Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (ret til hurtig udredning og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.). Lovforslaget vedrører en central rettighed for borgerne, nemlig retten til sundhed forstået som retten til at få tilbudt relevant undersøgelse og behandling af det offentlige sundhedsvæsen indenfor en rimelig tid.
Vedrørende høring over udkast til vejledning om samtykke til forskning i væv og andet biologisk materiale, der udtages ved retslægelig obduktion. Rådet har alene kommentar til vejledningens punkt 5.1.
Scenariet beskriver et møde mellem en tidligere patient (Susanne) og dennes tidligere plejer (Poul). Susanne er nu blevet uddannet sygeplejerske og arbejder på psykiatrisk afdeling.<br>
Dette scenarie fokuserer på de pårørendes rolle og inddragelse i forbindelse med indlæggelse af en patient med anoreksi.
Scenariet tager udgangspunkt i en samtale mellem patienten (Mette) og sygeplejersken. Mette vil gerne ud at ryge, men skal først tage sin medicin.
Vi ser overlægen (Bo) gennemgå patientjournaler sammen med afdelingssygeplejersken (Lise) og sygeplejersken (Karen). De skal beslutte, hvem af patienterne der skal udskrives, da der er et stort behov for sengepladser til akutte patienter..
Teksten behandler tre delvist sammenhængende emner vedrørende inddragelse af og kontakt med pårørende til patienter i det psykiatriske system.<br>
Det Etiske Råd præsenterer i udtalelsen sine synspunkter om de spørgsmål og dilemmaer, der er knyttet til at anvende tvang over for patienter med psykiske lidelser. Anvendelsen af tvang kan ikke ses som et isoleret fænomen. Brugen af tvang er tæt sammenvævet med andre aspekter af psykiatrien som fx kulturen på afdelingerne, inddragelse af pårørende og sammenhængen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Af den grund handler synspunkterne om andet end brugen af tvang. Udtalelsen er præsenteret den 19. juni 2012 som en del af Rådets arbejde under overskriften "Magt og afmagt i psykiatrien".
Teksten beskriver den del af psykiatrien, hvor der bliver anvendt tvang. I teksten beskrives blandt andet nogle af de tvangsindgreb, der i dag i det danske sundhedsvæsen kan anvendes over for personer med svære psykiske lidelser, og under hvilke betingelser dette kan ske. <br>
Teksten handler om kulturen i psykiatrien. Teksten tager udgangspunkt i en diskussion af, om patienter i det danske psykiatriske system bliver behandlet ligeværdigt, som personer, med respekt, med værdighed, som mennesker, etc. Begrebet "anerkendelse" anvendes i en diskussion af, hvad det kan indebære at behandle en patient med en psykisk lidelse ligeværdigt og som person.
Teksten er et diskussionsoplæg, hvor nogle af de etiske begrundelser, der kan gives for at anvende tvang, præsenteres. Desuden skitseres en række problemer, der er forbundet med at benytte tvang, blandt andet den negative indvirkning, som tilsidesættelse af patientens egne ønsker kan have for patientens selvrespekt.
Det Etiske Råd vil med sit arbejde om psykiatri gerne medvirke til at sætte fokus på etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom. Gennem historien har synet på afsindige – eller gale – mennesker ændret sig. Dette gælder både hvad angår årsagen til deres tilstand og håndteringen af den: fra tidligere tiders fordømmelse og ydmygelser af de afsindige, med anbringelse i isolation i kolde, mørke dårekister, til nutidens syn på psykisk lidelse som en kompliceret og mangesidet sygdomstilstand.<br>
Teksten giver et indblik i, hvordan samfundet gennem tiderne har behandlet mennesker med lidelser i sindet. Teksten beskriver udviklingen i opfattelsen af, hvad der udløser psykisk sygdom – fra umoralsk levned over sygelige forandringer i hjernen til den biopsykosociale model. Håndteringen af svær sindssygdom i de forskellige tidsperioder beskrives – fra galehuse over helbredelsesanstalter med streng disciplin og fysisk straf til et nærhedsprincip.
Denne redegørelse diskuterer den ofte fremførte antagelse om, at der er store etiske problemer forbundet med at anvende bioenergi
Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.). Lovforslaget indeholder forslag til ændringer vedrørende forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, levende donorers samtykke til donation og om sterilisation.
Rådet vil med denne udtalelse bidrage til den aktuelle debat om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling i sundhedsfaglige sammenhænge. Udtalelsen koncentrerer sig særligt om, hvem der har beslutningskompetence i forhold til at afbryde livsforlængende behandling, i hvilken grad patient og pårørende skal inddrages, og hvilke dilemmaer der er forbundet med at opsætte hjertestartere på plejecentre.
Høring vedr. revideret udkast til bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Rådet vil i anledningen stille forslag om tilføjelse til den Nationale Videnskabsetiske Komités forslag til forsøgsområder, som betragtes som særligt komplekse og derfor skal anmeldes til DNVK i første instans, jf. § 2 i udkastet.
Høring vedrørende L110 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om Det Etiske Råd. Det Etiske Råd har ingen kommentarer til den del af lovforslaget, der omfatter ændring af sundhedsloven (forslagets § 1). For så vidt angår lovforslagets ændring af loven om Det Etiske Råd (forslagets § 2), har Rådet følgende bemærkninger.
Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (justeringer vedrørende planlægning, samarbejde, IT, kvalitet og finansiering af sundhedsvæsenet m.v.). Rådet har alene bemærkninger til udkastets bestemmelse om oprettelse af et Nationalt Patientindeks. Rådet forholder sig kritisk til nødvendigheden af et omfattende register af denne karakter med stærkt følsomme oplysninger, indeholdende et samlet billede af enkeltpersoners kontakter med sundhedsvæsenet.