Vi har spurgt etikerne Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen om, hvorvidt vi bør bruge GMO. De to etikere har forskellige holdninger til GMO og benytter sig af forskellige former for etisk argumentation.
Det Etiske Råd afholder 11 rådsmøder om året. Her kan du finde dagsordener for de afholdte møder.
Skal vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark? Det er spørgsmålet, der i mange år har delt vandene blandt politikere, sundhedsfagfolk, filosoffer og borgere. Debatten om aktiv dødshjælp verserer med jævne mellemrum i de fleste danske og udenlandske medier, og emnet har efterhånden udviklet sig til det, man kan kalde for en "etisk evergreen". Få her overblikket over vores materiale om aktiv dødshjælp og døendes forhold i vores rapporter, anbefalinger, videoer m.m. Du kan også læse materiale, der relaterer sig til andre aspekter af enden på livet - f.eks. palliation og genoplivning.
Organdonation er forbundet med vanskelige etiske overvejelser, blandt andet fordi der er en direkte afhængighed mellem modtagerens behov for organer og et andet menneskes død. Læs mere i vores redegørelser, anbefalinger og undervisningsmateriale om organdonation og etik.
Vi er på besøg på Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet for at tale med Thomas Sinkjær, der arbejder med at udvikle teknologier, som kan kobles på nervesystemet og styre kunstige lemmer
Undervisningshæftet er relevant for undervisning i dansk, samfundsfag, historie og biologi. Det tilhørende trykte hæfte er først og fremmest et debatoplæg, som kan anvendes til både personlig refleksion, gruppediskussioner, tværfaglige forløb og projektopgaver.
Vi har spurgt lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen og lektor i bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Mickey Gjerris, hvad de siger til det ofte hørte synspunkt at bioenergi er etisk problematisk, fordi de laver "mad til mennesker" om til "mad til biler"
Undersøgelser har vist, at forbrugerne har haft svært ved at se nytten ved GMOer. Nu kommer en ny generation GMOer, for eksempel nogle som kan bidrage til at løse klimaproblemer. Betyder det, at vi må ændre syn på vores opfattelse af GMOer? Her kan du læse om, hvad baggrunden er for debatten om GM-afgrøder, og om de nye muligheder, den teknologiske og politiske udvikling skaber.
Thomas Didion deltager i et internationalt forskningsprojekt, hvor man vil undersøge, om man kan genmodificere græs på en sådan måde, at køer udleder mindre metan, når de spiser det. Metanudledninger fra køer står for 3-4 procent af den samlede globale påvirkning af klimaet.
– sygdomsbehandling og designerbørn. Her kan du læse om, hvorfor forskere i disse år forudser, at vi snart vil kunne genmodificere mennesker. Du får indblik i, hvad det er for en teknik, der nu er udviklet, og hvad den kan bruges til. Du kan også læse om de etiske dilemmaer, brugen af genmodifikation rejser, hvis man bruger den på det befrugtede æg til sygdomsbehandling eller til at designe børn.
Her finder du nogle konkrete eksempler på, hvad et etisk dilemma er og hvordan man kan tage stilling ud fra forskellige begrundelser.
Nogle vira gemmer genetisk information i RNA.
Her møder du nogle af de første forskere, der arbejdede med genetik. Du ser, at kromosomer er dynamiske strukturer, der kan ændre sig. Du følger hvordan forskellige gener kommer til udtryk på forskellige tidspunkter i en organismes liv, og at gener kan slås til og fra i forskellige celletyper, så muskelceller fx adskiller sig fra knogleceller. Du hører om fænomenet programmeret celledød – apoptose. Og endelig følger du det store kapløb om at kortlægge menneskets gener, hvor forskeren Craig Venter brød ud af det offentligt støttede humane genom projekt – som først blev ledet af James Watson og siden af Francis Collins.
Vækst og udvikling kræver, at celler kommunikerer med hinanden og reagerer på signaler, som kommer fra andre dele af kroppen. Hormoner udskilles af forskellige kirtler, og herefter vandrer de rundt i kroppen for at stimulere væksten af særlige celletyper.
Mange ville sikkert finde tanken om at slippe for skadedyr som sygdoms-spredende myg eller rotter – eller planter som fx kæmpebjørneklo – tiltrækkende. Der forskes i at gøre det muligt at undertrykke eller helt fjerne bestemte arter ved at udsætte disse skadevoldende dyr og planter i naturen, efter at have genmodificeret dem til fx at få ulevedygtigt afkom. Det har man gjort vha. den nye genediteringsteknik, CRISPR, kombineret med såkaldte gene drives. Måske kan man på den måde slippe af med nogle sejlivede plageånder, men samtidig skaber man en række andre problemer. Der er risiko for uforudsete konsekvenser for arter og økosystemer, og måske kan teknologien misbruges til at forvolde skade.