Døden er uomgængelig og et af menneskelivets grundlæggende vilkår, men fordi lægevidenskaben udvikles og vi kan så meget, betyder det også, at et hjertestop ikke altid er forbundet med døden. Et hjertestop fører altså kun med sikkerhed til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Nogle gange kan vi bringe livet tilbage efter et hjertestop og dette til stor glæde og taknemmelighed for den der blev genoplivet. Men det er også hændt, at der har været situationer hvor sundhedsprofessionelle har været tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg på ældre alment alderdomssvækkede mennesker, som ellers udtrykkeligt har givet udtryk for ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om af et hjertestop, og en sådan handling kan forekomme både uværdig og uetisk.
Det Etiske Råd og Dataetisk Råd er optagede af den vigtige dagsorden omkring sundhedsdata, og af hvordan vi som samfund kan tilvejebringe nye behandlingsformer med afsæt i ansvarlig anvendelse af data og dermed bevare tilliden til vores digitaliserede sundhedsvæsen og sundhedsdataforskning. Læs her de to råds fælles høringssvar vedrørende smidigere rammer for sundhedsforskning m.v.
Nye fødevareteknologier bør imødekommes til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer, hvis de bidrager til bæredygtighed og sundhed. Det Etiske Råd har i dag udgivet en ny redegørelse, hvor de har kigget på de etiske overvejelser, som nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer kan give anledning til.
I denne udtalelse forholder Det Etiske Råd sig til de etiske spørgsmål, som den danske lovgivning vedrørende surrogatmoderskab giver anledning til. Når rådet har fundet det væsentligt at tage emnet op til debat, skyldes det især to forhold. Dels, at det er ved at være en del år siden, at rådet sidst har forholdt sig til emnet. Og dels, at der siden rådet sidst behandlede emnet ikke blot formodes at være sket en stigning i antallet af danskere, som gør brug af surrogatmoderskab i udlandet, men også har været en betydelig offentlig debat og politisk diskussion af emnet - senest i kølvandet på et borgerforslag om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier samt en højesteretsdom vedr. adoption i forbindelse med kommercielt surrogatmoderskab, som har ført til nedsættelsen af en ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler at man ikke skal ændre på samtykkereglerne i forbindelse med organdonation. Flertallet anbefaler dermed at holde fast i princippet om informeret samtykke fra organdonorer. Rådet anerkender behovet for flere organdonorer, og et enstemmigt råd mener derfor, at der bør indføres en mere systematisk form for information om organdonation og en systematisk tilskyndelse til stillingtagen hos de borgere, der ikke har taget stilling.
Høringssvar vedrørende lovforslag om krav til kvalitet og sikkerhed ved menneskelige organtransplantationer. Lovforslaget har til formål at gennemføre et direktiv fra EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organtransplantation mellem mennesker (organdirektivet). Det Etiske Råd ser positivt på lovforslaget såvel som det bagvedliggende direktiv fra EU.
Høring vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Lovforslaget har til formål at gennemføre et direktiv fra EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organtransplantation mellem mennesker (organdirektivet).
Et screeningsprogram er et program, hvor raske personer bliver inviteret til undersøgelse for at forebygge sygdom eller finde sygdom på et tidligt stadium. Udover screening for brystkræft og livmoderhalskræft, som er de mest kendte screeningsprogrammer, giver teknologien i dag mulighed for ca. 35 andre screeningsprogrammer. Og der er grund til at tro, at fremtiden vil byde på flere muligheder for at screene. I redegørelsen sætter Det Etiske Råd fokus på de etiske problemer i forbindelse med screening.
Vedrørende høring vedr. udkast til lovforslag om forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogram m.v.
Hvordan sikrer sundhedsvæsenet, at dets påvirkning af borgerne er etisk forsvarlig, når det handler om brugen af information, rekruttering og anbefalinger?
Høring over udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning og udkast til bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Det Etiske Råd har modtaget de to ovenstående udkast til bekendtgørelser i høring. Formuleringerne i de to udkast er primært foranlediget af de ændringer i loven om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. oktober 2012. Der er først og fremmest tale om konsekvensrettelser, som - givet ændringerne i loven om kunstig befrugtning - er ukontroversielle.
Høring over udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning og udkast til bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Det Etiske Råd har modtaget de to ovenstående udkast til bekendtgørelser i høring. Formuleringerne i de to udkast er primært foranlediget af de ændringer i loven om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. oktober 2012.
Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og vævsloven (justering vedr. aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt præcisering af definitionen af alvorlige bivirkninger ved håndtering af humane væv og celler m.v.). Rådet har tidligere udtalt sig om de dele af lovforslaget, som vedrører forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, levende donors samtykke til donation samt sterilisation.
Det Etiske Råd har modtaget et udkast til forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) i høring og takker hermed herfor! Set fra Det Etiske Råds perspektiv er det centrale i lovforslaget de nye muligheder for, at en kvinde (medmoderen), som lever sammen med en anden kvinde (moderen), der behandles med kunstig befrugtning, retligt kan anerkendes som forælder til det kommende barn allerede ved fødslen. Ifølge lovforslaget sker dette i de følgende tilfælde, medmindre der forekommer særlige omstændigheder, fx separation forud for fødslen mv.
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget.<br>
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget
Vedrørende høring over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer.
Det Etiske Råd har modtaget bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion i høring. Rådet har behandlet en stor del af de berørte problemstillinger i tidligere høringssvar og udtalelser. For eksempel er spørgsmålet om kompensation for ægdonation grundigt behandlet i Det Etiske Råds udtalelse om kompensation for ægdonation fra januar 2013 I et høringssvar om blandt andet kunstig befrugtning fra 27. februar 20122 har Det Etiske Råd forholdt sig til spørgsmålet om opbevaring og brug af nedfrosset sæd fra en afdød ægtefælle og har også taget stilling til, om det er rimeligt, at der eksisterer en asymmetri i adgangen til æg fra en afdød kvinde og sæd fra en afdød mand. I høringssvaret fra 2012 har rådet også diskuteret krydsdonation og en række andre spørgsmål om både æg- og sæddonation.
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i høring. Forslaget rummer først og fremmest en række præciseringer og justeringer angående blandt andet samtykke til og information om assisteret reproduktion, som knytter sig til tidligere og mere afgørende ændringer af lovgivningen om assisteret reproduktion. Disse mere omfattende ændringer har Det Etiske Råd tidligere forholdt sig til i et høringssvar fra 27. februar 2012.1 Blandt andet tog Rådet her stilling til et forslag om at ophæve bestemmelsen om, at opbevaret sæd fra en ægtefælle eller samlever skal destrueres efter hans død. Et flertal i Rådet var dengang imod at ophæve bestemmelsen, idet en af begrundelserne var, at en ophævelse ville have uønskede følgevirkninger. En del medlemmer er dog siden blevet udskiftet, så opfattelsen repræsenterer ikke nødvendigvis det nuværende råds holdning.
Høring over udkast til ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration (Fosterreduktion, svangerskabsafbrydelse på privathospitaler og ophævelse af bopælskrav). Forslaget har til formål at regulere udførelsen af fosterreduktioner, idet dette område ikke hidtil har været lovreguleret. Derudover foreslås det, at svangerskabsafbrydelse før udløbet af 12. svangerskabsuge skal kunne foretages på private hospitaler. Endelig går forslaget ud på, at kravet om at man skal have bopæl her i landet for at få foretaget svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion, sterilisation og kastration ophæves.