Vi befinder os på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Her har forskerne igennem mange år arbejdet med genetisk modifikation med henblik på at udvikle genterapi.
Men faktisk omfatter genomet al arvemateriale i en organisme – også det dna, der ikke koder for proteiner.
Har bakterier overhovedet noget til fælles med mennesker?
Kønsceller har et sæt kromosomer. Kroppens celler har to sæt.
Der er flere forskellige teknikker, man skal kende til, når man skal fremstille GMO. Læs her om marker assisted selection, kloning af transgen og agrobacterium tumefaciens.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Kimærer er blandingsvæsener, der indeholder celler fra flere organismer.
Menneskelige embryoner anvendes til stamcelleforskning og til at udvikle sygdomsbehandlinger. For nogle udgør det et etisk problem, fordi embryoner er tidlige stadier af mennesker.
Læs kapitlerne til "Noget om celler" og løs opgaverne.
Tor Erling Lea forsker i at anvende stamcelleteknologi til at dyrke animalske celler til kød, der egner sig til forbrug
Materialet omhandler en række nye celle- og genteknologier, som på forskellig vis er forbundet med sygdomsbehandling af mennesker og med fødevarer og klima.
I 2003 afsluttede man 13 års arbejde med at kortlægge det første menneskelig genom. I dag tager det få dage at kortlægge et genom, og forskerne er allerede i gang med at udnytte de nye muligheder. Ved at kunne søge i hele patientens genom har man bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom. Samtidig vil man dog uundgåeligt finde en række mutationer, som man kan være usikker på betydningen af. Læs om vores stillingtagen til genom-undersøgelser og find også udgivelser og andre tekster om genteknologi og genom-undersøgelser.
En cyborg er et menneske, hvis krop er sammenkoblet med elektronik. De fleste forbinder dem sandsynligvis med science fiction fx fra filmenes verden. Men faktisk går der også cyborgs rundt i den virkelige verden – om end af en mere beskeden slags. Mennesker med pacemaker eller elektronisk høreapparat er jo på en måde en slags cyborgs
Herunder kan du finde supplerende materiale til kapitel 2 om ”Personlig Medicin og etik”.
Medierne omtaler skiftevis bioenergi som en klimavenlig vedvarende energiform og som en uetisk energiform, der omdanner fødevarer til ’mad til biler’ og er skyld i stigende globale fødevarepriser, der rammer verdens fattigste. Begge dele kan være rigtigt, for der er mange typer bioenergi, men samtidig er modstillingen forsimplet. Læs i dette tema om fremstilling af bioenergi og om de muligheder og konsekvenser, anvendelsen kan have for os.
Brug dette undervisningshæfte til at starte en debat i klassen om liv og død. Materialet tager fat om flere af de spørgsmål og dilemmaer, der melder sig, fx om det bør være lovligt at få hjælp til at dø, hvis man lider ubærligt eller er døende.
Her kan du læse om, hvad kloning egentlig er for noget, hvilke fremtidsmuligheder, kloning kan give, og om hvorfor det i Danmark ikke er lovligt at klone mennesker.