Her skal vi se på, hvorfor genom-undersøgelser kan forbedre diagnostikken af arvelig sygdom, men også på, hvordan den nye teknik samtidig har gjort, at genetiske undersøgelser i stigende grad resulterer i store mængder usikker information.
Både medier og politikere er interesserede i at høre, hvad den brede befolkning mener. Men hvordan bruger de egentlig holdningsundersøgelser til fx at skabe politik? Det kan du læse om her. l rolle i samfundsdebatten.
22. marts 2021: Se samtalen mellem forsker og rådsmedlem Jacob Giehm Mikkelsen og Dagmar, der går i 3.G og skriver om CRISPR i sit studieretningsprojekt.
Generne er biologiske koder, som har stor indflydelse på kroppens egenskaber. Med udviklingen af en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, i 2012 er det blevet nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne — og dermed kan man behandle sygdomme og måske på sigt genetisk “forbedre” mennesker. Det rejser en masse etiske dilemmaer.
Undervisningsmateriale til gymnasieelever om, hvordan GMO måske kan være en del af løsningen på de problemer vi står over for med klimaforandringer og befolkningstilvækst.
Fåret Dolly revolutionerede vores viden om, hvordan liv starter. Efter Dolly er vi blevet klar over, at liv kan startes ved at omprogrammere en hvilken som helst celle i kroppen. Og at dyr – og måske en dag mennesker – kan blive til som genetiske kopier af en anden, som lever eller har levet. Men den teknik, der blev brugt til at lave Dolly, kan også bruges til at lave specialiserede celler om til embryonale stamceller, som kan bruges i stamcelleforskningen.
Gabor Vajta forsker i kloning på forskningscenter Foulum lidt uden for Viborg. For øjeblikket deltager han i et forskningsprojekt, hvor man ved at kombinere klonings- og genteknologiteknikkerne søger at lave en genmodificeret Alzheimersgris.
Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille dem i et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.
Cellers størrelse og form varierer, alt efter hvilken funktion de har.
En flercellet organisme kan beskrives som et kollektiv af celler, der sammen udgør en højerestående organisme med flere egenskaber end summen af de dele, den består af.
Selvom man i dag kan beskrive fosterudviklingen trin for trin, ved forskerne endnu meget lidt om, hvordan udviklingen præcist styres, for eksempel hvad der styrer de tidligste celledifferentieringer, eller hvad der regulerer generne, som styrer fosterudviklingen.
Planteceller ligner på mange måder dyreceller – og herunder menneskeceller. Men på afgørende punkter er de forskellige.
Når vi som danskere medvirker til at løse klimaproblemer og andre miljøproblemer, gør vi det blandt andet for at tage hensyn til fremtidige mennesker og til mennesker i den tredje verden
I hele verden diskuterer man, om det er forsvarligt at forske på embryonale stamceller. Typisk samler diskussionen sig om, hvorvidt embryoner har etisk status, som gør, at man skal udvise respekt for dem og tage hensyn til dem.
I debatten, der aldrig vil dø, nemlig i debatten om dødshjælp, eksisterer der selvfølgelig en række uenigheder. Men det er vigtigt, at gøre det klart, at udgangspunktet for debatten bygger på mindst to forhold, hvor der ofte er enighed. Læs Thomas Søbirk Petersens tanker om emnet her.
Nu har du mulighed for at se eller gense oplæggene fra debatdagen om etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser, der blev afholdt på Christiansborg, 26. januar 2016.
Hvad vil klimaforandringerne komme til at betyde for danskernes sundhed og for kravene til sundhedsvæsenet på kort og langt sigt? Det Etiske Råd og Institut for Folkesundhedsvidenskab inviterer til debatdag på Kommunehospitalet på Københavns Universitet.
Vi får ofte spørgsmål om begrebet "desginerbørn" og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der som regel bliver stillet.
Anna fortæller om sin oplevelse med tyktarmskræft
Interview med Francis Fukuyama, der er forfatter og professor ved Johns Hopkins Universitetet.