Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har endnu kun set starten af udviklingen. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemoderskab og nyreoperationer.
Det Etiske Råd har modtaget bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion i høring. Rådet har behandlet en stor del af de berørte problemstillinger i tidligere høringssvar og udtalelser. For eksempel er spørgsmålet om kompensation for ægdonation grundigt behandlet i Det Etiske Råds udtalelse om kompensation for ægdonation fra januar 2013 I et høringssvar om blandt andet kunstig befrugtning fra 27. februar 20122 har Det Etiske Råd forholdt sig til spørgsmålet om opbevaring og brug af nedfrosset sæd fra en afdød ægtefælle og har også taget stilling til, om det er rimeligt, at der eksisterer en asymmetri i adgangen til æg fra en afdød kvinde og sæd fra en afdød mand. I høringssvaret fra 2012 har rådet også diskuteret krydsdonation og en række andre spørgsmål om både æg- og sæddonation.
Læs i redegørelsen om nogle af de nye forskningsfelter inden for stamcelleforskningen og læs også Rådets stillingtagen til brugen af de nye teknikker.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption (udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym og ikke-anonym æg- og sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelse af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning og adoption af registreret partners barn samt fremmøde i adoptionssager m.v.).
Anbefalinger om etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd har taget stilling til udvalgte etiske aspekter ved anvendelsen af genom-undersøgelser i diagnostik og forskning samt direkte af forbrugeren via private udbydere. I udtalelsen er Det Etiske Råds anbefalinger kort beskrevet. De uddybende anbefalinger findes i den baggrundsrapport, der har udgjort grundlaget for Rådets diskussioner.<br>
Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om kunstig befrugtning. Redegørelsen har baggrund i de senere års teknologiske udvikling og offentlige debat vedrørende forplantningsteknologiske spørgsmål. Dens formål er bl.a. at indgå i grundlaget for det lovgivningspolitiske arbejde på området i forbindelse med revisionen i 1995/1996 af loven om det videnskabsetiske komité system, der i kapitel 4 indeholder nogle regler vedrørende kunstig befrugtning.
Høringssvar angående udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. det Etiske Råd har tidligere taget stilling til de lovændringer, der ligger til grund for revisionerne i udkastet til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. Rådet ønsker derfor ikke at kommentere på lovændringerne her.<br>
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget
Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. Ifølge Lov om kunstig befrugtning af 10. juni 1997 og Bekendtgørelse om kunstig befrugtning af 17. september 1997 skal Det Etiske Råd afgive en udtalelse om metoden, som sammen med Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering skal danne baggrund for en indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren.
