Det Etiske Råd tog stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp i 2012. Siden da er nye rådsmedlemmer kommet til, og debatten er ligeledes blusset op på ny flere gange. Senest da den 78-årige Mogens Arlund ydede aktiv dødshjælp til sin uhelbredeligt syge hustru. Derfor har vi her samlet nogle af de nuværende medlemmers indspark til debatten.
Læs mere om nogle centrale ord og begreber, der er hyppigt anvendt i debatten om aktiv dødshjælp.
Læs om, hvorfor det er vanskeligt at udforme en tilfredsstillende lovgivning om aktiv dødshjælp, og hvorfor en lovliggørelse ikke fjerner de etiske dilemmaer. Et gennemgående tema i alle Rådets publikationer om aktiv dødshjælp har været, om det er på sin plads at lovliggøre aktiv dødshjælp i betragtning af, at denne form for dødshjælp kun er relevant i ganske få tilfælde. Overvejelserne er aktuelle i tilknytning til en sag fra sommeren 2012, hvor en 60-årig mand forsøgte at hjælpe sin syge 84-årige fader til at dø. Sønnen fik af retten i Odense en straf på 60 dages betinget fængsel, hvilket kan opfattes som en meget mild dom.
Lisa Grye Elstorp og Søren Saustrup Gersby ønsker at sætte fokus på aktiv dødshjælp i samarbejde med Det Etiske Råd. Det er et ømtåleligt emne, som mange er dybt berørte af, hvad enten de er døende, pårørende, sundhedspersoner, lovgivere på området eller noget helt tredje. Vi inviterer til en samtale om aktiv dødshjælp.
I den offentlige debat om aktiv dødshjælp florerer der mange forskellige begreber, men ofte hænder det desværre, at begreberne bruges forkert, fordi der er forvirring omkring, hvad begreberne egentlig dækker over i lægelig og juridisk forstand.
De love, der regulerer feltet omkring aktiv og passiv dødshjælp skal findes i flere forskellige love: straffeloven og sundhedsloven.
Med en optimal palliativ behandling af døende patienter er behovet for at få udført aktiv dødshjælp forsvindende lille. Alle medlemmer af Det Etiske Råd mener derfor, at der fortsat skal være fokus på at udvikle og udbygge den palliative omsorg i Danmark. Rådet har diskuteret, om det i enkeltstående tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp? Og om man i så fald bør ændre lovgivningen på området?
I debatten, der aldrig vil dø, nemlig i debatten om dødshjælp, eksisterer der selvfølgelig en række uenigheder. Men det er vigtigt, at gøre det klart, at udgangspunktet for debatten bygger på mindst to forhold, hvor der ofte er enighed. Læs Thomas Søbirk Petersens tanker om emnet her.
Vi får ofte spørgsmål om aktiv dødshjælp og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der som regel bliver stillet.
Skal vi i Danmark indføre regler, som tillader aktiv dødshjælp? Og hvordan er mulighederne i dag for at fravælge livsforlængende eller tilvælge livsafkortende behandling? Hvilke behov har uhelbredeligt syge for pleje, omsorg og støtte i den sidste tid, og hvordan opfylder samfundet bedst dette behov? For mange mennesker er det ikke tilstrækkeligt at kunne afvise muligheden for at blive holdt kunstigt i live; man ønsker tillige en ret til såkaldt "aktiv dødshjælp", dvs. en ret til at få sundhedsvæsenets bistand til afkortning af livet, hvis dette på den ene eller anden måde opleves som uudholdeligt. Fra denne bevægelse stilles der med andre ord krav om i én eller anden udstrækning at få afkriminaliseret en læges udøvelse af drab efter begæring/hjælp til selvmord.