Det Etiske Råds udtalelse om tidlig opsporing forholder sig til, om der er grund til at være betænkelig ved og kritisk over for den store mængde af tiltag til tidlig opsporing af sygdomme og risikofaktorer for sygdomme, der i de senere år er sat i gang og stadig igangsættes.
Læs udtalelsen, hvor Det Etiske Råd fremsætter en række anbefalinger, som kan understøtte en mere retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen.
I redegørelsen diskuterer Det Etiske Råd spørgsmålet, om en udvikling i retning af øget anvendelse af medicinsk optimering er ønskværdig eller uønskværdig. Er medicinsk optimering et relativt uproblematisk gode i nutidens samfund, og er det blot én blandt mange andre acceptable måder at blive bedre på? Eller er medicinsk optimering en etisk betænkelig udvikling, fx for retfærdigheden i samfundet eller for vores opfattelse af, hvad der er "ægte" menneskelige præstationer?
I udtalelsen diskuterer Det Etiske Råd nogle af de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at sætte den enkelte persons værdier og ønsker i fokus i den sidste tid inden døden. Døden er et af menneskelivets grundlæggende vilkår. Men det er ikke på samme måde et vilkår, hvordan vi dør. Nogle dør på en intensivafdeling omgivet af medicinsk apparatur efter langvarig og udmattende behandling. Andre fravælger behandling og dør hjemme, på plejehjem eller på hospice. Et hjertestop fører kun med sikkerhed til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Det enkelte menneske får ikke altid den død og det liv op til døden, han eller hun kunne have ønsket sig. Det er der ikke altid noget at gøre ved. Men mange gange er der faktisk noget at gøre. Det kræver, at der på rette tid og sted er fokus på det enkelte menneskes værdier, forhåbninger og ønsker.
Et projekt om de midler, som myndigheder berettiget kan tage i brug inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De danske myndigheder forsøger på en række områder at påvirke danskerne til at leve sundere. Sådanne tiltag er forbundet med etiske dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes sundhed, på den anden side deres selvbestemmelse. Et virkemiddel som nudging sætter dilemmaet på spidsen, fordi det begrænser den påvirkedes mulighed for at tage aktivt stilling. Det kan således være et særdeles effektivt værktøj, og dermed fremme borgernes sundhed mere end alternative virkemidler – men prisen i form af manglende selvbestemmelse er høj. Spørgsmålet er mere generelt, hvor langt myndighederne bør gå i forhold til at påvirke borgernes sundhedsadfærd. I projektet vil fokus være på de ofte subtile og uklare former for adfærdspåvirkning, der befinder sig "imellem" mere velbelyste og åbenlyse virkemidler som på den ene side overtalelse, på den anden side økonomiske incitamenter, straf og tvang. Det gælder fx folkeoplysning, patientinformation og indkaldelsesordninger.
Det Etiske Råd anbefalede den 25. april, at danskerne bør ændre kostvaner for at mindske deres bidrag til den globale opvarmning. Forslaget har skabt meget debat og er blevet mødt med både tilslutning og kritik. Da Rådet er sat i verden for at skabe debat om vigtige etiske spørgsmål, kan det kun glæde os. Vi er dog uenige i den kritik, der går på, at dette er et politisk, ikke et etisk spørgsmål. For klimaforandringerne vil skade andre alvorligt, og derfor udgør de måske vor tids største etiske problem.
Der er en kløft mellem behov for sygdomsbehandling og det, der er råd til. De stadigt udvidede teknologiske muligheder for behandlinger vil betyde, at det bliver sværere og sværere at bygge bro over denne kløft. Men i fremtiden vil der ikke blot være tale om mere effektiv behandling af syge, men også om mulighed for fysiske og psykiske forbedringer af raske. Opgraderinger kunne man kalde det. Den udvikling nødvendiggør etiske overvejelser, og ideen om selvbestemmelse vil indgå med tyngde i disse overvejelser. Der er derfor grund til at se på denne selvbestemmelse - det der også med et fremmedord hedder autonomi.
Baggrundsrapport om genom-undersøgelser og de etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd vil med projektet om genom-undersøgelser kortlægge de etiske dilemmaer, der knytter sig til ibrugtagningen af genom-undersøgelser i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren.<br><br>Genom-undersøgelser kan generere store mængder information om mulige genetiske risikofaktorer. Det skaber efter nogles mening lovende muligheder for forebyggelse, mens andre påpeger, at informationen for nogle først og fremmest vil udgøre en belastning. Nogle vil ønske informationen, andre vil ikke. Dermed opstår et dilemma med hensyn til, hvordan man kan respektere nogles ret til viden og andres ret til ikke-viden. Hertil kommer blandt andet spørgsmål om, hvordan det offentlige sundhedsvæsen rustes til en mulig fremtid, hvor borgerne har langt nemmere adgang til personlig genetisk information.
Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Ankomsten af COVID-19 i foråret 2020 udgør en krise som ikke blot angår alles sundhed eller samfundsøkonomien. Som noget helt unikt er alle borgere i Danmark påvirkede af COVID-19 og de <br>forholdsregler som epidemien har resulteret i. Der er ikke kun tale om en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om, hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.<br>
Med dette samtalehæfte kan du få indsigt i betydningen af at få talt med dine nære om de ting, der betyder mest for dig i livet.
