Denne tekst handler om de problematikker, der kan opstå, når diagnosen anvendes uden for sundhedssystemet.
Denne tekst har fokus på diagnosen inden for sundhedsvæsenet.
Du kan i teksten få indblik i, hvordan stigmatisering kan opleves, og hvordan dette kan føre til selvstigmatisering.
Du kan i denne tekst læse om lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser, og få indblik i hvordan det kan opleves at få og leve med en diagnose.
At få en diagnose kan være både det bedste og det værste. Vi præsenterer her et projekt om anvendelse af diagnoser, hvor vi søger at belyse nogle af de etiske udfordringer og dilemmaer.
Læs i denne tekst om de tre hovedopfattelser, der eksisterer om sygdom.
I denne tekst beskrives kortfattet de udvalgte diagnosers tilknytning til diagnoseklassifikationer. Hvis du vil læse mere om diagnoseklassifikationer, kan du se i baggrundsteksten ”Diagnosen som begreb og praksis”.
Diagnoser inddeles og klassificeres i systemer. I denne tekst beskrives de internationalt anerkendte diagnoseklassifikationer, som anvendes i dag.
På samme måde som i kerneteksterne stammer forslagene primært fra de inviterede deltagere og udtrykker derfor ikke nødvendigvis Det Etiske Råds holdning.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i denne udtalelse en udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller.
Ved dobbeltdonation modtager en kvinde, der ønsker at blive gravid, både æg og sæd fra donorer. Den eksisterende lovgivning rummer et forbud mod denne donationsform for at sikre, at barnet er genetisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre. Det Etiske Råd har taget stilling til, om forbuddet bør lempes, blandt andet set i lyset af nutidens familiemønstre, hvor mange børn vokser op i en helt anden slags familie end den traditionelle kernefamilie.
I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om gravide kvinder selv bør kunne træffe beslutning om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen. Det kan de i nogle lande, fx i Norge, hvor fosterantalsreduktion og provokeret abort reguleres af de samme regler og altså foregår under identiske rammer. Dette er ikke tilfældet i Danmark. Spørgsmålet er, om vilkårene for at få foretaget provokeret abort og fosterantalsreduktion fortsat børe være forskellige i Danmark? Eller om betingelserne i stedet bør være identiske, så kvinden frit kan vælge at få foretaget fosterantalsreduktion inden udløbet af 12. graviditetsuge og dermed også uden nogen begrundelse lovligt kan reducere til ét foster?
Takket være mange nye behandlingsmetoder er læger i stand til at forlænge livet for mange mennesker, der tidligere ikke ville have haft samme udsigt til at overleve. Nogle ønsker imidlertid, at der også indføres mulighed for "aktiv dødshjælp". De ønsker, at der skal være en mulighed for under visse omstændigheder at få lægens hjælp til afkortning af et liv i uudholdelig lidelse. En sådan ordning blev i 1994 lovfæstet i Holland, og den har internationalt været genstand for stor opmærksomhed. Denne udgivelse er en journalistisk sammenfatning af redegørelsen Dødshjælp? som Det Etiske Råd udsendte i sommeren 1996. Sammenfatningen er udarbejdet med henblik på at stimulere den offentlige debat om emnet.
Skal vi i Danmark indføre regler, som tillader aktiv dødshjælp? Og hvordan er mulighederne i dag for at fravælge livsforlængende eller tilvælge livsafkortende behandling? Hvilke behov har uhelbredeligt syge for pleje, omsorg og støtte i den sidste tid, og hvordan opfylder samfundet bedst dette behov? For mange mennesker er det ikke tilstrækkeligt at kunne afvise muligheden for at blive holdt kunstigt i live; man ønsker tillige en ret til såkaldt "aktiv dødshjælp", dvs. en ret til at få sundhedsvæsenets bistand til afkortning af livet, hvis dette på den ene eller anden måde opleves som uudholdeligt. Fra denne bevægelse stilles der med andre ord krav om i én eller anden udstrækning at få afkriminaliseret en læges udøvelse af drab efter begæring/hjælp til selvmord.
Redegørelsen beskriver etiske overvejelser, som er relevante, hvor der skal træffes beslutninger om at igangsætte, opretholde eller afbryde såkaldt livsforlængende behandling af døende patienter. Rådet har koncentreret sine anbefalinger om, hvem der skal have kompetence til at tage beslutninger om behandling af uafvendeligt døende og om vurderingen af udsigtsløs behandling. Derudover udtaler rådet sig om patientens ret til at få afbrudt behandling.
I denne udtalelse har Rådet taget stilling til, om aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark. Et flertal i Rådet ønsker ikke at indføre en lovændring, men nogle medlemmer mener dog, at der kan være enkelttilfælde, hvor det kan være menneskeligt påkrævet at udføre aktiv dødshjælp. Et mindretal i Rådet er åbent over for en mulig lovændring. Samme mindretal mener ligeledes, at assisteret selvmord skal overvejes som et alternativ eller supplement til aktiv dødshjælp.
Det Etiske Råd ønsker med denne henvendelse at opfordre sundhedsministeren til at forholde sig til, om livstestamenterne i deres nuværende form er overflødige og måske direkte misvisende. Efter rådets vurdering har livstestamenter en meget lille betydning for behandlingsforløbet, men mange testatorer tillægger livstestamentet en væsentligt større betydning, end det reelt har. Ifølge Sundhedslovens § 26, stk. 4 skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregisteret med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente fra en patient, der ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, i to tilfælde.
Rådet vil med denne udtalelse bidrage til den aktuelle debat om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling i sundhedsfaglige sammenhænge. Udtalelsen koncentrerer sig særligt om, hvem der har beslutningskompetence i forhold til at afbryde livsforlængende behandling, i hvilken grad patient og pårørende skal inddrages, og hvilke dilemmaer der er forbundet med at opsætte hjertestartere på plejecentre.
Høring om ændring af Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven. I udkastet til lovforslaget foreslås der to ændringer i forhold til den gældende lovgivning: <br>1) Den tidsmæssige grænse mellem en spontan abort og en dødfødsel nedsættes fra udgangen af 28. svangerskabsuge til udgangen af 22. svangerskabs uge. <br>2) Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, skal det være muligt for ugifte forældre at få mandens faderskab registreret ved, at begge parter erklærer sig indforståede med dette.
Høringssvar vedrørende vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning. Det Etiske Råd gør opmærksom på, at vejledningen giver anledningen til langt flere etiske dilemmaer og nuancerede problemstillinger, end Rådet berører i dette høringssvar. Det gælder særligt i forhold til de svære overvejelser vedrørende den løbende nænsomme kommunikation mellem sundhedspersonale og patient om behandlingstiltag, hvad enten der er tale om uafvendeligt døende patienter eller alvorligt syge patienter, der ikke er uafvendeligt døende. Derfor agter Det Etiske Råd også efter høringsfristen at behandle emnet og om nødvendigt vende tilbage med uddybende svar til Sundhedsstyrelsen.