Udgivelser

Et samlet Etisk Råd anbefaler i denne udtalelse en udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller.

Den 18. maj 2011 modtog det Etiske Råd en henvendelse fra to kvinder, der var blevet insemineret med sæd fra en sæddonor, som siden viste sig at være bærer af sygdommen NF1 uden selv at have sygdommen. Begge kvinder fødte efterfølgende et barn med sygdommen, der er kronisk og kan have en række alvorlige følgevirkninger. Det Etiske Råd ønsker ikke at forholde sig til, om den konkrete sag er håndteret korrekt, men sagsforløbet rejser nogle principielle spørgsmål om screening af donorer, som Rådet på sit møde i juni besluttede sig for at tage stilling til.

Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. Ifølge Lov om kunstig befrugtning af 10. juni 1997 og Bekendtgørelse om kunstig befrugtning af 17. september 1997 skal Det Etiske Råd afgive en udtalelse om metoden, som sammen med Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering skal danne baggrund for en indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren.

Høring over lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede regler for sæddonation). det Etiske Råd takker hermed for udkastet til lovforslaget. rådet har diskuteret forslaget på sit internatmøde den 24. - 25. februar 2011 og har en række kommentarer til det. Rådet har tidligere udarbejdet en redegørelse og et høringssvar om sæddonation og henviser til disse arbejder for en grundig gennemgang af de involverede temaer.

Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har endnu kun set starten af udviklingen. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemoderskab og nyreoperationer.

Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om nedfrysning af befrugtede æg, idet medlemmerne af rådet er enige om, at det er tiltrængt med en diskussion herom. Derimod er rådet ikke enigt om, hvorvidt en revision af lovgivningen er ønskværdig. ifølge den gældende lovgivning er det tilladt at opbevare såvel befrugtede som ubefrugtede æg i op til 2 år, hvorefter æggene skal destrueres eller eventuelt doneres til forskning.

Det Etiske Råds høringssvar over Lovforslag om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget blev Det Etiske Råd opfordret af sundheds- og ældreministeren til at vurdere de etiske aspekter forbundet med en eventuel forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for <br>befrugtede og ubefrugtede æg.

Denne "etisk-debat-folder" handler om kunstig befrugtning og donoranonymitet. Et par kan have behov for en sæddonor eller ægdonor i forbindelse med behandlingen kunstig befrugtning. I Danmark siger loven, at donor skal være anonym. I debatfolderen spørger Det Etiske Råd til begrundelserne for at opretholde eller ophæve anonymiteten.

Læs i redegørelsen om nogle af de nye forskningsfelter inden for stamcelleforskningen og læs også Rådets stillingtagen til brugen af de nye teknikker.