Udgivelser

Se med, når medlemmer af Det Etiske Råd, donorpårørende, hospitalspræst og antropolog går helt tæt på temaet organdonation.

Et projekt om de midler, som myndigheder berettiget kan tage i brug inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De danske myndigheder forsøger på en række områder at påvirke danskerne til at leve sundere. Sådanne tiltag er forbundet med etiske dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes sundhed, på den anden side deres selvbestemmelse. Et virkemiddel som nudging sætter dilemmaet på spidsen, fordi det begrænser den påvirkedes mulighed for at tage aktivt stilling. Det kan således være et særdeles effektivt værktøj, og dermed fremme borgernes sundhed mere end alternative virkemidler – men prisen i form af manglende selvbestemmelse er høj. Spørgsmålet er mere generelt, hvor langt myndighederne bør gå i forhold til at påvirke borgernes sundhedsadfærd. I projektet vil fokus være på de ofte subtile og uklare former for adfærdspåvirkning, der befinder sig "imellem" mere velbelyste og åbenlyse virkemidler som på den ene side overtalelse, på den anden side økonomiske incitamenter, straf og tvang. Det gælder fx folkeoplysning, patientinformation og indkaldelsesordninger.

Interview med Ronald Arkin, der er robotforsker og professor ved Georgia Institute of Technology. I interviewet fortæller han om robotadfærd og menneskers forhold til robotter. Ronald Arkin er optaget af, at vi behandler humanoide robotter som partnere og ikke som slaver. Han mener nemlig, at vores adfærd over for menneskelignende robotter vil smitte af på vores adfærd over for mennesker.

Hvordan får vi gen-etik til tiden? Oplæg til konference afholdt 9. november 1999. Indeholder en status over de forskellige genteknikkers nuværende stade (gendiagnostik, gendiagnose, genmedicin, kloning, dyrkning af væv og organer) og en diskussion af muligheden for at skabe "designer-mennesker".

Mennesker synes robotter er søde og sjove indtil det punkt, hvor de ligner mennesker for meget. Det punkt kaldes "The Uncanny Valley". I 1970 fremsatte den japanske robotforsker Masahiro Mori en teori om uhyggen ved mødet med det mekaniske. Mori mener, at vores positive følelser for robotter stiger i takt med, at de bliver mere og mere menneskelignende, indtil de når et punkt, hvor de er så menneskelige (men alligevel ikke helt), at vores følelser for dem pludseligt bliver stærkt negative. Det lavpunkt kalder Mori ”The Uncanny Valley”. På den anden side af ”The Uncanny Valley” bliver robotterne så vellignende, at det bliver svært at skelne dem fra rigtige mennesker, og den uhyggelige, urovækkende fornemmelse forsvinder igen.

Sjæl-legeme-problemet er snævert knyttet til dualismen, som går ud på, at virkeligheden består af to bestanddele af forskelligt væsen, nemlig det sjælelige og det materielle. Det sjælelige skal i denne sammenhæng forstås bredt, så det kan omfatte både det mentale og/eller det, man i kristen sammenhæng kalder sjælen. Man når frem til en dualistisk opfattelse ved at tænke over, hvor stor forskel der er på den mentale ”indre verden” og den fysiske ”ydre verden”.<br>

Du kan i teksten få indblik i, hvordan stigmatisering kan opleves, og hvordan dette kan føre til selvstigmatisering.

Redegørelsen vedrører kimærer, som indeholder celler af både human og dyrisk oprindelse, og forskellige andre former for blandinger mellem mennesker og dyr. Dog siges der ikke i udtalelsen noget om såkaldte transgene dyr, hvor gener af human oprindelse er indsat i dyr. Dette blev på mødet påpeget som et problem, og det blev vedtaget i forlængelse af den fælles redegørelse at fremkomme med en fælles supplerende udtalelse om transgene humane dyr. Denne udtalelse skal bygge videre på de etiske principper, som er fremlagt i redegørelsen. I redegørelsen peger de to etiske råd på, at der kan være brug for en justering af lovgivningen, så der kan trækkes grænser for, hvor langt forskerne må gå i forhold til at frembringe blandingsvæsener mellem dyr og mennesker. Især stamcelleforskningens udvikling udfordrer den nuværende lovgivning, som ikke tager højde for, at der kan frembringes sådanne blandingsvæsener.

Interview med Jose Carmena, der er hjerneforsker ved Electrical Engineering and Computer Science ved universitetet i Berkeley, Californien.<br>

Vær med i samtalen, hvor vi søger svar på, hvordan vi får plads til god omsorg i vores sundhedsvæsen.