Teksten handler om kulturen i psykiatrien. Teksten tager udgangspunkt i en diskussion af, om patienter i det danske psykiatriske system bliver behandlet ligeværdigt, som personer, med respekt, med værdighed, som mennesker, etc. Begrebet "anerkendelse" anvendes i en diskussion af, hvad det kan indebære at behandle en patient med en psykisk lidelse ligeværdigt og som person.
Det Etiske Råd vil med sit arbejde om psykiatri gerne medvirke til at sætte fokus på etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom. Gennem historien har synet på afsindige – eller gale – mennesker ændret sig. Dette gælder både hvad angår årsagen til deres tilstand og håndteringen af den: fra tidligere tiders fordømmelse og ydmygelser af de afsindige, med anbringelse i isolation i kolde, mørke dårekister, til nutidens syn på psykisk lidelse som en kompliceret og mangesidet sygdomstilstand.<br>
Det Etiske Råd fremlægger i denne redegørelse rådsmedlemmernes anbefalinger om organdonation.
I 2009 rettede Det Etiske Råd henvendelse til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen i anledning af, at Rådet ønskede en afklaring af, om et barn, der kommer til verden efter konkret anvendelse af præimplantationsdiagnostik, kan anvendes som levende donor for et sygt familiemedlem. Ministeriet har orienteret Rådet om, at et barn fra omkring 1-års alderen kan anvendes som knoglemarvsdonor for et andet familiemedlem. Dette gælder uanset om barnet er født ad naturlig vej eller efter anvendelse af præimplantationsdiagnostik.
I redegørelsen diskuterer Det Etiske Råd spørgsmålet, om en udvikling i retning af øget anvendelse af medicinsk optimering er ønskværdig eller uønskværdig. Er medicinsk optimering et relativt uproblematisk gode i nutidens samfund, og er det blot én blandt mange andre acceptable måder at blive bedre på? Eller er medicinsk optimering en etisk betænkelig udvikling, fx for retfærdigheden i samfundet eller for vores opfattelse af, hvad der er "ægte" menneskelige præstationer?
En accelererende udvikling inden for teknovidenskaben sætter en ny dagsorden for os alle - ikke mindst hvad angår den menneskelige krop, der i stadig højere grad smelter sammen med teknologien. Det har 16 forskere og formanden for Det Etiske Råd sat fokus på udfra to perspektiver: Hvor fører udviklingen os hen? Hvad er vigtigt at diskutere inden vi når så langt? Læs de 17 kronikker i denne særavis fra Jyllands-Posten og Det Etiske Råd.
Oplæg fra den konference, Det Etiske og Det Dyreetiske Råd holdt den 19. november 2002 om ændringer af normale egenskaber hos mennesker og dyr. Det vil altså sige behandling af individer, som ikke er syge, men som ønsker - eller andre ønsker for dem - at forbedre deres præstationsevne over det gennemsnitlige. Hvilke etiske diskussioner giver det anledning til?
Etik til en varmere klode. Klimaforandringerne er altovervejende en realitet. De sker langt hurtigere, end vi havde troet, og de rammer allerede en række mennesker kloden over på deres vitale livsgrundlag. Hvis ikke vi handler nu, vil problemerne mangedobles og også true vores børns og børnebørns fremtidsmuligheder.
I redegørelsen fremstilles og diskuteres en række af de værdimæssige spørgsmål, som er afgørende for mange menneskers holdning til udsætning af genmodificerede planter
Fødevarerne er ansvarlige for 19 – 29 % af den globale menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og der er meget at hente, hvis vi begynder at spise mere klimavenligt. Vi har i denne antologi inviteret eksperter og interessenter til at give deres bud på, om det er forbrugernes ansvar at vende udviklingen.
