Genetisk organisering og kontrol
Her møder du nogle af de første forskere, der arbejdede med genetik. Du ser, at kromosomer er dynamiske strukturer, der kan ændre sig. Du følger hvordan forskellige gener kommer til udtryk på forskellige tidspunkter i en organismes liv, og at gener kan slås til og fra i forskellige celletyper, så muskelceller fx adskiller sig fra knogleceller. Du hører om fænomenet programmeret celledød – apoptose. Og endelig følger du det store kapløb om at kortlægge menneskets gener, hvor forskeren Craig Venter brød ud af det offentligt støttede humane genom projekt – som først blev ledet af James Watson og siden af Francis Collins.
De interaktive animationer til undervisningsmaterialet Alt om DNA er i øjeblikket ikke tilgængelige på grund af opdateringer af hjemmesiden. Materialet vil være tilgængeligt igen snarest muligt.
DNA er pakket i et kromosom
Var det DNA eller proteinerne, der gemte den genetiske kode? Først holdt man på proteinerne. Men det viste sig at være lige omvendt.
Generne kan slås til og fra
Generne arbejder ikke hele tiden. Da forskerne opdagede den genetiske kode og genernes struktur i 1950’erne og 1960’erne, begyndte de at se gener som en samling opskrifter – én opskrift for hvert protein.
Forskellige gener er aktive i forskellige celler
En levercelle har ikke de samme biokemiske opgaver som en nervecelle. Men hvordan finder den ud af, hvad den skal lave?
Højerestående celler bygger på tidligere kromosomer
Kromosomer findes ikke kun i cellekernen. Der findes en anden type af kromosomer i cellens energi-producerende organer – mitokondrierne.
Gener kan bevæge sig mellem arter
Den genetiske kode er universel. Og hvor utroligt det end lyder, så kan man bruge bakterier til at lave forsøg, der også fortæller noget om funktioner hos mennesket.
Kroppens basale funktioner styres af særlige gener
Hovedet skal ikke sidde under armen og øjnene ikke i nakken. Udviklingen af en organisme – fra befrugtet æg, via foster, barn, ung og videre til voksen – kræver, at generne aktiveres på de rigtige steder til de rigtige tidspunkter.
Noget DNA koder ikke for proteiner
DNA har overraskende nok en masse områder, der ikke koder for noget. Faktisk mener man, at det kun er omkring 1,5% af det menneskelige DNA, der koder for proteiner.
DNA reagerer på påvirkninger udefra
Vækst og udvikling kræver, at celler kommunikerer med hinanden og reagerer på signaler, som kommer fra andre dele af kroppen. Hormoner udskilles af forskellige kirtler, og herefter vandrer de rundt i kroppen for at stimulere væksten af særlige celletyper.
Udvikling sikrer balancen mellem cellevækst og død
En normal udvikling kræver interessant nok, at nogle af de sunde celler bliver slået ihjel via en proces, der kaldes "apoptose" (programmeret celledød).
En genom er et komplet sæt af gener
Men faktisk omfatter genomet al arvemateriale i en organisme – også det dna, der ikke koder for proteiner.
Mennesker og dyr er fælles om visse gener
Vores historie fra bakterie til menneske ligger i generne. Alle levende organismer gemmer genetisk information ved hjælp af de samme molekyler: dna og RNA.
DNA er blot starten på at forstå menneskets arvemasse
Selv om DNA hele tiden viderefører genetisk information, så spiller det alligevel en passiv rolle. Det er de proteiner, som DNA koder for, der rent faktisk udfører de myriader af cellereaktioner, som bestemmer "liv".