Udgivelser

Se video fra Rådets debat om GMO i forbindelse med præsentationen af redegørelsen "Den etiske forbruger". Debatmødet fandt sted 16. november 2016 på Christiansborg.

Redegørelsen vedrører kimærer, som indeholder celler af både human og dyrisk oprindelse, og forskellige andre former for blandinger mellem mennesker og dyr. Dog siges der ikke i udtalelsen noget om såkaldte transgene dyr, hvor gener af human oprindelse er indsat i dyr. Dette blev på mødet påpeget som et problem, og det blev vedtaget i forlængelse af den fælles redegørelse at fremkomme med en fælles supplerende udtalelse om transgene humane dyr. Denne udtalelse skal bygge videre på de etiske principper, som er fremlagt i redegørelsen. I redegørelsen peger de to etiske råd på, at der kan være brug for en justering af lovgivningen, så der kan trækkes grænser for, hvor langt forskerne må gå i forhold til at frembringe blandingsvæsener mellem dyr og mennesker. Især stamcelleforskningens udvikling udfordrer den nuværende lovgivning, som ikke tager højde for, at der kan frembringes sådanne blandingsvæsener.

Teknologien har været menneskets hjælpemiddel og slave i århundreder, men nærmer vi os en tid, hvor maskinen bliver vores ligemænd, og hvor meget styrer vi egentlig selv teknologien? Nogle, som for eksempel den amerikanske computerspecialist, opfinder og fremtidsforsker Ray Kurzweil, mener, det kun er et spørgsmål om tid, før det lykkes at overvinde disse forhindringer, og forskerne er allerede godt på vej. Efter hans mening var Deep Blue kun en foreløbig kulmination i en udvikling, som går mod, at maskiner allerede om få årtier vil have udviklet lige så kompleks intelligens som mennesker, for siden at overgå en hvilken som helst kompetence, vi har. Han taler om, at mennesker og maskiner vil smelte sammen, så den viden, vores hjerner rummer, vil blive forstærket af maskinernes langt større hastighed og hukommelse. Det vil indvarsle en ny æra, og begyndelsen på denne æra kalder Ray Kurzweil for Singulariteten.

Læs i redegørelsen om nogle af de nye forskningsfelter inden for stamcelleforskningen og læs også Rådets stillingtagen til brugen af de nye teknikker.

Flere og flere patienter får som led i deres behandling indopereret informations- og kommunikationsteknologiske enheder i deres krop. Det anses i hvert enkelt tilfælde naturligvis for en stor fordel, men selve fænomenet kan også give anledning til principielle, etiske overvejelser. Sagen er, at det pågældende menneske i høj grad bliver gjort afhængigt af den indopererede teknologi og af ekstern teknologi. Det ultimative skræmmebillede er selvfølgelig, at afhængigheden bliver total som f.eks. i den klassiske science fiction film, Demon Seed fra 1977.

Enhancement - det engelske ord, der kommer af verbet enhance (at forhøje, forøge, forstærke) er blevet en terminus technicus i biotek-litteraturen. Enhancement betegner bestræbelsen på at "udbedre" menneskets kropslige og mentale "ufuldkommenheder": at frembringe en forstærket version af mennesket, som det forefindes fra naturens hånd - altså førkulturelt - og som vi indtil nu har været vant til at møde det. I bogen af samme navn taler Gert Balling meget træffende om homo sapiens 2.0.

Denne publikation indeholder Det Etisk Råds stillingtagen til reproduktiv og terapeutisk kloning af mennesker, og Det Dyreetiske Råds stillingtagen til kloning af dyr. Der er hermed tale om en opfølgning af de to råds fælles debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker fra juni 2000. Debatoplægget har siden været udsendt til en række undervisningsinstitutioner, herunder folkeskolernes ældste klasser, gymnasier, HF, Handelsgymnasier og højskoler samt til politikere, voksenundervisningsforbund, organisationer, biblioteker, menighedsråd og patientforeninger. Rådene har her ønsket at bidrage til, at den hastige udvikling på området diskuteres i god tid - og ikke mindst af dem, som for alvor vil komme til at leve med udviklingens konsekvenser på godt og ondt; børnene og de unge.

Teknologisk integration af menneske og maskine kan hjælpe handicappede til at fungere mere normalt. De samme midler kan bruges til at forstærke raske menneskers egenskaber. Men måske er teknologisk optimering af menneskets krop og sjæl slet ikke så smart. For den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er det et åndløst liv at fornægte sin frihed til at overtage sig selv, som han kalder det. Men er det ikke den ultimative overtagelse af ansvaret for sig selv, når man teknologisk eller medicinsk udbygger sine medfødte egenskaber sådan, som man selv ønsker?

I en henvendelse til Det Etiske Råd modtaget den 4. juli 2022 udbeder Indenrigs- og Sundhedsministeriet sig en afdækning af de etiske hovedhensyn, der er forbundet med gennem præimplantationsdiagnostik (PGD) at udvælge et fosteranlæg med en bestemt vævstype med henblik på at anvende eksempelvis navlestrengsblod fra det kommende barn til behandling af et eksisterende sygt barn.

Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.