedsvæsenet m.v.). Rådet har alene bemærkninger til udkastets bestemmelse om oprettelse af et Nationalt Patientindeks. Rådet forholder sig kritisk til nødvendigheden af et omfattende register af denne karakter med stærkt følsomme oplysninger, indeholdende et samlet billede af enkeltpersoners kontakter med sundhedsvæsenet.
Høring vedrørende L110 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om Det Etiske Råd. Det Etiske Råd har ingen kommentarer til den del af lovforslaget, der omfatter ændring af sundhedsloven (forslagets § 1). For så vidt angår lovforslagets ændring af loven om Det Etiske Råd (forslagets § 2), har Rådet følgende bemærkninger.
Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.). Lovforslaget indeholder forslag til ændringer vedrørende forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, levende donorers samtykke til donation og om sterilisation.
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (ret til hurtig udredning og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.). Lovforslaget vedrører en central rettighed for borgerne, nemlig retten til sundhed forstået som retten til at få tilbudt relevant undersøgelse og behandling af det offentlige sundhedsvæsen indenfor en rimelig tid.
Vedrørende høring vedr. referencearkitektur for informationssikkerhed i sundhedsvæsenet. Referencearkitekturens formål er at opstille fælles vision, værdier og principper for sikker og effektiv håndtering af patientoplysninger. Referencearkitekturen skal fungere som pejlemærke og sikre, at de sikkerhedsmodeller, der findes hos sundhedsvæsenets parter udvikler sig i samme retning og dermed bidrager til at understøtte målsætninger om sammenhængende it-løsninger som grundlag for adgang til relevant information.
Høring om udkast til bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. Det Etiske Råd har modtaget ovenstående udkast til bekendtgørelse i høring. I et tidligere høringssvar har Rådet forholdt sig positivt over for forslaget om at indføre en differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg baseret på kriterier om, hvor alvorlig sygdommen er.
Vedrørende høring over udkast til rapport med forslag til regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder. For Rådet er det essentielt, at patienterne kan føle sig trygge ved lægernes ordinationer, og at patienter ikke behøver spekulere over, om lægens rådgivning sker ud fra lægens private interesser. Det Etiske Råd ser det som et vigtigt og positivt skridt, at denne rapport foreligger med henblik på at foretage et eftersyn af det eksisterende samarbejde mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien.
Vedrørende Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Rådet har alene bemærkninger til udkastets punkt 12 - § 231 e, som indeholder en bemyndigelse til, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om kodning og datafangst, herunder om pligten til at stille data til rådighed for regionerne.
Vedrørende høring vedr. udkast til lovforslag m.m. vedr. implementering af patientmobilitetsdirektivet. Rådet har alene bemærkninger til afgrænsningen af patienters rettigheder efter lovforslaget m.m. til at angå ”samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet”, jf. bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling § 30 (jf. direktivets artikel 7, stk. 1).