
Videointerview om anvendelsen af antibiotika | Etisk Råd
Se et interview med en praktiserende læge og en nyrepatient, der diskuterer de dilemmaer, afvejningen mellem aktuelle og kommende patienters behov for behandling udgør.

Se et interview med en praktiserende læge og en nyrepatient, der diskuterer de dilemmaer, afvejningen mellem aktuelle og kommende patienters behov for behandling udgør.
Hvis COVID-19 epidemien udvikles så hastigt, at antallet af alvorligt syge overskrider sundhedsvæsenets kapacitet, kan sundhedspersonalet ende i en vanskelig situation, hvor de skal prioritere mellem patienter i forhold til livsnødvendig behandling. Hvordan foretages dette svære valg med respekt for både befolkningen og det enkelte individ?

I oktober 2011 svarede Det Etiske Råd i udtalelsen "Sygdomsbehandling af inhabile demente" på en henvendelse fra daværende sundhedsminister Bertel Haarder, som havde bedt Det Etiske Råd om at tage stilling til, om der i lovgivningen bør være hjemmel til at behandle varigt inhabile patienter, der undlader at give samtykke til behandling og eventuelt også rent fysisk modsætter sig den. Det Etiske Råd forholdt sig i sit svar udelukkende til problematikken i forbindelse med demente, idet Rådet mente, at anbefalingerne ville være mulige at generalisere.

Vi ser overlægen (Bo) gennemgå patientjournaler sammen med afdelingssygeplejersken (Lise) og sygeplejersken (Karen). De skal beslutte, hvem af patienterne der skal udskrives, da der er et stort behov for sengepladser til akutte patienter..
I redegørelsen diskuterer Det Etiske Råd spørgsmålet, om en udvikling i retning af øget anvendelse af medicinsk optimering er ønskværdig eller uønskværdig. Er medicinsk optimering et relativt uproblematisk gode i nutidens samfund, og er det blot én blandt mange andre acceptable måder at blive bedre på? Eller er medicinsk optimering en etisk betænkelig udvikling, fx for retfærdigheden i samfundet eller for vores opfattelse af, hvad der er "ægte" menneskelige præstationer?

Der foreslås i lovudkastet en forenkling af reglerne for sundhedspersoners indhentning af data fra elektroniske systemer, samt at der oprettes en fælles digital infrastruktur i form af et nationalt patientoverblik. Ifølge forslaget er der i dag behov for en høj grad af vidensdeling mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer for at kunne understøtte et sammenhængende patientforløb. Rådet ser mange fordele ved de foreslåede tiltag, særligt i forhold til diagnostik og behandling, udnyttelse af ressourcer samt patientens egne muligheder for indsigt i data, og hvad de anvendes til.

Vedr. forslag til lov om ændring af lov om kliniske forsøg med lægemidler og lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (Habilitetskrav, forsøgsdata fra afdøde, udenlandsk inspektion, m.v.). Det Etiske Råd anerkender vigtigheden af at sikre, at det datagrundlag, der ligger til grund for videnskabelige konklusioner, har et nødvendigt omfang og er af høj kvalitet. Der er en stærk interesse i, at videnskabelige resultater bliver så retvisende som muligt, og at resultater ikke skævvrides, hvis vigtige dele af materialet udgår.

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (præcisering af målgruppen til de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, indstillingsret for regionsrådet og justering af visitationskriterierne til de særlige pladser på psykiatrisk afdeling). Rådet har tidligere afgivet høringssvar ved oprettelsen af de særlige pladser ved psykiatrisk afdeling. Rådet henviser til dette svar.
Denne tekst har fokus på diagnosen inden for sundhedsvæsenet.

Det Etiske Råds høringssvar vedrørende ”Høring over bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Efter Det Etiske Råds opfattelse må enhver form for frihedsberøvelse eller tvang betragtes som et overgreb og en krænkelse uafhængigt af, om personen forudgående har samtykket til indgrebet. Derfor finder Rådet det vigtigt og nødvendigt <br>(1) at enhver form for magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og ikke må gå ud over det strengt nødvendige (hvilket også præciseres i udkastet til bekendtgørelsen), og <br>(2) at der er tilstrækkelige tilsyns- og kontrolmuligheder knyttet til situationer med magtanvendelse, så uberettigede former for magtanvendelse i videst muligt <br>omfang forebygges og i sidste ende også kan have konsekvenser for den pågældende institution eller enkelte ansatte på institutionen.