Hvis mennesker beslutter sig for at fjerne arter, som generer os, så gør vi os til herrer over naturen på en ny måde. Ganske vist har mennesker formentlig altid bekæmpet skadedyr og planter med de midler, de nu havde, men med de nye teknologier, CRISPR og gene drive, bliver det måske muligt helt at udrydde arter. Er det i orden, at mennesker griber så grundlæggende ind i naturen? Det har vi spurgt Mickey Gjerris og Thomas Ploug om.
Vi står i disse år i global klimakrise og har oplevet en global fødevarekrise, der af de fleste ses som et varsel om, at verden står med enorme udfordringer i forhold til fremover at brødføde sin voksende befolkning. Stamcellekød kan være et blandt mange redskaber til at afbøde begge dele. Læs her om forskningen og bliv klogere på de etiske argumenter i debatten om stamcellekød kan være en del af løsningen.
Meget er på spil i forvaltningen af vores sundhedsvæsen: hvilke behandlinger skal man f.eks. tilbyde patienter, og hvordan bør man i det hele taget prioritere behandlingstilbuddene, når der er begrænsede økonomiske ressourcer? Et af sundhedsvæsenets vigtige formål er at tilbyde en effektiv og faglig korrekt behandling. At leve op til dette formål må dog ikke stå i modsætning til en omsorgsfuld behandling. Vi har taget stilling til flere etiske dilemmaer, som du her kan læse om i redegørelser, antologier og udtalelser.
I Det Etiske Råd rådgiver og skaber vi debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Vi tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen. I Rådet følger vi udviklingen, og vi igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig. Vi er et uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, vi skal tage op i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet.
Etikinterview om genmodificerede planter, del 1
Mendels ideer om arv slog ikke igennem mens han selv levede. Han gjorde ellers en ihærdig indsats.
Særlige kromosomer afgør kønnet.
De fleste børn og unge oplever perioder med følelser som tristhed, nedtrykthed eller angst. I sådanne perioder kan den unge i mindre eller sværere grad mistrives. Først når tilstanden får afgørende indflydelse på den unges hverdag og relationer, taler vi om psykisk sygdom.
Organismen vil give dig en forståelse for, hvordan organismer fungerer på det mikroskopiske plan, så du bedre kan forstå ideen bag de enkelte teknikker.
Uden mutationer ville vi mennesker nok ikke være på Jorden i dag.
Var det DNA eller proteinerne, der gemte den genetiske kode? Først holdt man på proteinerne. Men det viste sig at være lige omvendt.
DNA har overraskende nok en masse områder, der ikke koder for noget. Faktisk mener man, at det kun er omkring 1,5% af det menneskelige DNA, der koder for proteiner.
Generne arbejder ikke hele tiden.
Tænk hvis man ved hjælp af gene drives kunne bekæmpe nogle af de skadelige organismer, mennesket ikke formår at bekæmpe effektivt i dag. Skadelige organismer, der er årsag til vidtrækkende og alvorlige problemer i form af dødsfald og sygdom blandt mennesker og dyr, tab af fødevarer, fortrængning af natur, tab af store pengesummer og arbejdskraft, og forureningsproblemer som følge af brugen af fx ukrudtsmidler og rottegift.
Dna og proteiner er nøglemolekyler i cellens kerne.