Høringssvar over udkast til lovforslag vedrørende generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile. Med den foreslåede ændring af sundhedsloven indstilles til, at der sker en udvidelse af reglerne om informeret samtykke, når det sker på vegne af varigt inhabile patienter. En ændring ville således bevirke, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile vil få en mulighed for at give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke hver gang. Det anføres i forslaget, at ændringen vil bidrage til, at varigt inhabile kan behandles, når det findes hensigtsmæssigt, samt at ændringen vil frigive tid til sundhedspersonalerne.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i denne udtalelse en udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller.
Høringssvar over udkast til ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre (Udvidelse af godtgørelsesordningen). Det Etiske Råd er enige i, at personer som lovændringen vil tilgodese (personer der har været udsat for en industriel smittekilde gennem ikke erhvervsmæssig ophold og færden i nærhed af en sådan kilde, og som på baggrund heraf har udviklet <br>lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom) bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden)), bør være berettiget til en godtgørelse, på lige fod med øvrige andenhåndseksponerede asbestofre.
Lyt til Det Etiske Råds podcast om de etiske dilemmaer, man kan møde i retspsykiatrien. Podcasten består af fire episoder og følger op på rådets udtalelse fra februar 2020.
Hvem er de sårbare i forbindelse med en epidemi som COVID-19? Er der et særligt ansvar for at tage vare på de sårbare? Hvis der er, hvordan kan man sikre, at omsorgen bliver udvist på en måde, som respekterer de sårbare? Og hvordan undgår man, at hjælpen til én gruppe af sårbare, ikke går ud over eller skaber andre grupper af sårbare?
Hvis COVID-19 epidemien udvikles så hastigt, at antallet af alvorligt syge overskrider sundhedsvæsenets kapacitet, kan sundhedspersonalet ende i en vanskelig situation, hvor de skal prioritere mellem patienter i forhold til livsnødvendig behandling. Hvordan foretages dette svære valg med respekt for både befolkningen og det enkelte individ?
Høringssvar til EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål: Forslag om ændring til kommissionens gennemførelsesafgørelse vedr. etablering, forvaltning og drift af e-sundhedsnetværket. Det Etiske Råd bakker op om Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, om at der er behov for forskellige analyser af konsekvenserne, forud for en beslutningstagen om hvorvidt Danmark kan og bør tilslutte sig den foreslåede føderale gateway m.v. I den forbindelse må rådet dog pege på vigtigheden af, at Danmark også retter et skarpt fokus mod de etiske konsekvenser – og således ikke alene de tekniske, økonomiske og juridiske.
Der fremgår, at ovennævnte i høring er udarbejdet som en opfølgning på lov nr. 1436 af 17. december 2019 om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lægemiddelloven. Det bemærkes, at lovændringerne som vedrører sundhedslovens §§ 46-48 i afsnittet som om videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) træder i kraft pr. 1. juli 2020, hvilket blandt andet får den praktiske betydning, at godkendelseskompetencen på dette tidspunkt tillige overgår til Regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke.
Rådets svar til høring over udkast til bekendtgørelse om tandpleje (indførelse af nye bestemmelser om socialtandpleje). Det Etiske Råd har noteret sig, at der med finanslovsaftalen 2020 og følgende lovforslag nr. L 160 om forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, er skabt en adgang til kommunal vederlagsfri socialtandpleje, til de mest socialt udsatte borgere samt en indførsel af klage og erstatningsmuligheder på området tilsvarende de øvrige kommunale tandplejeordninger. Lovforslaget indbefatter en bemyndigelse til at Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler på socialtandplejeområdet. Det fremsendte vedrører således indførelsen af de nye bestemmelser om socialtandpleje i bekendtgørelse om tandpleje.
Nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19 har ført til en offentlig diskussion om hvorledes vi i en krise prioriterer retfærdigt mellem grupper eller individer i befolkningen. Hvordan findes balancen mellem en nedlukning af samfundet og livet, som man kendte det?
Hvis man kan opspore virus i takt med at det bevæger sig rundt i befolkningen, er håbet at man kan opretholde en hverdag og holde smittefaren på et acceptabelt niveau. Så skal vi øge overvågningen og bruge data om befolkningens adfærd for at holde samfundet åbent og smitten nede?
Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Ankomsten af COVID-19 i foråret 2020 udgør en krise som ikke blot angår alles sundhed eller samfundsøkonomien. Som noget helt unikt er alle borgere i Danmark påvirkede af COVID-19 og de <br>forholdsregler som epidemien har resulteret i. Der er ikke kun tale om en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om, hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.<br>
Vi får jævnligt spørgsmål om organdonation og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet. Rådet har senest udtalt sig om organdonation, herunder spørgsmålene om samtykkeformer og donation fra levende donorer, i 2017.
Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelser om sundhedsvidenskabelig forskning.<br>Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har ikke bemærkninger til Gebyrbekendtgørelsen eller Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen. Bemærkningerne til Tilbagemeldingsbekendtgørelsen og Anmeldelsesbekendtgørelsen fremgår af det følgende.
Rådets høringssvar omhandler udkastet vedrører bekendtgørelsens kapitel 5 om fremmedsprogstolkes kompetencer. Rådet bemærker i den sammenhæng, at der med § 14 samt den ny affattede § 15 foreslås en ændring i hvilket kompetenceniveau en fremmedsprogstolk skal besidde i henholdsvis dansk og det fremmedsprog, hvortil der ønskes certificering.
Rådets bemærkninger til Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien. Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har ikke bemærkninger til Vejledning om registreringer af tvang m.v. i psykiatrien. Rådets bemærkninger til Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien fremgår af det følgende.<br>
I udtalelsen behandler rådet nogle af de etiske dilemmaer, der udspiller sig inden for retspsykiatrien. Rådet forholder sig konkret til tre overordnede temaer.
I anledning af den planlagte introduktion af organdonation efter cirkulatorisk død i Danmark (DCD) ønsker Det Etiske Råd at bidrage med sine synspunkter.
Big data kan bidrage til bedre behandling og forebyggelse. Der bør dog opsættes regler for de situationer, hvor etiske problemer kan opstå. Læs Det Etiske Råds anbefalinger i redegørelsen Sundhedswearables og big data.
Det Etiske Råds udtalelse om tidlig opsporing forholder sig til, om der er grund til at være betænkelig ved og kritisk over for den store mængde af tiltag til tidlig opsporing af sygdomme og risikofaktorer for sygdomme, der i de senere år er sat i gang og stadig igangsættes.