FAQ: Organdonation
Vi får jævnligt spørgsmål om organdonation og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet. Rådet har senest udtalt sig om organdonation, herunder spørgsmålene om samtykkeformer og donation fra levende donorer, i 2017.
Organdonation som praksis i sundhedsvæsenet er forbundet med vanskelige etiske overvejelser. Det skyldes først og fremmest, at der er en direkte afhængighed mellem modtagerens behov for organer og et andet menneskes død.
Organdonation rejser spørgsmål af etisk karakter: Retten til selv at bestemme over ens egen krop, følelser og ritualer omkring døden og dødens indtræden, hensyn til pårørende, medmenneskelighed og solidaritet.
Du kan læse om emnet i Det Etiske Råds redegørelser, anbefalinger og undervisningsmateriale om organdonation og etik her på hjemmesiden. Se også vores materiale om organdonation til Etisk Forum for Unge.
Herunder kan du læse svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte får stillet om organdonation.
Det Etiske Råd er desuden per oktober 2016 af sundheds- og ældreminister Sophie Løhde blevet bedt om at kigge på emnet igen, inklusive spørgsmålet om nyredonation ved levende donor.
