Udgivelser

Se med, når medlemmer af Det Etiske Råd, donorpårørende, hospitalspræst og antropolog går helt tæt på temaet organdonation.

Rådet har alene kommentarer til udkastets forslag om, at det - med henblik på sundhedsmyndighedernes udarbejdelse af statistikker til brug for generel planlægning af sundhedsvæsenets opgaver, herunder monitorering af kronisk syge - bliver muligt for Lægemiddelstyrelsen at videregive oplysninger om ordination af lægemidler, herunder oplysninger om receptudstederen og patienten.

I redegørelsen diskuterer Det Etiske Råd spørgsmålet, om en udvikling i retning af øget anvendelse af medicinsk optimering er ønskværdig eller uønskværdig. Er medicinsk optimering et relativt uproblematisk gode i nutidens samfund, og er det blot én blandt mange andre acceptable måder at blive bedre på? Eller er medicinsk optimering en etisk betænkelig udvikling, fx for retfærdigheden i samfundet eller for vores opfattelse af, hvad der er "ægte" menneskelige præstationer?

En redegørelse om fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren. Alle danskere, som har fået ordineret receptmedicin, står opført i Lægemiddelstyrelsens elektroniske register over borgernes medicinoplysninger. Af registrets data dannes Det Fælles Medicinkort, som er et samlet billede af den enkelte patients behandling med lægemidler inden for de forudgående to år. <br>Redegørelsen beskriver, hvordan data fra Medicinkortet anvendes og til hvilke formål og stiller spørgsmål ved, om tilgængeligheden af kortet er relevant og rimelig, og om borgeren selv har tilstrækkelig indsigt i disse data og deres anvendelse. Det Fælles Medicinkort er et godt eksempel på det dilemma mellem fortrolighed og tilgængelighed, som indførelse af informationsteknologi kan sætte på spidsen.

Det Etiske Råds kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven. Det Etiske Råd takker for høringsbrevet vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven. Det Etiske Råd har følgende kommentarer til lovforslaget.

Interview med Anders Sandberg, der er forsker ved Stockholms Universitet, videnskabsdebattør og transhumanist.

Interview med Francis Fukuyama, der er forfatter og professor ved Johns Hopkins Universitetet.

Teknologisk integration af menneske og maskine kan hjælpe handicappede til at fungere mere normalt. De samme midler kan bruges til at forstærke raske menneskers egenskaber. Men måske er teknologisk optimering af menneskets krop og sjæl slet ikke så smart. For den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er det et åndløst liv at fornægte sin frihed til at overtage sig selv, som han kalder det. Men er det ikke den ultimative overtagelse af ansvaret for sig selv, når man teknologisk eller medicinsk udbygger sine medfødte egenskaber sådan, som man selv ønsker?

En af forskellene på homo sapiens og alle andre levende arter kommer til udtryk i det, vi benævner teknologi: Mennesket konstruerer redskaber, der øger vores formåenheder. Vi udvikler instrumenter, som sætter os i stand til at udføre handlinger, vi ellers ikke - eller kun dårligt - kunne klare. Det begynder med trækøllen og stenøksen, men det bliver hurtigt til mere: en udhulet træstamme, en kano, et sejl, et jernspid … sortkrudt, forstørrelsesglas, sekstant, trykpresse, dampmaskine, automobil, atomkraftreaktor, krydsmissil. Redskaber, instrumenter, apparater: Det er artefakter, d.v.s. ting, der ikke forefindes naturgivent, men er resultater af vores snilde - vores kunst. Med 'kunst' menes jo noget, som vi lægger oven i 'naturen'. Dermed er også sagt, at jo mere teknologi, vi frembringer, jo større bliver afstanden mellem menneskenes tilværelse og den oprindelige natur.

Af udkastet fremgår, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet særligt har lagt vægt på evalueringen af følgende spørgsmål:<br>1) Bør kredsen af sundhedspersoner i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, udvides?<br>2) Gives der tilstrækkelig og systematisk information til patienterne om deres ret til at frabede sig indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling?<br>3) Er der sket indhentning eller misbrug af elektroniske helbredsoplysninger i strid med et negativt samtykke efter § 42 a, stk. 7?<br>4) Foretages der logning af opslagene i de elektroniske patientjournaler, og kan patienten elektronisk gøre sig bekendt med oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal og på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget?