Udgivelser

Se med, når læger, vordende forældre og medlemmer af Det Etiske Råd stiller skarpt på fosterdiagnostik og etik.<br>

Udforsk Det Etiske Råds nyeste rapport, hvor vi dykker ned i de komplekse etiske dilemmaer, der er opstået i kølvandet på samfundsændringer siden fri aborts indførelse for 50 år siden. Rapporten sætter fokus på vigtige spørgsmål om kvinders selvbestemmelse, fosterdiagnostiske fremskridt og samfundets skiftende værdier. Vi adresserer den aktuelle debat om abortlovgivningens fremtid: Skal der ske en revidering, der afspejler en større grad af individuel selvbestemmelse, eller vil det åbne døre for en ny form for liberal eugenik? Rapporten rummer desuden en dybdegående gennemgang af de sproglige nuancer i abortdebatten og fremlægger en afbalanceret vurdering af de etiske hensyn i den eksisterende og mulige fremtidige lovgivning.

Det Etiske Råds stillingtagen til sene, provokerede aborter

Skal det være muligt at fravælge fosteranlæg med alvorlige arvelige sygdomme eller tilvælge fosteranlæg med ønskede egenskaber som anlæg for intelligens eller vævsforligelighed med en syg søster eller bror? Det er blandt de emner, redegørelsen tager op. Bogen er del af en serie redegørelser om kunstig befrugtning, fordi præimplantationsdiagnostik indebærer reagensglasbefrugtning.

Høring om ændring af Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven. I udkastet til lovforslaget foreslås der to ændringer i forhold til den gældende lovgivning: <br>1) Den tidsmæssige grænse mellem en spontan abort og en dødfødsel nedsættes fra udgangen af 28. svangerskabsuge til udgangen af 22. svangerskabs uge. <br>2) Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, skal det være muligt for ugifte forældre at få mandens faderskab registreret ved, at begge parter erklærer sig indforståede med dette.

Vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. Ifølge Lov om kunstig befrugtning af 10. juni 1997 og Bekendtgørelse om kunstig befrugtning af 17. september 1997 skal Det Etiske Råd afgive en udtalelse om metoden, som sammen med Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering skal danne baggrund for en indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren. Rådet har forholdt sig til både de etiske og de lægefaglige aspekter af ansøgningen.

I en henvendelse til Det Etiske Råd modtaget den 4. juli 2022 udbeder Indenrigs- og Sundhedsministeriet sig en afdækning af de etiske hovedhensyn, der er forbundet med gennem præimplantationsdiagnostik (PGD) at udvælge et fosteranlæg med en bestemt vævstype med henblik på at anvende eksempelvis navlestrengsblod fra det kommende barn til behandling af et eksisterende sygt barn.

Redegørelsen er udarbejdet efter ønske fra sundhedsministeren og har til formål at sætte fokus på de etiske problemer ved flerfoldsgraviditet og fosterreduktion, der optræder med særlig stor hyppighed som konsekvens af brugen af teknikker til kunstig befrugtning. Medicinske teknikker til kunstig befrugtning giver barnløse par mulighed for at få børn – ofte også flere end de ønsker sig. En konsekvens af den kunstige befrugtning er et højere antal flerfoldsgraviditeter og risiko for fosterreduktion. En fosterreduktion indebærer, at antallet af børn, der bliver født, kan blive mindre end det antal fostre, som brugen af kunstig befrugtning skaber.

Svar på henvendelse fra Odense Kommune om kremering af flere fostre i samme kiste. i henvendelsen oplyses det, at Kirkegårdskontoret, Odense Kommune, er i dialog med Svangreklinikken, Odense Universitetshospital (OUH) om at etablere en "fosterplæne" på Assistenskirkegården i Odense. Det sker som led i OUH's ønske om at tilbyde forældre, der mister deres barn mellem graviditetsuge 14 og 22, et frivilligt og gratis alternativ til den nuværende procedure, de ri dag anvendes, med at bortskaffe disse fostre.

Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.