Forebyggelse

Følgende holdninger og argumenter er fra udtalelsen ”Tidlig opsporing af sygdom” fra 2019, og præsenterer daværende rådsmedlemmers synspunkter.

Fælles holdningstilkendegivelser i Det Etiske Råd mener ikke, at man kan vurdere nytten af et givent tiltag uden at sammenholde de negative og de positive aspekter af forløbet. Det er derfor nødvendigt også at medtænke konsekvenserne af selve opsporingsdelen, idet der kan være negative effekter i form af fx privatlivskrænkelse, stigmatisering, forskelsbehandling af visse grupper og manipulation knyttet hertil. Disse negative effekter skal minimeres – og under alle omstændigheder skal den samlede nytte.

Rådet mener, at det er vigtigt, at negative effekter i form af fx privatlivskrænkelse, stigmatisering og manipulation skal indgå i vurderingen af den samlede nytte af en tidlig opsporing. Det er også afgørende, at den indsats, man tilbyder efter opsporingen, har en dokumenteret effekt. Hvis man ikke har evidens for nytte og skade, bør indsatsen iværksættes som et forsøg.

Følgende holdninger og argumenter er fra udtalelsen ”Tidlig opsporing af sygdom” fra 2019, og præsenterer daværende rådsmedlemmers synspunkter.

Et flertal af Det Etiske Råd (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Axø Gerdes, Herdis Hansen, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad Jørgensen, Henrik Gade Jensen, Rico Mathiesen, Jacob Giehm Mikkelsen, Poul Jaszczak og Karen Stæhr) er som udgangspunkt ikke kritiske overfor tidlig opsporing af sygdom og risiko for sygdom, selv om medlemmerne naturligvis er opmærksomme på, at enkelte tiltag eller bestemte elementer i et givent tiltag kan være problematiske. De nævnte medlemmer mener, at tidlig opsporing af sygdom og risiko for sygdom først og fremmest skal opfattes som et udtryk for omsorg for de personer, tiltagene retter sig mod. Hensigten med tiltagene er alt andet lige primært at give disse personer mulighed for at forbedre deres sundhedstilstand og dermed også deres levetid og livskvalitet.

De nævnte medlemmer ønsker samtidig at tilkendegive, at deres positive indstilling til tidlig opsporing af sygdom er knyttet sammen med en menneskeopfattelse, som betoner det enkelte menneskes afhængighed af andre og dermed også, at det enkelte menneskes muligheder for at få sit liv til at lykkes i nogle tilfælde afhænger af den omsorg, mennesket modtager fra andre. De fleste mennesker har således stået i situationer, hvor det var nødvendigt for dem at få et skub udefra for at få deres liv til at udvikle sig i en positiv retning.

Følgende holdninger og argumenter er fra kronikken ”Er skjul påvirkning vejen til bedre folkesundhed” fra 2016, og præsenterer daværende rådsmedlemmers synspunkter.

Et flertal i Rådet finder det urimeligt at bruge skjult påvirkning i sammenhæng med tarmkræftscreening, bl.a. fordi det her kan indebære, at man kan blive alvorligt skader, også selvom det er sjældent. Et flertal mener, at sundhedsmyndighedernes forpligtelser over for borgere i sådanne situationer bør præciseres lovgivningsmæssigt.

Et mindretal i Rådet vurderer omvendt, at sådanne præciseringer risikerer at ”koste” for meget på de kollektive goder. Hvis brugen af automatisk tilmelding f.eks. fremmer en høj tilslutning til vaccination og dermed begrænser eller fjerner smittefare, mener de ikke, at en minimal risiko for alvorlig skade bør forhindre det. Tankegangen er her, at store forventede kollektive fordele kan gøre det acceptabelt at slække lidt på kravet om reflekteret stillingtagen.

Et samlet råd er dog optaget af, at sundhedsvæsenet fortsat fremmer en kultur, hvor borgerne på baggrund af deres værdier træffer informerede valg. Sundhedsvæsenet bør normalt tilstræbe, at borgernes eventuelle prioritering af sundhed sker ud fra en reflekteret stillingtagen, hvor sundhed typisk er en vigtig værdi, men dog kun én værdi ud af mange. Jo større beskyttelseshensyn, jo bedre beskyttelse; når beskyttelseshensynene er sammenlignelige, bør hensynet til borgernes selvbestemmelse veje lige tungt i folkesundheds- og behandlingssammenhæng.