Det Etiske Råd præsenterer i udtalelsen sine synspunkter om de spørgsmål og dilemmaer, der er knyttet til at anvende tvang over for patienter med psykiske lidelser. Anvendelsen af tvang kan ikke ses som et isoleret fænomen. Brugen af tvang er tæt sammenvævet med andre aspekter af psykiatrien som fx kulturen på afdelingerne, inddragelse af pårørende og sammenhængen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Af den grund handler synspunkterne om andet end brugen af tvang. Udtalelsen er præsenteret den 19. juni 2012 som en del af Rådets arbejde under overskriften "Magt og afmagt i psykiatrien".
Teksten giver et indblik i, hvordan samfundet gennem tiderne har behandlet mennesker med lidelser i sindet. Teksten beskriver udviklingen i opfattelsen af, hvad der udløser psykisk sygdom – fra umoralsk levned over sygelige forandringer i hjernen til den biopsykosociale model. Håndteringen af svær sindssygdom i de forskellige tidsperioder beskrives – fra galehuse over helbredelsesanstalter med streng disciplin og fysisk straf til et nærhedsprincip.
Teksten beskriver den del af psykiatrien, hvor der bliver anvendt tvang. I teksten beskrives blandt andet nogle af de tvangsindgreb, der i dag i det danske sundhedsvæsen kan anvendes over for personer med svære psykiske lidelser, og under hvilke betingelser dette kan ske. <br>
Teksten er et diskussionsoplæg, hvor nogle af de etiske begrundelser, der kan gives for at anvende tvang, præsenteres. Desuden skitseres en række problemer, der er forbundet med at benytte tvang, blandt andet den negative indvirkning, som tilsidesættelse af patientens egne ønsker kan have for patientens selvrespekt.
Teksten behandler tre delvist sammenhængende emner vedrørende inddragelse af og kontakt med pårørende til patienter i det psykiatriske system.<br>
Teksten handler om kulturen i psykiatrien. Teksten tager udgangspunkt i en diskussion af, om patienter i det danske psykiatriske system bliver behandlet ligeværdigt, som personer, med respekt, med værdighed, som mennesker, etc. Begrebet "anerkendelse" anvendes i en diskussion af, hvad det kan indebære at behandle en patient med en psykisk lidelse ligeværdigt og som person.
Det Etiske Råd vil med sit arbejde om psykiatri gerne medvirke til at sætte fokus på etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom. Gennem historien har synet på afsindige – eller gale – mennesker ændret sig. Dette gælder både hvad angår årsagen til deres tilstand og håndteringen af den: fra tidligere tiders fordømmelse og ydmygelser af de afsindige, med anbringelse i isolation i kolde, mørke dårekister, til nutidens syn på psykisk lidelse som en kompliceret og mangesidet sygdomstilstand.<br>
Det Etiske Råd fremlægger i denne redegørelse rådsmedlemmernes anbefalinger om organdonation.
I 2009 rettede Det Etiske Råd henvendelse til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen i anledning af, at Rådet ønskede en afklaring af, om et barn, der kommer til verden efter konkret anvendelse af præimplantationsdiagnostik, kan anvendes som levende donor for et sygt familiemedlem. Ministeriet har orienteret Rådet om, at et barn fra omkring 1-års alderen kan anvendes som knoglemarvsdonor for et andet familiemedlem. Dette gælder uanset om barnet er født ad naturlig vej eller efter anvendelse af præimplantationsdiagnostik.
I redegørelsen diskuterer Det Etiske Råd spørgsmålet, om en udvikling i retning af øget anvendelse af medicinsk optimering er ønskværdig eller uønskværdig. Er medicinsk optimering et relativt uproblematisk gode i nutidens samfund, og er det blot én blandt mange andre acceptable måder at blive bedre på? Eller er medicinsk optimering en etisk betænkelig udvikling, fx for retfærdigheden i samfundet eller for vores opfattelse af, hvad der er "ægte" menneskelige præstationer?
En accelererende udvikling inden for teknovidenskaben sætter en ny dagsorden for os alle - ikke mindst hvad angår den menneskelige krop, der i stadig højere grad smelter sammen med teknologien. Det har 16 forskere og formanden for Det Etiske Råd sat fokus på udfra to perspektiver: Hvor fører udviklingen os hen? Hvad er vigtigt at diskutere inden vi når så langt? Læs de 17 kronikker i denne særavis fra Jyllands-Posten og Det Etiske Råd.
Oplæg fra den konference, Det Etiske og Det Dyreetiske Råd holdt den 19. november 2002 om ændringer af normale egenskaber hos mennesker og dyr. Det vil altså sige behandling af individer, som ikke er syge, men som ønsker - eller andre ønsker for dem - at forbedre deres præstationsevne over det gennemsnitlige. Hvilke etiske diskussioner giver det anledning til?
Etik til en varmere klode. Klimaforandringerne er altovervejende en realitet. De sker langt hurtigere, end vi havde troet, og de rammer allerede en række mennesker kloden over på deres vitale livsgrundlag. Hvis ikke vi handler nu, vil problemerne mangedobles og også true vores børns og børnebørns fremtidsmuligheder.
I redegørelsen fremstilles og diskuteres en række af de værdimæssige spørgsmål, som er afgørende for mange menneskers holdning til udsætning af genmodificerede planter
Fødevarerne er ansvarlige for 19 – 29 % af den globale menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og der er meget at hente, hvis vi begynder at spise mere klimavenligt. Vi har i denne antologi inviteret eksperter og interessenter til at give deres bud på, om det er forbrugernes ansvar at vende udviklingen.
Redegørelsen tager fat om fænomenet 'den etiske forbruger', der handler om, at forbrugere gennem deres forbrug tager ansvar for de etiske problemer, som produktionen af fødevarer kan give anledning til. Rådet tager i redegørelsen stilling til etisk forbrug på to områder: Fødevarer fra dyr fodret med GMO og klimabelastende fødevarer.
Debathæfte. I tilknytning til videoen er udgivet et hæfte, der lægger op til debat på afdelingen, samt en vejledende pjece til personalet på afdelinger, der behandler børn. I dette hæfte er der en kort beskrivelse af de tre historier, der vises på videoen, samt nogle spørgsmål, som lægger op til debat om de enkelte historier. Historierne er kun eksempler.<br>Det er derfor vigtigt, at I også bidrager med eksempler fra jeres dagligdag i diskussionen. Det er en god idé at stoppe videoen efter hver historie og derefter diskutere den. Hvis der er en god debat i gang, kan man godt fordybe sig i netop dette emne, og så gemme resten til en anden gang, uden at der tabes noget ved det.
Hvad er en god læge? Hvad er et godt læge-patient-forhold? Hvilke udviklinger har der fundet sted i læge-patient-forholdet? Og hvad er udfordringerne for fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver søgt besvaret i Det Etiske Råds antologi om læge-patient-forholdet. Med refleksioner og visioner lægger antologiens tolv essays op til debat.
Justitsministeriet har ved brev af 1. februar 2002 anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse om betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Udvalget om inkorporering har i betænkningen gennemgået de 6 grundlæggende FN-konventioner om menneskerettigheder: FN's konvention om borgerlige og politiske rettig-heder med tilhørende protokoller, FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, FN's kon-vention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder med tilhørende protokol.
Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité afholdt i november 2004 et seminar om obduktion og forskning på afdøde. Det blev besluttet, at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, hvis opgave blandt andet var at foretage en analyse og udredning af forskning på afdøde, der fokuserede på etiske og videnskabsetiske spørgsmål, herunder indhentning af samtykke fra pårørende. Arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde med en samlet vurdering af, hvilke områder der er etisk og videnskabsetiske problematiske, og fremkomme med forslag til løsningsmodeller, som er etisk forsvarlige, praktisk administrerbare og fremmende for relevant forskning, og herunder fremlægge forslag til principper for fremtidig lovgivning.