Her kan du læse om, hvad kimærer er for noget, og hvordan det giver mulighed for at blande celler og organer fra dyr og mennesker. Spørgsmålet er jo, om man på den måde kan komme til at fremstille individer, som går på tværs af dyr og mennesker.
Læs om forskellige synspunkter og etiske dilemmaer, som følger af nye muligheder for at redigere i vores gener. Interviewet er en oversættelse fra et interview bragt i canadisk tv, 3. december 2015.
Den nye viden om generne vil efter mange forskeres mening åbne helt nye muligheder for at behandle mennesker for sygdomme, der indtil nu har været svære eller umulige at gøre noget ved.
Præimplantations genetisk diagnostik (forkortet PGD) er en teknik, hvor man kan undersøge det befrugtede æg, inden det sættes op i kvindens livmoder. Man kan sige, det er en form for ægsorteringsbehandling. Før man bruger denne teknik, der gør det muligt at til- og fravælge børn ud fra bestemte kriterier, skal man nøje overveje de etiske aspekter.
Der bliver i disse år vendt op og ned på vores traditionelle opfattelser af, hvordan levende væsener kan blive til. Blandt andet som led i stamcelleforskningen bliver det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der blot for få år siden virkede som helt urealistisk science fiction.
Her lærer du om betydningen af, at de genetiske byggesten i alle levende organismer er stort set ens.
Hvad er det egentlig du gør, når du bruger din mobil til at blive klogere på din egen sundhed eller træning? I det følgende skal vi se nærmere på både de sundhedsmæssige fordele og nogle ulemper eller faldgruber, du måske ikke har tænkt over.
Her kan du læse om nogle af de temaer, der er på spil, når man fx bruger sundhedswearables og apps på mobilen til at måle og opsamle data om sin sundhed. Hvordan er det nu med beskyttelsen af dit privatliv? Hvad betyder 'retten til privatliv' egentlig?
Jens Zimmer Rasmussen arbejder på Syddansk Universitet i Odense. Han har blandt andet forsket i, hvordan menneskelige hjerneceller udvikler sig, når de bliver overført til rotter.
I mange sammenhænge hører man det argument i diskussioner, at noget er forkert, fordi det er ’unaturligt’. Historisk er argumentet brugt imod alt fra homoseksuelle forhold til brug af diverse sygdomsbehandlinger som fx kunstig befrugtning. På fødevareområdet lægges der stor vægt på, om fødevarer er naturlige. I de fleste situationer er det imidlertid ret uklart, hvordan man skal forstå ’det naturlige’ og hvad der gør noget ’unaturligt’. Det er desuden uklart, hvorfor noget er forkert, fordi det kan ses som unaturligt.
Der har længe været et stort ønske om at kunne producere nye organer, som kan bruges til transplantation, uden at skulle matche væv mellem doner og patient. Ligeledes har den begrænsede tilgængelighed af humant hjernevæv, og udfordringerne med at dyrke dette in vitro, gjort det vanskelig at undersøge og udvikle nye behandlinger og lægemidler til neurologiske lidelser såsom Alzheimers og Parkinsons sygdom.
I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og her præsenterer vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik. Etisk modnede beslutningsprocesser kan kritiseres for at være for langsomme. Under COVID-19 har der været brug for beslutninger der er hurtige. Etikken bliver dog nødt til at være et bærende element i de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi ikke skal risikere at fortryde de valg, der bliver truffet undervejs.
Siden Det Etiske Råds fødsel i 1988 er Rådets berøringsflader og indflydelse ekspanderet i takt med samfundets teknologiske udvikling. Her kan du læse om historien, baggrunden og formålet med Etisk Råd.
I de sidste årtier er forskningen i menneskers gener gået stærkt, og i 2003 blev forskere fra hele verden endelig færdige med et meget stort projekt: Kortlægningen af det menneskelige genom. Det havde taget 13 år og kostet over $3 mia. US-dollars at frembringe. I dag tælles tiden, det tager at kortlægge et menneskes genom, i dage eller timer, og prisen er nede på under $1.000 US-dollars. Derfor kortlægges der i dag genomer som aldrig før.
Herunder kan du finde supplerende opgaver til kapitel 4 om ”Det gennemsigtige menneske”.