Her kan du læse om, hvad stamcelleforskning egentlig er for noget. Find tekster, der beskriver hvilke typer af stamceller, der findes, hvilke typer af stamceller, der giver etiske problemer – og hvorfor – og hvad stamcelleforskning kan bruges til.
Mendel forslog, at der skal to gener – et gen-par – til at bestemme et karaktertræk.
Vi har spurgt lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen og lektor i bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Mickey Gjerris, hvad de siger til det ofte hørte synspunkt at bioenergi er etisk problematisk, fordi de laver "mad til mennesker" om til "mad til biler".
Det første humane genom blev kortlagt i 2003, det havde taget 13 år og kostet over $3 mia. US-dollars at frembringe. I dag kan et genom kortlægges på få dage til en pris på under $1.000 US-dollars. Derfor kortlægges der i dag genomer som aldrig før. Teknikken ventes i de kommende år at forbedre hospitalernes diagnostik af patienter med tegn på arvelig sygdom, og forskerne er allerede i fuld gang med at udnytte de nye muligheder. Ved at kunne søge i hele patientens genom vil man have bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom hos flere patienter, men samtidig vil man uundgåeligt finde en række mutationer, hvis betydning for fremtidig sygdom er usikker. Hvornår bør lægerne informere patienterne om disse?
Genmodificering kan anvendes til at behandle sygdomme og måske på sigt genetisk ”forbedre” mennesker. Her kan du læse om en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, som kom frem i 2012 og har gjort det nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne. Det giver både fordele og ukendte risici og rejser dermed en masse etiske dilemmaer. Materialet beskriver udviklingen af genteknologi frem til CRISPR, forklarer hvordan teknikken virker og indeholder interviews med en genforsker og to sæt filosoffer, som er uenige om, hvor grænserne for anvendelse af den nye teknik skal sættes.
Poul Hyttel er professor ved Københavns Universitet og forsker i stamceller. I videoen fortæller han om, hvordan man kan udtage en hudprøve fra en patient med arvelig demens, afspecialisere hudens bindevævsceller til iPS-celler – dvs. "spole dem tilbage" til et stadium så de minder om celler i det tidlige embryon – korrigere iPS-cellerne for den arvelige fejl og derefter specialisere dem til neurale celler, som kan injiceres tilbage ind i patientens hjerne.
Siden Yamanakas forskerhold opdagede, at det var muligt at reprogrammere somatiske celler til inducerede pluripotente stamceller (iPSC'er), ved at overudtrykke kun fire pluripotensgener, er der blevet forsket intensivt i at forbedre metoden og ikke mindst dens effektivitet
Mennesket har altid betragtet sig selv som noget særligt i forhold til alle andre arter, fordi vi i modsætning til dem har fornuft, frihed og evnen til at vælge mellem godt og ondt.
Jens Zimmer Rasmussens kimæreforskning går ud på at flytte nogle enkelte menneskelige celler til hjernen på en rotte for at se, hvordan de fungerer dér. Men man arbejder på at flytte endnu flere celler eller hele organer mellem mennesker og dyr.
Her finder du introducerende tekster om, hvordan man kan arbejde med etiske spørgsmål. Brug teksterne til at understøtte debatterne om de nye bio- og genteknologier, vi også har udgivet materiale om.
Kloning betyder, at en organisme skabes som en kopi af en anden i stedet for en blanding af arvemassen fra en æg- og en sædcelle. Mange kender historien om fåret Dolly, der revolutionerede vores forståelse af, hvordan liv starter. Dolly blev skabt med en teknik, man kalder kernetransplantation, som kan anvendes til reproduktiv og terapeutisk kloning. Dolly var således ikke datter af sin mor, men klon af sin mor. De etiske dilemmaer forbundet med kloning handler blandt andet om, hvornår man kan tale om, at menneskeligt liv opstår. Læs mere om teknikkerne og dilemmaerne her på siden.
I dette afsnit kan du læse om nogle af de etiske problemer, der er ved genom-undersøgelser. Det handler om informeret samtykke og retten til viden og til ikke-viden.