Ved kloning kan man skabe individer med identiske arveanlæg. Men skal vi, blot fordi vi kan? I arbejdspapiret har Det Etiske Råd formuleret sin holdning og gjort rede for, hvilke etiske overvejelser, der ligger bag. Arbejdspapiret lægger på den måde op til en åben debat om kloning.<br>Fremkomsten af det klonede får Dolly har vakt stor opsigt, og har fremkaldt intens debat. Debatten handler om, hvorvidt man bør anvende kloningsteknikken eller ej, og om, hvorvidt man overhovedet bør forske i og udvikle denne teknik, eller om man fra lovgivernes side bør formulere et egentligt forbud imod denne type forskning
De psykiatriske patienter står svagt i behandlingssystemet, hvor tilbudene ofte ikke er gode nok. Og de står svagt i det omgivende samfund, hvor de oplever, at de stemples som utilregnelige og uden værdighed. Redegørelsen fra Det Etiske Råd lægger op til etisk reflektion og dialog om, hvordan vi skaber de bedste vilkår for de sindslidende.
Den 12. juni 1996 arrangerede Det Etiske Råd en høring om psykiatriske patienters vilkår. Her diskuterede læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, jurister og repræsentanter for patient- og pårørendeorganisationer, hvordan man bedst kan fremme målene om bedst mulig behandling, pleje, omsorg og støtte, mindst mulig tvang og bedst mulig retssikkerhed for de psykiatriske patienter.
Skal vi i Danmark indføre regler, som tillader aktiv dødshjælp? Og hvordan er mulighederne i dag for at fravælge livsforlængende eller tilvælge livsafkortende behandling? Hvilke behov har uhelbredeligt syge for pleje, omsorg og støtte i den sidste tid, og hvordan opfylder samfundet bedst dette behov? For mange mennesker er det ikke tilstrækkeligt at kunne afvise muligheden for at blive holdt kunstigt i live; man ønsker tillige en ret til såkaldt "aktiv dødshjælp", dvs. en ret til at få sundhedsvæsenets bistand til afkortning af livet, hvis dette på den ene eller anden måde opleves som uudholdeligt. Fra denne bevægelse stilles der med andre ord krav om i én eller anden udstrækning at få afkriminaliseret en læges udøvelse af drab efter begæring/hjælp til selvmord.
Takket være mange nye behandlingsmetoder er læger i stand til at forlænge livet for mange mennesker, der tidligere ikke ville have haft samme udsigt til at overleve. Nogle ønsker imidlertid, at der også indføres mulighed for "aktiv dødshjælp". De ønsker, at der skal være en mulighed for under visse omstændigheder at få lægens hjælp til afkortning af et liv i uudholdelig lidelse. En sådan ordning blev i 1994 lovfæstet i Holland, og den har internationalt været genstand for stor opmærksomhed. Denne udgivelse er en journalistisk sammenfatning af redegørelsen Dødshjælp? som Det Etiske Råd udsendte i sommeren 1996. Sammenfatningen er udarbejdet med henblik på at stimulere den offentlige debat om emnet.
Sammen med Amtsrådsforeningen afholdt Det Etiske Råd en debatdag om prioritering i sundhedsvæsenet i februar 1996 med temaet: Findes der rationelle kriterier for prioritering i sundhedsvæsenet? Hvem skal prioritere og hvordan? Proceedingshæftet indeholder en introduktion til prioriteringsdebatten. Derefter kommer konferencens 11 indlæg om erfaringer fra Skandinavien og Danmark samt om debatten set fra Folketinget, fra amterne og fra patientforeningerne.
Den medicinske teknologivurdering må forbedres, fordi det er uetisk at give folk en behandling, hvis virkning ikke er undersøgt godt nok. Og fordi pengene til virkningsløse eller måske ligefrem skadelige behandlinger naturligvis kan bruges bedre andetsteds. Det Etiske Råd forbereder for indeværende en redegørelse om de etiske problemer, der er forbundet med prioritering i sundhedsvæsenet, til udgivelse i slutningen af 1996. I den forbindelse er rådet flere gange stødt på tilkendegivelser om, at det kan være vanskeligt at vurdere effekten af de ydelser, der leveres i sundhedsvæsenet. Det hævdes fra mange sider, at forholdsvis mange af de behandlinger, der tilbydes, ikke er dokumenteret effektive ved den pågældende indikation. Det betyder naturligvis ikke, at størstedelen af disse behandlinger er virkningsløse eller direkte skadelige. Men det betyder, at man for en række behandlinger faktisk ikke har nogen sikkerhed for, om de virker efter hensigten eller ej.
Det Etiske Råds arbejdsgruppe vedr. prioritering indenfor sundhedsvæsenet planlægger at udsende sin redegørelse om emnet i december 1996. Med redegørelsen ønsker rådet at give sit bidrag til debatten i befolkningen, blandt sundhedspersonalet og politikerne om, hvordan og efter hvilke kriterier sundhedsvæsenets opgaver bør prioriteres. Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om prioritering i sundhedsvæsenet. Redegørelsen udgør en opfølgning på det debatoplæg om emnet, som rådet udsendte i februar 1995. I mellemtiden har rådet bl.al ved besøg i amterne, ved møder med interessegrupper inden for sundhedsvæsenet og ved afholdelse af en debatdag om prioritering i sundhedsvæsenet, og af vanskelighederne ved at opstille klare og anvendelige retningslinjer for denne prioritering.
Et debatoplæg om genterapi. Sammen med bioprojekt Grundlagsproblemer og Anvendelse og Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd afholdt rådet debatdag om genterapi i maj 1995. De 11 baggrundsindlæg om fakta og etik er samlet her. De søger at svare på spørgsmål som : Hvad er genterapi egentlig? Hvad kan man i dag, og hvad er perspektiverene? Hvori ligger de etiske problemer ved denne behandlingsform?
Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om kunstig befrugtning. Redegørelsen har baggrund i de senere års teknologiske udvikling og offentlige debat vedrørende forplantningsteknologiske spørgsmål. Dens formål er bl.a. at indgå i grundlaget for det lovgivningspolitiske arbejde på området i forbindelse med revisionen i 1995/1996 af loven om det videnskabsetiske komité system, der i kapitel 4 indeholder nogle regler vedrørende kunstig befrugtning.
Etiske spørgsmål griber ind i ethvert menneskes liv og bør vedkomme alle. Samtidig findes der ingen enkle og entydige svar på de spørgsmål, som vor måde at leve og handle på giver anledning til. En søgen efter etiske retningslinjer må oftest finde sted i dialog med andre mennesker.
Det Etiske Råd og Berlingske Tidende udskrev i november 1989 en novellekonkurrence, hvor der blev spurgt om "Hvornår er man et menneske?", "Hvad er et barn?", "Hvornår begynder livet?", "Hvad betyder det, at vi laver forsøg på befrugtede æg? Den ny forplantningsteknologi giver nye muligheder for behandling, men rejser det også fundamentale spørgsmål om livet?" I novellesamlingen, Når Livet Begynder, kan man læse de 10 præmierede noveller.