Udgivelser

Ved dobbeltdonation modtager en kvinde, der ønsker at blive gravid, både æg og sæd fra donorer. Den eksisterende lovgivning rummer et forbud mod denne donationsform for at sikre, at barnet er genetisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre. Det Etiske Råd har taget stilling til, om forbuddet bør lempes, blandt andet set i lyset af nutidens familiemønstre, hvor mange børn vokser op i en helt anden slags familie end den traditionelle kernefamilie.

Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet samt udkast til bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte grupper. Det Etiske Råd erkender, at det er en uhyre tragisk situation at miste et barn. Dette gælder uanset hvordan og under hvilke omstændigheder, det sker. Rådet finder det imidlertid betænkeligt, at et barns død skal udløse en økonomisk kompensation til forældrene af flere grunde.

I udtalelsen diskuterer Det Etiske Råd nogle af de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at sætte den enkelte persons værdier og ønsker i fokus i den sidste tid inden døden. Døden er et af menneskelivets grundlæggende vilkår. Men det er ikke på samme måde et vilkår, hvordan vi dør. Nogle dør på en intensivafdeling omgivet af medicinsk apparatur efter langvarig og udmattende behandling. Andre fravælger behandling og dør hjemme, på plejehjem eller på hospice. Et hjertestop fører kun med sikkerhed til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Det enkelte menneske får ikke altid den død og det liv op til døden, han eller hun kunne have ønsket sig. Det er der ikke altid noget at gøre ved. Men mange gange er der faktisk noget at gøre. Det kræver, at der på rette tid og sted er fokus på det enkelte menneskes værdier, forhåbninger og ønsker.

Det Etiske Råds høringssvar vedrørende ”Høring over bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. Bekendtgørelsen indeholder ændringer som følge af Folketingets vedtagelse af lov. nr. 655 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Det Etiske Råd har tidligere udtalt sig om lovforslaget vedrørende lov. nr. 655. I det følgende vil Rådet derfor begrænse sig til at kommentere enkelte elementer i udkastet til bekendtgørelsen.

Det Etiske Råds høringssvar vedrørende ”Høring over bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Efter Det Etiske Råds opfattelse må enhver form for frihedsberøvelse eller tvang betragtes som et overgreb og en krænkelse uafhængigt af, om personen forudgående har samtykket til indgrebet. Derfor finder Rådet det vigtigt og nødvendigt <br>(1) at enhver form for magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og ikke må gå ud over det strengt nødvendige (hvilket også præciseres i udkastet til bekendtgørelsen), og <br>(2) at der er tilstrækkelige tilsyns- og kontrolmuligheder knyttet til situationer med magtanvendelse, så uberettigede former for magtanvendelse i videst muligt <br>omfang forebygges og i sidste ende også kan have konsekvenser for den pågældende institution eller enkelte ansatte på institutionen.

Rådet har besvaret høring om indhentning og videregivelse af patientjournaler o. lign. til kvalitetsarbejde m.v. Rådet har en enkelt kommentar til den foreslåede ændring vedrørende forældres samtykke til behandling af børn samt nogle bemærkninger til forslaget om indhentning og videregivelse af patientjournaler o. lign. til kvalitetsarbejde m.v.

Se video fra høringen på Christiansborg, hvor vi havde inviteret førende forskere til at fortælle om nye muligheder inden for genteknologi med anvendelsen af CRISPR og 'gene drive'. Høringen fandt sted 16. november 2016, og var arrangeret af Det Etiske Råd og Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd.

Se video fra Rådets debat om GMO i forbindelse med præsentationen af redegørelsen "Den etiske forbruger". Debatmødet fandt sted 16. november 2016 på Christiansborg.

Redegørelsen tager fat om fænomenet 'den etiske forbruger', der handler om, at forbrugere gennem deres forbrug tager ansvar for de etiske problemer, som produktionen af fødevarer kan give anledning til. Rådet tager i redegørelsen stilling til etisk forbrug på to områder: Fødevarer fra dyr fodret med GMO og klimabelastende fødevarer.

I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om gravide kvinder selv bør kunne træffe beslutning om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen. Det kan de i nogle lande, fx i Norge, hvor fosterantalsreduktion og provokeret abort reguleres af de samme regler og altså foregår under identiske rammer. Dette er ikke tilfældet i Danmark. Spørgsmålet er, om vilkårene for at få foretaget provokeret abort og fosterantalsreduktion fortsat børe være forskellige i Danmark? Eller om betingelserne i stedet bør være identiske, så kvinden frit kan vælge at få foretaget fosterantalsreduktion inden udløbet af 12. graviditetsuge og dermed også uden nogen begrundelse lovligt kan reducere til ét foster?