Sundhedsministeren har bedt Det Etiske Råd om at vurdere fordele og ulemper ved etablering af babyluger i Danmark. I udtalelsen fremlægger rådet konkrete vurderinger og anbefalinger om etablering af babyluger i Danmark.
Big data kan bidrage til bedre behandling og forebyggelse. Der bør dog opsættes regler for de situationer, hvor etiske problemer kan opstå. Læs Det Etiske Råds anbefalinger i redegørelsen Sundhedswearables og big data.
I udtalelsen behandler rådet nogle af de etiske dilemmaer, der udspiller sig inden for retspsykiatrien. Rådet forholder sig konkret til tre overordnede temaer.
I udtalelsen behandler Rådet spørgsmålet, om vi bør indføre formodet samtykke til organdonation, som betyder at alle borgere i udgangspunktet bliver betragtet som donorer.
I udtalelsen behandler Det Etiske Råd spørgsmålet, om vi bør åbne for muligheden, at anonyme personer kan vælge at donere en nyre til patienter på ventelisten.
I brevet giver Det Etiske Råd sammen med National Videnskabsetisk Komité en fælles vurdering af de videnskabsetiske og mere principielle etiske overvejelser, som en ændring af sundhedsloven vil medføre, for at muliggøre forskning på organer udtaget fra hjernedøde med henblik på transplantation.
Bør det være op til 'den etiske forbruger', om vedkommende vil købe klimabelastende fødevarer – eller bør der ske en samfundsmæssig regulering for at nedbringe fødevarernes klimabelastning?
I denne udtalelse taler Det Etiske Råd for, at det er tid for en ny debat om genmodificerede planter. Det er ændringen af planten, ikke teknikken, som bør være afgørende for en godkendelse. Alle planter med nye egenskaber bør screenes, uanset om de er udviklet med genteknologi eller traditionel forædling.
Det Etiske Råd tager i denne udtalelse stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt mennesker bør forsøge at gribe ind i naturen på artsniveau for at søge at begrænse hele arter, som forårsager menneskers død eller lidelse i stor skala, så effektivt, at konsekvensen risikerer at blive global udryddelse.
Det Etiske Råds udtalelse om tidlig opsporing forholder sig til, om der er grund til at være betænkelig ved og kritisk over for den store mængde af tiltag til tidlig opsporing af sygdomme og risikofaktorer for sygdomme, der i de senere år er sat i gang og stadig igangsættes.
Denne tekst handler om de problematikker, der kan opstå, når diagnosen anvendes uden for sundhedssystemet.
Denne tekst har fokus på diagnosen inden for sundhedsvæsenet.
Du kan i teksten få indblik i, hvordan stigmatisering kan opleves, og hvordan dette kan føre til selvstigmatisering.
Du kan i denne tekst læse om lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser, og få indblik i hvordan det kan opleves at få og leve med en diagnose.
At få en diagnose kan være både det bedste og det værste. Vi præsenterer her et projekt om anvendelse af diagnoser, hvor vi søger at belyse nogle af de etiske udfordringer og dilemmaer.
Læs i denne tekst om de tre hovedopfattelser, der eksisterer om sygdom.
I denne tekst beskrives kortfattet de udvalgte diagnosers tilknytning til diagnoseklassifikationer. Hvis du vil læse mere om diagnoseklassifikationer, kan du se i baggrundsteksten ”Diagnosen som begreb og praksis”.
Diagnoser inddeles og klassificeres i systemer. I denne tekst beskrives de internationalt anerkendte diagnoseklassifikationer, som anvendes i dag.
På samme måde som i kerneteksterne stammer forslagene primært fra de inviterede deltagere og udtrykker derfor ikke nødvendigvis Det Etiske Råds holdning.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i denne udtalelse en udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller.