Her møder du nogle af de første forskere, der arbejdede med genetik. Du ser, at kromosomer er dynamiske strukturer, der kan ændre sig. Du følger hvordan forskellige gener kommer til udtryk på forskellige tidspunkter i en organismes liv, og at gener kan slås til og fra i forskellige celletyper, så muskelceller fx adskiller sig fra knogleceller. Du hører om fænomenet programmeret celledød – apoptose. Og endelig følger du det store kapløb om at kortlægge menneskets gener, hvor forskeren Craig Venter brød ud af det offentligt støttede humane genom projekt – som først blev ledet af James Watson og siden af Francis Collins.
Vækst og udvikling kræver, at celler kommunikerer med hinanden og reagerer på signaler, som kommer fra andre dele af kroppen. Hormoner udskilles af forskellige kirtler, og herefter vandrer de rundt i kroppen for at stimulere væksten af særlige celletyper.
Både medier og politikere er interesserede i at høre, hvad den brede befolkning mener. Men hvordan bruger de egentlig holdningsundersøgelser til fx at skabe politik? Det kan du læse om her. l rolle i samfundsdebatten.
Fåret Dolly revolutionerede vores viden om, hvordan liv starter. Efter Dolly er vi blevet klar over, at liv kan startes ved at omprogrammere en hvilken som helst celle i kroppen. Og at dyr – og måske en dag mennesker – kan blive til som genetiske kopier af en anden, som lever eller har levet. Men den teknik, der blev brugt til at lave Dolly, kan også bruges til at lave specialiserede celler om til embryonale stamceller, som kan bruges i stamcelleforskningen.
Gabor Vajta forsker i kloning på forskningscenter Foulum lidt uden for Viborg. For øjeblikket deltager han i et forskningsprojekt, hvor man ved at kombinere klonings- og genteknologiteknikkerne søger at lave en genmodificeret Alzheimersgris.
Mange ville sikkert finde tanken om at slippe for skadedyr som sygdoms-spredende myg eller rotter – eller planter som fx kæmpebjørneklo – tiltrækkende. Der forskes i at gøre det muligt at undertrykke eller helt fjerne bestemte arter ved at udsætte disse skadevoldende dyr og planter i naturen, efter at have genmodificeret dem til fx at få ulevedygtigt afkom. Det har man gjort vha. den nye genediteringsteknik, CRISPR, kombineret med såkaldte gene drives. Måske kan man på den måde slippe af med nogle sejlivede plageånder, men samtidig skaber man en række andre problemer. Der er risiko for uforudsete konsekvenser for arter og økosystemer, og måske kan teknologien misbruges til at forvolde skade.
Vi har besøgt Imperial College i London, hvor professor og leder af forskningsprojektet, Target Malaria, Andrea Crisanti, arbejder. Sammen med sit forskerhold forsker han i at udvikle en metode til at udrydde malaria ved hjælp af genteknologi. Målet at udvikle metoderne så langt, at de kan få tilladelse til at udsætte genmodificerede myg i malaria-plagede afrikanske lande, der ellers ikke formår at bekæmpe smittebærerne.
22. marts 2021: Se samtalen mellem forsker og rådsmedlem Jacob Giehm Mikkelsen og Dagmar, der går i 3.G og skriver om CRISPR i sit studieretningsprojekt.
Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille dem i et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.
Her skal vi se på, hvorfor genom-undersøgelser kan forbedre diagnostikken af arvelig sygdom, men også på, hvordan den nye teknik samtidig har gjort, at genetiske undersøgelser i stigende grad resulterer i store mængder usikker information.
Generne er biologiske koder, som har stor indflydelse på kroppens egenskaber. Med udviklingen af en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, i 2012 er det blevet nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne — og dermed kan man behandle sygdomme og måske på sigt genetisk “forbedre” mennesker. Det rejser en masse etiske dilemmaer.
Undervisningsmateriale til gymnasieelever om, hvordan GMO måske kan være en del af løsningen på de problemer vi står over for med klimaforandringer og befolkningstilvækst.
Cellers størrelse og form varierer, alt efter hvilken funktion de har.
En flercellet organisme kan beskrives som et kollektiv af celler, der sammen udgør en højerestående organisme med flere egenskaber end summen af de dele, den består af.
Selvom man i dag kan beskrive fosterudviklingen trin for trin, ved forskerne endnu meget lidt om, hvordan udviklingen præcist styres, for eksempel hvad der styrer de tidligste celledifferentieringer, eller hvad der regulerer generne, som styrer fosterudviklingen.
Planteceller ligner på mange måder dyreceller – og herunder menneskeceller. Men på afgørende punkter er de forskellige.
Når vi som danskere medvirker til at løse klimaproblemer og andre miljøproblemer, gør vi det blandt andet for at tage hensyn til fremtidige mennesker og til mennesker i den tredje verden
I hele verden diskuterer man, om det er forsvarligt at forske på embryonale stamceller. Typisk samler diskussionen sig om, hvorvidt embryoner har etisk status, som gør, at man skal udvise respekt for dem og tage hensyn til dem.
I debatten, der aldrig vil dø, nemlig i debatten om dødshjælp, eksisterer der selvfølgelig en række uenigheder. Men det er vigtigt, at gøre det klart, at udgangspunktet for debatten bygger på mindst to forhold, hvor der ofte er enighed. Læs Thomas Søbirk Petersens tanker om emnet her.