Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Ankomsten af COVID-19 i foråret 2020 udgør en krise som ikke blot angår alles sundhed eller samfundsøkonomien. Som noget helt unikt er alle borgere i Danmark påvirkede af COVID-19 og de <br>forholdsregler som epidemien har resulteret i. Der er ikke kun tale om en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om, hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.<br>
Menneskers autonomi eller selvbestemmelse er et vigtigt begreb i debatten om lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Tilhængere argumenterer, at forbuddet mod aktiv dødshjælp i for høj grad begrænser den enkeltes mulighed for at bestemme over slutningen af sit liv og over, hvordan døden skal være. Modstandere argumenterer derimod, at selvbestemmelse vedrørende aktiv dødshjælp vil være en falsk selvbestemmelse, eller de argumenterer, at selvbestemmelse vedrørende aktiv dødshjælp ikke bør veje tungere end princippet om ikke at slå ihjel.
Læs om, hvordan den palliative – lindrende – behandling af døende personer fungerer i Danmark, og hvordan man kan argumentere både for og imod, om aktiv dødshjælp bør indgå som en sidste udvej i en palliativ behandling. FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, definerer palliativ indsats som en indsats, der har til "formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art". WHO opfatter med andre ord den palliative indsats som en bred indsats, der ikke blot retter sig mod fysisk smerte og ubehag, men også har fokus på de psykologiske, eksistentielle og åndelige aspekter af lidelse.
Læs om, hvordan andre lande har lovgivet om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Du kan læse om lovgivningen i Holland, Belgien og Luxembourg, hvor aktiv dødshjælp er lovligt, og om lovgivningen i Schweiz og USA, hvor aktiv dødshjælp ikke er lovligt, men som til gengæld har lovliggjort assisteret selvmord.
I debatten om aktiv dødshjælp er ordet glidebane en ofte anvendt metafor om de samfundsmæssige konsekvenser, som modstandere af aktiv dødshjælp forudser, at en lovliggørelse af aktiv dødshjælp vil føre med sig. Glidebaneargumentet forekommer i to forskellige varianter. For det første kan man mene, at hvis man etisk retfærdiggør aktiv dødshjælp på begæring, vil det logisk set også indebære en retfærdiggørelse af andre handlinger, fx aktiv dødshjælp uden anmodning fra patienten. Den anden variant handler om, at der i praksis vil være store vanskeligheder med at fortolke og overholde bestemmelser om, hvem der kan anmode om aktiv dødshjælp, det vil sige: om de lider ubærligt, om deres anmodning er autonom og alvorligt ment, og eventuelt om de er uafvendeligt døende.
Et væsentligt argument i debatten om aktiv dødshjælp er, at det er uforeneligt med lægens rolle at slå patienten ihjel. Argumenter, der tager udgangspunkt i læge-patient-forholdet, taler oftest for et forbud mod aktiv dødshjælp, hvorimod det er sjældent, at fortalere for aktiv dødshjælp bruger læge-patient-forholdet som selvstændigt argument for at indføre aktiv dødshjælp.
Læs om, hvorfor det er vanskeligt at udforme en tilfredsstillende lovgivning om aktiv dødshjælp, og hvorfor en lovliggørelse ikke fjerner de etiske dilemmaer. Et gennemgående tema i alle Rådets publikationer om aktiv dødshjælp har været, om det er på sin plads at lovliggøre aktiv dødshjælp i betragtning af, at denne form for dødshjælp kun er relevant i ganske få tilfælde. Overvejelserne er aktuelle i tilknytning til en sag fra sommeren 2012, hvor en 60-årig mand forsøgte at hjælpe sin syge 84-årige fader til at dø. Sønnen fik af retten i Odense en straf på 60 dages betinget fængsel, hvilket kan opfattes som en meget mild dom.
Det Etiske Råd tog stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp i 2012. Siden da er nye rådsmedlemmer kommet til, og debatten er ligeledes blusset op på ny flere gange. Senest da den 78-årige Mogens Arlund ydede aktiv dødshjælp til sin uhelbredeligt syge hustru. Derfor har vi her samlet nogle af de nuværende medlemmers indspark til debatten.
Det Etiske Råds stillingtagen til sene, provokerede aborter
Høring vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (præcisering af delegationsbestemmelser, private ambulanceberedskaber, befordringsordninger, diæter m.v. til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse m.v., offentliggørelse af påbud om sundhedsmæssige krav). Rådet har alene bemærkninger til udkastets forslag om øget mulighed for udlejning af lokaler i sundhedshuse.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede regler for sæddonation). det Etiske Råd takker hermed for udkastet til lovforslaget. rådet har diskuteret forslaget på sit internatmøde den 24. - 25. februar 2011 og har en række kommentarer til det. Rådet har tidligere udarbejdet en redegørelse og et høringssvar om sæddonation og henviser til disse arbejder for en grundig gennemgang af de involverede temaer.
Høring over udkast til bekendtgørelse om medicinsk udstyr og bekendtgørelse om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr. Det Etiske Råd har ingen bemærkninger til høringsskrivelsen.
Etisk begrundet stillingtagen til Genteknologiudvalgets spørgsmål om reguleringen af forskning i og anvendelse af stamceller. Som et indspil til den kommende folketingsdebat og til lovgivningsmagtens stillingtagen til regulering af stamcelleforskning har Det Etiske Råd udarbejdet følgende udtalelse, som indeholder medlemmernes etisk begrundede stillingtagen til de spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har formuleret.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption (udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym og ikke-anonym æg- og sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelse af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning og adoption af registreret partners barn samt fremmøde i adoptionssager m.v.).
Vi befinder os i en verden i konstant forandring. Nye teknologier, forskning inden for sundheds- og miljøområdet, forskning i den menneskelige organisme og forskning i forhold der vedrører natur, miljø og fødevarer intensiveres både nationalt og internationalt. Denne udvikling kan ikke standses og skal vedvarende udvikles, men det er essentielt, at når der forskes, og når der institueres nye teknologier, så skal det ske med respekt for mennesket og de kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for at både natur og miljø også har en værdi i sig selv. I 1987 vedtog Folketinget en lov om etablering af et Etisk Råd.
Etiske spørgsmål griber ind i ethvert menneskes liv og bør vedkomme alle. Samtidig findes der ingen enkle og entydige svar på de spørgsmål, som vor måde at leve og handle på giver anledning til. En søgen efter etiske retningslinjer må oftest finde sted i dialog med andre mennesker.
Det Etiske Råds arbejdsgruppe vedr. prioritering indenfor sundhedsvæsenet planlægger at udsende sin redegørelse om emnet i december 1996. Med redegørelsen ønsker rådet at give sit bidrag til debatten i befolkningen, blandt sundhedspersonalet og politikerne om, hvordan og efter hvilke kriterier sundhedsvæsenets opgaver bør prioriteres. Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om prioritering i sundhedsvæsenet. Redegørelsen udgør en opfølgning på det debatoplæg om emnet, som rådet udsendte i februar 1995. I mellemtiden har rådet bl.al ved besøg i amterne, ved møder med interessegrupper inden for sundhedsvæsenet og ved afholdelse af en debatdag om prioritering i sundhedsvæsenet, og af vanskelighederne ved at opstille klare og anvendelige retningslinjer for denne prioritering.
Den medicinske teknologivurdering må forbedres, fordi det er uetisk at give folk en behandling, hvis virkning ikke er undersøgt godt nok. Og fordi pengene til virkningsløse eller måske ligefrem skadelige behandlinger naturligvis kan bruges bedre andetsteds. Det Etiske Råd forbereder for indeværende en redegørelse om de etiske problemer, der er forbundet med prioritering i sundhedsvæsenet, til udgivelse i slutningen af 1996. I den forbindelse er rådet flere gange stødt på tilkendegivelser om, at det kan være vanskeligt at vurdere effekten af de ydelser, der leveres i sundhedsvæsenet. Det hævdes fra mange sider, at forholdsvis mange af de behandlinger, der tilbydes, ikke er dokumenteret effektive ved den pågældende indikation. Det betyder naturligvis ikke, at størstedelen af disse behandlinger er virkningsløse eller direkte skadelige. Men det betyder, at man for en række behandlinger faktisk ikke har nogen sikkerhed for, om de virker efter hensigten eller ej.
Sammen med Amtsrådsforeningen afholdt Det Etiske Råd en debatdag om prioritering i sundhedsvæsenet i februar 1996 med temaet: Findes der rationelle kriterier for prioritering i sundhedsvæsenet? Hvem skal prioritere og hvordan? Proceedingshæftet indeholder en introduktion til prioriteringsdebatten. Derefter kommer konferencens 11 indlæg om erfaringer fra Skandinavien og Danmark samt om debatten set fra Folketinget, fra amterne og fra patientforeningerne.
Høring over revision af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter - revideret høringssvar fra Det Etiske Råd efter rådets behandling på rådsmødet den 21. november 2002. Det Etiske Råd mener, at det er af stor vigtighed, at loven om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter lægger stor vægt på komitésystemets opgave som "vagthund"for forsøgspersonerne.