Udtalelse om opbevaring og brug af ubefrugtede æg. Da loven om kunstig befrugtning blev vedtaget i 1997, kunne det endnu ikke lade sig gøre at nedfryse ubefrugtede æg og anvende dem til assisteret reproduktion på et senere tidspunkt. Dette er efterfølgende blevet muligt, hvilket har skabt nye handlemuligheder. Blandt andet er det blevet muligt for kvinder at opbevare deres egne æg med henblik på at benytte dem på et senere tidspunkt. Dette er relevant for kvinder, der risikerer at blive infertile, fordi deres æg eller æggestokke skal fjernes eller ødelægges i forbindelse med sygdom og behandling, fx på grund af cancer. Det kan også være relevant for kvinder, der ønsker at ”forlænge” deres reproduktive periode
Den 18. maj 2011 modtog det Etiske Råd en henvendelse fra to kvinder, der var blevet insemineret med sæd fra en sæddonor, som siden viste sig at være bærer af sygdommen NF1 uden selv at have sygdommen. Begge kvinder fødte efterfølgende et barn med sygdommen, der er kronisk og kan have en række alvorlige følgevirkninger. Det Etiske Råd ønsker ikke at forholde sig til, om den konkrete sag er håndteret korrekt, men sagsforløbet rejser nogle principielle spørgsmål om screening af donorer, som Rådet på sit møde i juni besluttede sig for at tage stilling til.
Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om nedfrysning af befrugtede æg, idet medlemmerne af rådet er enige om, at det er tiltrængt med en diskussion herom. Derimod er rådet ikke enigt om, hvorvidt en revision af lovgivningen er ønskværdig. ifølge den gældende lovgivning er det tilladt at opbevare såvel befrugtede som ubefrugtede æg i op til 2 år, hvorefter æggene skal destrueres eller eventuelt doneres til forskning.
Lægemiddelstyrelsens bemyndigelse over for sædbanker og det forhold, at loven om kunstig befrugtning kun gælder for læger. Henvendelsen er foranlediget af, at sædbanken Cryos i begyndelsen af marts 2009 lancerede et tilbud, hvor privatpersoner selv kan bestille sæd på nettet ud fra omfattende beskrivelser af blandt andet afstamning, uddannelse, karriere og personlighed for hver enkelt donor. Cryos havde fået den opfattelse, at man ved at lade modtageren handle direkte med sædbanken kunne komme uden om de bestemmelser i lovgivningen, der pålægger lægen kun at lægge vægt på oplysninger om sæddonorens hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt ved valg af sæd.
Denne 'etisk-debat-folder' om kunstig befrugtning tager spørgsmålet om 'kvinders ret til børn' op. Barnløse par har i dag - på visse betingelser - ret til at få behandlingen kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. I debatfolderen spørger det etiske råd blandt andet, om det bør være en betingelse, at de kommende forældres vurderes at have evnen til at tage vare på det kommende barn. En sådan vurdering kræves ikke i dag.
De væsentligste emner om kunstig befrugtning præsenteres her i en letlæselig og overskuelig form. Den giver et overblik over de centrale etiske spørgsmål og argumenter om kunstig befrugtning, som har været behandlet i rådets redegørelser og udtalelser om emnet i de sidste 4 år. Rådet håber derfor, at den vil blive brugt af de forskellige beslutningstagere inden for området og vil blive læst af personer med interesse for emnet kunstig befrugtning.
Det Etiske Råd ønsker med denne udtalelse at bidrage til debatten om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens vejledning om kompensation for donation af ubefrugtede æg bør ændres. Ifølge § 12 i lov om kunstig befrugtning er det ”ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg.” Dog kan dokumenterede udgifter direkte relaterede til donationen refunderes og en kompensation for ulemperne på 500 kr., svarende til gældende kompensation til sæddonorer, kan accepteres. Sundhedsministeren har bebudet, at der er behov for at se på den gældende vejledning og mulighederne for kompensation af donorer, men at der fortsat bør værnes om, at donation af æg skal ske frivilligt og ikke gøres til genstand for handel.
Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. Ifølge Lov om kunstig befrugtning af 10. juni 1997 og Bekendtgørelse om kunstig befrugtning af 17. september 1997 skal Det Etiske Råd afgive en udtalelse om metoden, som sammen med Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering skal danne baggrund for en indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren.
Skal det være muligt at fravælge fosteranlæg med alvorlige arvelige sygdomme eller tilvælge fosteranlæg med ønskede egenskaber som anlæg for intelligens eller vævsforligelighed med en syg søster eller bror? Det er blandt de emner, redegørelsen tager op. Bogen er del af en serie redegørelser om kunstig befrugtning, fordi præimplantationsdiagnostik indebærer reagensglasbefrugtning.
I redegørelsen tager Det Etiske Råd stilling til, om en person undfanget gennem donation som voksen bør have mulighed for at få informationer om sin biologiske far. Rådet forholder sig også til, om det bør være muligt at udvælge donorer eller sæd med henblik på allerede forud for inseminationen at bestemme egenskaberne ved det kommende barn. Desuden rummer redegørelsen en stillingtagen til andre problemer i forbindelse med sæddonation, herunder regulering af sædbankers virke og registrering af informationer. Den indeholder også en række empiriske informationer.
I redegørelsen anbefaler et flertal af Rådets medlemmer, at det bør være muligt at tage stilling til, om et par er uegnede som forældre, inden der tilbydes behandling med kunstig befrugtning. I redegørelsen tages der desuden stilling til rugemoderskab, hvorvidt kunstig befrugtning skal stilles til rådighed som offentligt finansieret ydelse, om mænd har ret til børn og om enlige kvinder og kvinder, der lever sammen med en anden kvinde, bør have adgang til kunstig befrugtning mv.
Udtalelse om embryo- og dobbeltdonation. Lovgivningen om assisteret reproduktion indeholder i § 5 en bestemmelse om, at man ikke må anvende assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Ifølge bestemmelsen skal mindst én af de kommende sociale forældre altså være genetisk beslægtede med barnet. Derfor er dobbeltdonation ikke tilladt, idet både æg og sæd her er doneret. Det samme gælder embryodonation, også kaldet prænatal adoption, hvor en kvinde eller et par donerer et befrugtet æg, der i overskud efter en fertilitetsbehandling, til en anden kvinde eller et andet par.
Denne "etisk-debat-folder" handler om kunstig befrugtning og donoranonymitet. Et par kan have behov for en sæddonor eller ægdonor i forbindelse med behandlingen kunstig befrugtning. I Danmark siger loven, at donor skal være anonym. I debatfolderen spørger Det Etiske Råd til begrundelserne for at opretholde eller ophæve anonymiteten.
Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om donation af ubefrugtede æg. Emnet har været til debat flere gange i det forløbne år, og rådet ønsker med denne udtalelse at yde sit bidrag til diskussionen. En række spørgsmål med nær tilknytning til problemstillingen vil ikke blive diskuteret i udtalelsen. Det gælder for eksempel spørgsmål som: "Hvilke krav bør der stilles til det par, der modtager ægget?" og "Skal det være muligt at donere befrugtede æg?". Disse spørgsmål og en række andre med tilknytning til donation af æg er behandlet i rådets tidligere publikationer.
Svar på henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Mulige ændringer af loven om kunstig befrugtning. I en henvendelse til det Etiske Råd dateret 17. december 2004 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet rådet om en udtalelse angående nogle elementer fra loven om kunstig befrugtning.
Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.
Redegørelsen indeholder Det Etiske Råds enige anbefalinger om åndelig omsorg for døende. I udtalelsen opfattes åndelig omsorg for døende både som specifik religiøs omsorg og som omsorgen for de eksistentielle spørgsmål og bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske, uanset hvilken rolle religion spiller for den enkelte. Anbefalingerne er delt op i rådets generelle indstilling til åndelig omsorg for døende, og anbefalinger om henholdsvis præstens og sundhedspersonens varetagelse af denne omsorg. Gennem fire interviews med fagpersoner giver udtalelsen desuden et konkret indblik i den åndelige omsorg for døende.
Vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. Ifølge Lov om kunstig befrugtning af 10. juni 1997 og Bekendtgørelse om kunstig befrugtning af 17. september 1997 skal Det Etiske Råd afgive en udtalelse om metoden, som sammen med Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering skal danne baggrund for en indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren. Rådet har forholdt sig til både de etiske og de lægefaglige aspekter af ansøgningen.
I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om grænsen for fri adgang til provokeret abort bør udvides som følge af den ændrede praksis angående fosterdiagnostik, der blev indført i Danmark i 2004. Nedenfor præsenteres Rådets anbefalinger. Efterfølgende fremstilles de argumenter og overvejelser, der er blevet fremført på rådets møder og har haft betydning for medlemmernes stillingtagen. Sidst i udtalelsen beskrives lovgivningen inden for området.
Svar på henvendelse fra Odense Kommune om kremering af flere fostre i samme kiste. i henvendelsen oplyses det, at Kirkegårdskontoret, Odense Kommune, er i dialog med Svangreklinikken, Odense Universitetshospital (OUH) om at etablere en "fosterplæne" på Assistenskirkegården i Odense. Det sker som led i OUH's ønske om at tilbyde forældre, der mister deres barn mellem graviditetsuge 14 og 22, et frivilligt og gratis alternativ til den nuværende procedure, de ri dag anvendes, med at bortskaffe disse fostre.