Genetisk organisering og kontrol

Her møder du nogle af de første forskere, der arbejdede med genetik.

Du ser, at kromosomer er dynamiske strukturer, der kan ændre sig. Du følger hvordan forskellige gener kommer til udtryk på forskellige tidspunkter i en organismes liv, og at gener kan slås til og fra i forskellige celletyper, så muskelceller fx adskiller sig fra knogleceller. Du hører om fænomenet programmeret celledød – apoptose. Og endelig følger du det store kapløb om at kortlægge menneskets gener, hvor forskeren Craig Venter brød ud af det offentligt støttede humane genom projekt – som først blev ledet af James Watson og siden af Francis Collins.

DNA er pakket i et kromosom

Var det DNA eller proteinerne, der gemte den genetiske kode? Først holdt man på proteinerne. Men det viste sig at være lige omvendt.

Gå til undervisningsmaterialet 

Højerestående celler bygger på tidligere kromosomer

Kromosomer findes ikke kun i cellekernen. Der findes en anden type af kromosomer i cellens energi-producerende organer – mitokondrierne.

Gå til undervisningsmaterialet

Noget DNA koder ikke for proteiner

DNA har overraskende nok en masse områder, der ikke koder for noget. Faktisk mener man, at det kun er omkring 1,5% af det menneskelige DNA, der koder for proteiner.

Gå til undervisningsmaterialet

Generne kan slås til og fra

Generne arbejder ikke hele tiden. Da forskerne opdagede den genetiske kode og genernes struktur i 1950’erne og 1960’erne, begyndte de at se gener som en samling opskrifter – én opskrift for hvert protein. 

Gå til undervisningsmaterialet

Gener kan bevæge sig mellem arter

Den genetiske kode er universel. Og hvor utroligt det end lyder, så kan man bruge bakterier til at lave forsøg, der også fortæller noget om funktioner hos mennesket.

Gå til undervisningsmaterialet

DNA reagerer på påvirkninger udefra

Vækst og udvikling kræver, at celler kommunikerer med hinanden og reagerer på signaler, som kommer fra andre dele af kroppen. Hormoner udskilles af forskellige kirtler, og herefter vandrer de rundt i kroppen for at stimulere væksten af særlige celletyper.

Gå til undervisningsmaterialet

Forskellige gener er aktive i forskellige celler

En levercelle har ikke de samme biokemiske opgaver som en nervecelle. Men hvordan finder den ud af, hvad den skal lave?

Gå til undervisningsmaterialet

Kroppens basale funktioner styres af særlige gener

Hovedet skal ikke sidde under armen og øjnene ikke i nakken. Udviklingen af en organisme – fra befrugtet æg, via foster, barn, ung og videre til voksen – kræver, at generne aktiveres på de rigtige steder til de rigtige tidspunkter.

Gå til undervisningsmaterialet

Udvikling sikrer balancen mellem cellevækst og død

En normal udvikling kræver interessant nok, at nogle af de sunde celler bliver slået ihjel via en proces, der kaldes "apoptose" (programmeret celledød).

Gå til undervisningsmaterialet

En genom er et komplet sæt af gener

Men faktisk omfatter genomet al arvemateriale i en organisme – også det dna, der ikke koder for proteiner.

Gå til undervisningsmaterialet

Mennesker og dyr er fælles om visse gener

Vores historie fra bakterie til menneske ligger i generne. Alle levende organismer gemmer genetisk information ved hjælp af de samme molekyler: dna og RNA.

DNA er blot starten på at forstå menneskets arvemasse

Selv om DNA hele tiden viderefører genetisk information, så spiller det alligevel en passiv rolle. Det er de proteiner, som DNA koder for, der rent faktisk udfører de myriader af cellereaktioner, som bestemmer "liv".

Gå til undervisningsmaterialet