Høring over lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning.
Høringssvar angående udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. det Etiske Råd har tidligere taget stilling til de lovændringer, der ligger til grund for revisionerne i udkastet til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. Rådet ønsker derfor ikke at kommentere på lovændringerne her.<br>
Det Etiske Råds kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven. Det Etiske Råd takker for høringsbrevet vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven. Det Etiske Råd har følgende kommentarer til lovforslaget.
Siden Det Etiske Råd sidst har taget stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, er der opstået et helt andet vidensgrundlag til at behandle emnet. En række lande og delstater har nemlig lovliggjort forskellige versioner af dødshjælp – og dermed gjort forskellige erfaringer. I 2023 står det klart, at spørgsmålet om en eventuel legalisering af dødshjælp aldrig kun vil kunne besvares med ja eller nej, før man har taget stilling til en lang række spørgsmål, der udfordrer den enkeltes etik.
Udforsk Det Etiske Råds nyeste rapport, hvor vi dykker ned i de komplekse etiske dilemmaer, der er opstået i kølvandet på samfundsændringer siden fri aborts indførelse for 50 år siden. Rapporten sætter fokus på vigtige spørgsmål om kvinders selvbestemmelse, fosterdiagnostiske fremskridt og samfundets skiftende værdier. Vi adresserer den aktuelle debat om abortlovgivningens fremtid: Skal der ske en revidering, der afspejler en større grad af individuel selvbestemmelse, eller vil det åbne døre for en ny form for liberal eugenik? Rapporten rummer desuden en dybdegående gennemgang af de sproglige nuancer i abortdebatten og fremlægger en afbalanceret vurdering af de etiske hensyn i den eksisterende og mulige fremtidige lovgivning.
Døden er uomgængelig og et af menneskelivets grundlæggende vilkår, men fordi lægevidenskaben udvikles og vi kan så meget, betyder det også, at et hjertestop ikke altid er forbundet med døden. Et hjertestop fører altså kun med sikkerhed til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Nogle gange kan vi bringe livet tilbage efter et hjertestop og dette til stor glæde og taknemmelighed for den der blev genoplivet. Men det er også hændt, at der har været situationer hvor sundhedsprofessionelle har været tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg på ældre alment alderdomssvækkede mennesker, som ellers udtrykkeligt har givet udtryk for ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om af et hjertestop, og en sådan handling kan forekomme både uværdig og uetisk.
Det Etiske Råd og Dataetisk Råd er optagede af den vigtige dagsorden omkring sundhedsdata, og af hvordan vi som samfund kan tilvejebringe nye behandlingsformer med afsæt i ansvarlig anvendelse af data og dermed bevare tilliden til vores digitaliserede sundhedsvæsen og sundhedsdataforskning. Læs her de to råds fælles høringssvar vedrørende smidigere rammer for sundhedsforskning m.v.
Nye fødevareteknologier bør imødekommes til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer, hvis de bidrager til bæredygtighed og sundhed. Det Etiske Råd har i dag udgivet en ny redegørelse, hvor de har kigget på de etiske overvejelser, som nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer kan give anledning til.
I denne udtalelse forholder Det Etiske Råd sig til de etiske spørgsmål, som den danske lovgivning vedrørende surrogatmoderskab giver anledning til. Når rådet har fundet det væsentligt at tage emnet op til debat, skyldes det især to forhold. Dels, at det er ved at være en del år siden, at rådet sidst har forholdt sig til emnet. Og dels, at der siden rådet sidst behandlede emnet ikke blot formodes at være sket en stigning i antallet af danskere, som gør brug af surrogatmoderskab i udlandet, men også har været en betydelig offentlig debat og politisk diskussion af emnet - senest i kølvandet på et borgerforslag om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier samt en højesteretsdom vedr. adoption i forbindelse med kommercielt surrogatmoderskab, som har ført til nedsættelsen af en ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler at man ikke skal ændre på samtykkereglerne i forbindelse med organdonation. Flertallet anbefaler dermed at holde fast i princippet om informeret samtykke fra organdonorer. Rådet anerkender behovet for flere organdonorer, og et enstemmigt råd mener derfor, at der bør indføres en mere systematisk form for information om organdonation og en systematisk tilskyndelse til stillingtagen hos de borgere, der ikke har taget stilling.
Høringssvar vedrørende lovforslag om krav til kvalitet og sikkerhed ved menneskelige organtransplantationer. Lovforslaget har til formål at gennemføre et direktiv fra EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organtransplantation mellem mennesker (organdirektivet). Det Etiske Råd ser positivt på lovforslaget såvel som det bagvedliggende direktiv fra EU.
Høring vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Lovforslaget har til formål at gennemføre et direktiv fra EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organtransplantation mellem mennesker (organdirektivet).
Et screeningsprogram er et program, hvor raske personer bliver inviteret til undersøgelse for at forebygge sygdom eller finde sygdom på et tidligt stadium. Udover screening for brystkræft og livmoderhalskræft, som er de mest kendte screeningsprogrammer, giver teknologien i dag mulighed for ca. 35 andre screeningsprogrammer. Og der er grund til at tro, at fremtiden vil byde på flere muligheder for at screene. I redegørelsen sætter Det Etiske Råd fokus på de etiske problemer i forbindelse med screening.
Vedrørende høring vedr. udkast til lovforslag om forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogram m.v.
Hvordan sikrer sundhedsvæsenet, at dets påvirkning af borgerne er etisk forsvarlig, når det handler om brugen af information, rekruttering og anbefalinger?
Høring over udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning og udkast til bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Det Etiske Råd har modtaget de to ovenstående udkast til bekendtgørelser i høring. Formuleringerne i de to udkast er primært foranlediget af de ændringer i loven om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. oktober 2012. Der er først og fremmest tale om konsekvensrettelser, som - givet ændringerne i loven om kunstig befrugtning - er ukontroversielle.
Høring over udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning og udkast til bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Det Etiske Råd har modtaget de to ovenstående udkast til bekendtgørelser i høring. Formuleringerne i de to udkast er primært foranlediget af de ændringer i loven om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. oktober 2012.
Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og vævsloven (justering vedr. aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt præcisering af definitionen af alvorlige bivirkninger ved håndtering af humane væv og celler m.v.). Rådet har tidligere udtalt sig om de dele af lovforslaget, som vedrører forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, levende donors samtykke til donation samt sterilisation.
Det Etiske Råd har modtaget et udkast til forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) i høring og takker hermed herfor! Set fra Det Etiske Råds perspektiv er det centrale i lovforslaget de nye muligheder for, at en kvinde (medmoderen), som lever sammen med en anden kvinde (moderen), der behandles med kunstig befrugtning, retligt kan anerkendes som forælder til det kommende barn allerede ved fødslen. Ifølge lovforslaget sker dette i de følgende tilfælde, medmindre der forekommer særlige omstændigheder, fx separation forud for fødslen mv.
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget.<br>