Det etiske eller værdimæssige aspekt af anvendelsen af IT i sundhedsvæsenet indgår ikke i vejledningen i ekspliciteret form. Efter rådets anbefalinger bør det fremgå af vejledningen, hvilke etiske værdier og dilemmaer anvendelsen af IT i sundhedssektoren involverer. Desuden bør det fremgå, at man næppe kan sikre en etisk set hensigtsmæssig praksis alene gennem tekniske og overvågningsmæssige tiltag. Denne type af tiltag bør suppleres med information og undervisning, som fremmer sundhedspersonernes forståelse af de værdier, der ligger til grund for en hensigtsmæssig anvendelse af IT.
Det Etiske Råds høringssvar vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed m.m.
Høring om ændring af Lov om patienters retsstilling (Selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling - biobanker). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved skrivelse af 23. juli 2003 fremsendt "Høring over udkast til lov om ændring af lov om patienters retsstilling" (selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling. Efter telefonisk aftale fremsendes rådets høringssvar efter drøftelser på rådsmødet i september 2003.
Det Etiske Råd har med skrivelse af 20. november 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget "Forslag til Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring" til høring. Lovforslaget omhandler dels etablering af personlige elektroniske medicinprofiler og dels indførelse af mulighed for at opkræve gebyr for godkendelse af ernæringspræparater. Det Etiske Råd har kun bemærkninger til den del af lovforslaget, som omhandler etablering af personlige elektroniske medicinprofiler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved skrivelse af 21. juni fremsendt "Redegørelse om biobanker" i høring. Det er blevet anført, at biobankredegørelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der har bestået af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Justitsministeriet, herunder repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Datatilsynet.
Det Etiske Råd og Berlingske Tidende udskrev i november 1989 en novellekonkurrence, hvor der blev spurgt om "Hvornår er man et menneske?", "Hvad er et barn?", "Hvornår begynder livet?", "Hvad betyder det, at vi laver forsøg på befrugtede æg? Den ny forplantningsteknologi giver nye muligheder for behandling, men rejser det også fundamentale spørgsmål om livet?" I novellesamlingen, Når Livet Begynder, kan man læse de 10 præmierede noveller.
Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om kunstig befrugtning. Redegørelsen har baggrund i de senere års teknologiske udvikling og offentlige debat vedrørende forplantningsteknologiske spørgsmål. Dens formål er bl.a. at indgå i grundlaget for det lovgivningspolitiske arbejde på området i forbindelse med revisionen i 1995/1996 af loven om det videnskabsetiske komité system, der i kapitel 4 indeholder nogle regler vedrørende kunstig befrugtning.
I en henvendelse til Det Etiske Råd modtaget den 4. juli 2022 udbeder Indenrigs- og Sundhedsministeriet sig en afdækning af de etiske hovedhensyn, der er forbundet med gennem præimplantationsdiagnostik (PGD) at udvælge et fosteranlæg med en bestemt vævstype med henblik på at anvende eksempelvis navlestrengsblod fra det kommende barn til behandling af et eksisterende sygt barn.
Det Etiske Råd har modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse af 9. marts 2004 med anmodning om bemærkninger til udkastet til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning. Udkastet rummer forslag til en række separate lovændringer. Disse forslag kommenteres punktvist nedenfor.
Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om betaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt udkast til bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.
Høring over lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning.
Høringssvar angående udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. det Etiske Råd har tidligere taget stilling til de lovændringer, der ligger til grund for revisionerne i udkastet til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. Rådet ønsker derfor ikke at kommentere på lovændringerne her.<br>
Det Etiske Råds kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven. Det Etiske Råd takker for høringsbrevet vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven. Det Etiske Råd har følgende kommentarer til lovforslaget.
Siden Det Etiske Råd sidst har taget stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, er der opstået et helt andet vidensgrundlag til at behandle emnet. En række lande og delstater har nemlig lovliggjort forskellige versioner af dødshjælp – og dermed gjort forskellige erfaringer. I 2023 står det klart, at spørgsmålet om en eventuel legalisering af dødshjælp aldrig kun vil kunne besvares med ja eller nej, før man har taget stilling til en lang række spørgsmål, der udfordrer den enkeltes etik.
Udforsk Det Etiske Råds nyeste rapport, hvor vi dykker ned i de komplekse etiske dilemmaer, der er opstået i kølvandet på samfundsændringer siden fri aborts indførelse for 50 år siden. Rapporten sætter fokus på vigtige spørgsmål om kvinders selvbestemmelse, fosterdiagnostiske fremskridt og samfundets skiftende værdier. Vi adresserer den aktuelle debat om abortlovgivningens fremtid: Skal der ske en revidering, der afspejler en større grad af individuel selvbestemmelse, eller vil det åbne døre for en ny form for liberal eugenik? Rapporten rummer desuden en dybdegående gennemgang af de sproglige nuancer i abortdebatten og fremlægger en afbalanceret vurdering af de etiske hensyn i den eksisterende og mulige fremtidige lovgivning.
Døden er uomgængelig og et af menneskelivets grundlæggende vilkår, men fordi lægevidenskaben udvikles og vi kan så meget, betyder det også, at et hjertestop ikke altid er forbundet med døden. Et hjertestop fører altså kun med sikkerhed til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Nogle gange kan vi bringe livet tilbage efter et hjertestop og dette til stor glæde og taknemmelighed for den der blev genoplivet. Men det er også hændt, at der har været situationer hvor sundhedsprofessionelle har været tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg på ældre alment alderdomssvækkede mennesker, som ellers udtrykkeligt har givet udtryk for ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om af et hjertestop, og en sådan handling kan forekomme både uværdig og uetisk.
Det Etiske Råd og Dataetisk Råd er optagede af den vigtige dagsorden omkring sundhedsdata, og af hvordan vi som samfund kan tilvejebringe nye behandlingsformer med afsæt i ansvarlig anvendelse af data og dermed bevare tilliden til vores digitaliserede sundhedsvæsen og sundhedsdataforskning. Læs her de to råds fælles høringssvar vedrørende smidigere rammer for sundhedsforskning m.v.
Nye fødevareteknologier bør imødekommes til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer, hvis de bidrager til bæredygtighed og sundhed. Det Etiske Råd har i dag udgivet en ny redegørelse, hvor de har kigget på de etiske overvejelser, som nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer kan give anledning til.
I denne udtalelse forholder Det Etiske Råd sig til de etiske spørgsmål, som den danske lovgivning vedrørende surrogatmoderskab giver anledning til. Når rådet har fundet det væsentligt at tage emnet op til debat, skyldes det især to forhold. Dels, at det er ved at være en del år siden, at rådet sidst har forholdt sig til emnet. Og dels, at der siden rådet sidst behandlede emnet ikke blot formodes at være sket en stigning i antallet af danskere, som gør brug af surrogatmoderskab i udlandet, men også har været en betydelig offentlig debat og politisk diskussion af emnet - senest i kølvandet på et borgerforslag om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier samt en højesteretsdom vedr. adoption i forbindelse med kommercielt surrogatmoderskab, som har ført til nedsættelsen af en ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler at man ikke skal ændre på samtykkereglerne i forbindelse med organdonation. Flertallet anbefaler dermed at holde fast i princippet om informeret samtykke fra organdonorer. Rådet anerkender behovet for flere organdonorer, og et enstemmigt råd mener derfor, at der bør indføres en mere systematisk form for information om organdonation og en systematisk tilskyndelse til stillingtagen hos de borgere, der ikke har taget stilling.