Her kan du læse om, hvad stamcelleforskning egentlig er for noget. Find tekster, der beskriver hvilke typer af stamceller, der findes, hvilke typer af stamceller, der giver etiske problemer – og hvorfor – og hvad stamcelleforskning kan bruges til.
For det enkelte menneske kan en diagnose opleves som både ”det bedste” og ”det værste”. Det bedste, fordi den kan give afklaring, adgang til rette behandling og åbne nye døre. Det værste, fordi diagnosen kan virke stigmatiserende og låse mennesket fast i en uønsket identitet. I de senere år har der været stigende samfundsmæssig bevågenhed om anvendelse af diagnoser. Det skyldes bl.a., at antallet af diagnoser er steget, og at flere og flere danskere får en diagnose. Særligt diagnoser såsom ADHD og depression er der kommet øget opmærksomhed på, da det blandt andet også er nogle af de mere udbredte diagnoser. Her på siden kan du læse forskellige udgivelser vedrørende emnet.
Her finder du alle de mange temaer, som vi arbejder med i Det Etiske Råd. Alle emner handler om de etiske spørgsmål, som følger af nye bioteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Du finder også emner, der vedrører de etiske spørgsmål, der er forbundet med sundhedsvæsenets funktion og virke. Under hvert enkelt emne, finder du al det materiale, der knytter sig til emnet. Det kan være redegørelser, udtalelser, undervisningsmateriale, høringssvar, interviews, videoer m.m.
Der er en række hensyn, som kolliderer, når man skal afgøre, om bioenergi er godt: hensyn til klimaet, til miljøet, til nulevende danskere og kommende generationer og hensyn til verdens fattigste.
Det Etiske Råds nyeste materiale i serien Etisk Forum for Unge handler om Personlig Medicin, genetiske undersøgelser og deling af sundhedsdata. Vi kalder det ”Det gennemsigtige menneske”.
Kimærer produceres ved at sætte celler fra én organisme over i en anden organisme. Det kan for eksempel være fra et dyr til et menneske eller fra et menneske til et dyr.
Etikinterview om genmodificerede planter, del 2.
Læs teksterne om genmodificerede planter og vælg mellem opgaverne her på siden.
Næste klik sender dig ind i cellekernen, hvor du kan lære om DNA og kromosomer. Cellens DNA er opbygget af 4 basepar, og baseparrenes rækkefølge danner en form for informationskode, der styrer, hvordan cellerne fungerer. Og da alt, hvad organismer gør, sker, fordi cellerne gør noget, danner baserækkefølgen altså fundamentet for, hvordan du og andre organismer udvikles. Cellens "aflæsning" af DNAet sker dog i vekselvirkning med miljøet. Alle levende væsner består af celler, der indeholder kromosomer, og her kan du også læse om, hvordan celler deler sig.
Materialet »Ønskebarn« er blevet lavet i samarbejde med to 9. klasser fra Ølgod Skole og elever fra 8. – 10.klasses årgang fra Mentiqa-Odense. I september måned 2014 var elever fra Ølgod og Odense til en workshop hos Det Etiske Råd. Eleverne gav input til både indhold og grafik, og diskussionen gik livligt og med god energi. I december måned 2014 var udkast til materialet klar til afprøvning. To 9. klasser fra Ølgod Skole arbejdede med udkastet, og mange af elevernes kommentarer blev efterfølgende brugt til at gøre hæftet færdigt.
Dette afsnit stiller skarpt på to nye veje at gå indenfor assisteret reproduktion, nemlig hvor man enten donerer befrugtede æg eller både æg eller sædceller kommer fra donor.
Fosterdiagnostik er en teknik, som gør det muligt at undersøge fostret for forskellige sygdomme og misdannelser, mens det stadig befinder sig i en kvindes livmoder. Man kan også fastslå, hvilket køn fostret har. I løbet af nogle år udvikles der antagelig nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række af informationer om fostret, inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. Fosterdiagnostik stiller derved skarpt på spørgsmålet, om vi nu også skal bruge den teknik, der er til rådighed, da beslutninger om fosterdiagnostik og abort kan være afgørende for, hvordan vi opfatter os selv og vores samfund, også i andre sammenhænge.
Når en kvinde indvilger i at blive gravid med det formål, at hun skal føde et barn, som hun overdrager til andre ved fødslen, taler man om surrogatmoderskab (eller rugemoderskab). Ofte benyttes rugemødre fra lande, hvor kvinder lever i fattigdom. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst imødekommer samfundets barnløse og samtidig sikrer, at fattige og sårbare mennesker i andre lande ikke udnyttes, og at værdier, som er vigtige for os, ikke ofres.
En levercelle har ikke de samme biokemiske opgaver som en nervecelle. Men hvordan finder den ud af, hvad den skal lave?
En normal udvikling kræver interessant nok, at nogle af de sunde celler bliver slået ihjel via en proces, der kaldes "apoptose" (programmeret celledød).
Vejledningen er udarbejdet af lærere i relevante fag til brug af temaet om "Udryddelse af skadelige organismer med genteknologi" i undervisningen. Materialet er velegnet til brug i fagene: Biologi, bioteknologi, filosofi, religion og engelsk; sidste fag nok primært i forbindelse med tværfaglige forløb med de øvrige fag.
Mutationer er ændringer i den genetiske information.
Etik drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider og som samfund. Etik er altså styrende for en del af vores handlinger. Derfor kan det måske umiddelbart undre, at de fleste formentlig ikke har tænkt nærmere over, hvad etik er.
Her kan du møde tre forskere, der arbejder med sundhedswearables. Og du kan møde Benjamin, som har været med i et forsøg, hvor han skulle bruge mobilen til at måle og opsamle data om sin daglige aktivitet.