Høring vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Lovforslaget har til formål at gennemføre et direktiv fra EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organtransplantation mellem mennesker (organdirektivet).
Se med, når medlemmer af Det Etiske Råd, donorpårørende, hospitalspræst og antropolog går helt tæt på temaet organdonation.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har endnu kun set starten af udviklingen. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemoderskab og nyreoperationer.
Det Etiske Råd fremlægger i denne redegørelse rådsmedlemmernes anbefalinger om organdonation.
Informeret eller formodet samtykke? Formålet med redegørelsen er at drøfte de etiske problemer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvem der skal give samtykke til organdonation. Det er rådets håb, at redegørelsen vil bidrage til den etiske debat om en eventuel revision af lovgivningen om transplantation og om måden samtykket indhentes på. Det er Det Etiske Råds opfattelse, at hjernedødskriteriet og organtransplantation er kontroversielle emner. Hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990 med det formål at udvide muligheden for at transplantere organer. Diskussionen af hjernedødskriteriet er dog aldrig ophørt, og dette vidner om, at der sideløbende med den medicinske forståelse af døden som hjernedød også findes en opfattelse af døden som hjertedød.
Høringssvar vedrørende lovforslag om krav til kvalitet og sikkerhed ved menneskelige organtransplantationer. Lovforslaget har til formål at gennemføre et direktiv fra EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organtransplantation mellem mennesker (organdirektivet). Det Etiske Råd ser positivt på lovforslaget såvel som det bagvedliggende direktiv fra EU.
Vi får jævnligt spørgsmål om organdonation og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet. Rådet har senest udtalt sig om organdonation, herunder spørgsmålene om samtykkeformer og donation fra levende donorer, i 2017.
Nyredonation og knoglemarvsdonation kan foregå fra levende donorer. En nyre er et tvillingeorgan, og knoglemarv er et eksempel på et organ som kan gendannes. Uanset forskelle mellem de to typer af donationer er donor, modtager og familie sat i en svær situation med mange vanskelige overvejelser og beslutninger, når de skal tage stilling til donation. Ét vigtigt spørgsmål i Det Etiske Råds redegørelse er, om forældre skal have mulighed for at bestemme over deres mindreårige børn, for eksempel bestemme, at deres barn skal være donor.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler at man ikke skal ændre på samtykkereglerne i forbindelse med organdonation. Flertallet anbefaler dermed at holde fast i princippet om informeret samtykke fra organdonorer. Rådet anerkender behovet for flere organdonorer, og et enstemmigt råd mener derfor, at der bør indføres en mere systematisk form for information om organdonation og en systematisk tilskyndelse til stillingtagen hos de borgere, der ikke har taget stilling.
