Det Etiske Råd inviterer til, at vi stopper op og ser på, hvordan man får et sundhedsvæsen i balance, og hvordan omsorg fortsat udgør en del af den professionelle behandling, selvom den ikke er særlig målbar – og om der skal trækkes en grænse for, hvor meget mere effektivt, sundhedsvæsenet kan blive.
Det Etiske Råd har afgivet høringssvar på Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.). Det følger af høringsmaterialet, at det forventes, at formandskabet for Rådet (red. Ministerrådet) vil påbegynde arbejdet med at udarbejde et sæt rådskonklusioner i 2023. Det Etiske Råd fremsender hermed sine bemærkninger til brug for udarbejdelse af et dansk grund- og nærhedsnotat om strategien. Covid-19-pandemiens erfaringer, har været med til at understrege, at sundhed ikke kender grænser. Borgernes velfærd og liv, samfundenes og økonomiernes velstand og stabilitet samt bæredygtige udvikling generelt, afhænger alle af, at der tages hånd om sundhed ud fra perspektivet om, at sundhed er et globalt fælles gode.
Vedrørende høring over bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken. Etiske spørgsmål både relateret til fortrolighed mellem patient og sundhedsperson og ved anvendelse af diagnoser, er temaer som Det Etiske Råd finder vigtige. Rådet har derfor nedsat to arbejdsgrupper, som i øjeblikket arbejder med disse spørgsmål. I løbet af 2015 vil arbejdsgrupperne offentliggøre udtalelser fra Rådet om henholdsvis forskning i sundhedsdata og biobanker og de etiske spørgsmål, som brugen af diagnoser rejser i forhold til det enkelte menneskes identitet og identifikation, muligheder samt relationer.
Big data kan bidrage til bedre behandling og forebyggelse. Der bør dog opsættes regler for de situationer, hvor etiske problemer kan opstå. Læs Det Etiske Råds anbefalinger i redegørelsen Sundhedswearables og big data.
Det Etiske Råds kommentarer til "Styrket indsats på kræftområdet – sundhedsfagligt oplæg til høring, april 2010". Det Etiske Råd har forholdt sig til oplægget til en styrket indsats på kræftområdet og kan bakke op om mange af de foreslåede tiltag. Dette gælder ikke mindst forslagene om at styrke den palliative indsats, at sikre et sammenhængende patientforløb med fokus på den enkelte patients situation og behov samt at sikre en større brugerinddragelse på alle tidspunkter i behandlingsforløbet.
Der er en kløft mellem behov for sygdomsbehandling og det, der er råd til. De stadigt udvidede teknologiske muligheder for behandlinger vil betyde, at det bliver sværere og sværere at bygge bro over denne kløft. Men i fremtiden vil der ikke blot være tale om mere effektiv behandling af syge, men også om mulighed for fysiske og psykiske forbedringer af raske. Opgraderinger kunne man kalde det. Den udvikling nødvendiggør etiske overvejelser, og ideen om selvbestemmelse vil indgå med tyngde i disse overvejelser. Der er derfor grund til at se på denne selvbestemmelse - det der også med et fremmedord hedder autonomi.
Vi befinder os i en verden i konstant forandring. Nye teknologier, forskning inden for sundheds- og miljøområdet, forskning i den menneskelige organisme og forskning i forhold der vedrører natur, miljø og fødevarer intensiveres både nationalt og internationalt. Denne udvikling kan ikke standses og skal vedvarende udvikles, men det er essentielt, at når der forskes, og når der institueres nye teknologier, så skal det ske med respekt for mennesket og de kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for at både natur og miljø også har en værdi i sig selv. I 1987 vedtog Folketinget en lov om etablering af et Etisk Råd.
Et projekt om de midler, som myndigheder berettiget kan tage i brug inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De danske myndigheder forsøger på en række områder at påvirke danskerne til at leve sundere. Sådanne tiltag er forbundet med etiske dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes sundhed, på den anden side deres selvbestemmelse. Et virkemiddel som nudging sætter dilemmaet på spidsen, fordi det begrænser den påvirkedes mulighed for at tage aktivt stilling. Det kan således være et særdeles effektivt værktøj, og dermed fremme borgernes sundhed mere end alternative virkemidler – men prisen i form af manglende selvbestemmelse er høj. Spørgsmålet er mere generelt, hvor langt myndighederne bør gå i forhold til at påvirke borgernes sundhedsadfærd. I projektet vil fokus være på de ofte subtile og uklare former for adfærdspåvirkning, der befinder sig "imellem" mere velbelyste og åbenlyse virkemidler som på den ene side overtalelse, på den anden side økonomiske incitamenter, straf og tvang. Det gælder fx folkeoplysning, patientinformation og indkaldelsesordninger.
Teksten er et diskussionsoplæg, hvor nogle af de etiske begrundelser, der kan gives for at anvende tvang, præsenteres. Desuden skitseres en række problemer, der er forbundet med at benytte tvang, blandt andet den negative indvirkning, som tilsidesættelse af patientens egne ønsker kan have for patientens selvrespekt.
Tjeklisten rummer opmærksomhedspunkter vedrørende brug af information, rekrutteringsmåde og anbefalinger i sammenhæng med folkesundhedsinterventioner. Se nedenfor, hvordan tjeklisten skal bruges
