I brevet giver Det Etiske Råd sammen med National Videnskabsetisk Komité en fælles vurdering af de videnskabsetiske og mere principielle etiske overvejelser, som en ændring af sundhedsloven vil medføre, for at muliggøre forskning på organer udtaget fra hjernedøde med henblik på transplantation.
Bør det være op til 'den etiske forbruger', om vedkommende vil købe klimabelastende fødevarer – eller bør der ske en samfundsmæssig regulering for at nedbringe fødevarernes klimabelastning?
I denne udtalelse taler Det Etiske Råd for, at det er tid for en ny debat om genmodificerede planter. Det er ændringen af planten, ikke teknikken, som bør være afgørende for en godkendelse. Alle planter med nye egenskaber bør screenes, uanset om de er udviklet med genteknologi eller traditionel forædling.
Det Etiske Råd tager i denne udtalelse stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt mennesker bør forsøge at gribe ind i naturen på artsniveau for at søge at begrænse hele arter, som forårsager menneskers død eller lidelse i stor skala, så effektivt, at konsekvensen risikerer at blive global udryddelse.
Det Etiske Råds udtalelse om tidlig opsporing forholder sig til, om der er grund til at være betænkelig ved og kritisk over for den store mængde af tiltag til tidlig opsporing af sygdomme og risikofaktorer for sygdomme, der i de senere år er sat i gang og stadig igangsættes.
Denne tekst handler om de problematikker, der kan opstå, når diagnosen anvendes uden for sundhedssystemet.
Denne tekst har fokus på diagnosen inden for sundhedsvæsenet.
Du kan i teksten få indblik i, hvordan stigmatisering kan opleves, og hvordan dette kan føre til selvstigmatisering.
Du kan i denne tekst læse om lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser, og få indblik i hvordan det kan opleves at få og leve med en diagnose.
At få en diagnose kan være både det bedste og det værste. Vi præsenterer her et projekt om anvendelse af diagnoser, hvor vi søger at belyse nogle af de etiske udfordringer og dilemmaer.
Læs i denne tekst om de tre hovedopfattelser, der eksisterer om sygdom.
I denne tekst beskrives kortfattet de udvalgte diagnosers tilknytning til diagnoseklassifikationer. Hvis du vil læse mere om diagnoseklassifikationer, kan du se i baggrundsteksten ”Diagnosen som begreb og praksis”.
Diagnoser inddeles og klassificeres i systemer. I denne tekst beskrives de internationalt anerkendte diagnoseklassifikationer, som anvendes i dag.
På samme måde som i kerneteksterne stammer forslagene primært fra de inviterede deltagere og udtrykker derfor ikke nødvendigvis Det Etiske Råds holdning.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i denne udtalelse en udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller.
Ved dobbeltdonation modtager en kvinde, der ønsker at blive gravid, både æg og sæd fra donorer. Den eksisterende lovgivning rummer et forbud mod denne donationsform for at sikre, at barnet er genetisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre. Det Etiske Råd har taget stilling til, om forbuddet bør lempes, blandt andet set i lyset af nutidens familiemønstre, hvor mange børn vokser op i en helt anden slags familie end den traditionelle kernefamilie.
I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om gravide kvinder selv bør kunne træffe beslutning om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen. Det kan de i nogle lande, fx i Norge, hvor fosterantalsreduktion og provokeret abort reguleres af de samme regler og altså foregår under identiske rammer. Dette er ikke tilfældet i Danmark. Spørgsmålet er, om vilkårene for at få foretaget provokeret abort og fosterantalsreduktion fortsat børe være forskellige i Danmark? Eller om betingelserne i stedet bør være identiske, så kvinden frit kan vælge at få foretaget fosterantalsreduktion inden udløbet af 12. graviditetsuge og dermed også uden nogen begrundelse lovligt kan reducere til ét foster?
Takket være mange nye behandlingsmetoder er læger i stand til at forlænge livet for mange mennesker, der tidligere ikke ville have haft samme udsigt til at overleve. Nogle ønsker imidlertid, at der også indføres mulighed for "aktiv dødshjælp". De ønsker, at der skal være en mulighed for under visse omstændigheder at få lægens hjælp til afkortning af et liv i uudholdelig lidelse. En sådan ordning blev i 1994 lovfæstet i Holland, og den har internationalt været genstand for stor opmærksomhed. Denne udgivelse er en journalistisk sammenfatning af redegørelsen Dødshjælp? som Det Etiske Råd udsendte i sommeren 1996. Sammenfatningen er udarbejdet med henblik på at stimulere den offentlige debat om emnet.
Skal vi i Danmark indføre regler, som tillader aktiv dødshjælp? Og hvordan er mulighederne i dag for at fravælge livsforlængende eller tilvælge livsafkortende behandling? Hvilke behov har uhelbredeligt syge for pleje, omsorg og støtte i den sidste tid, og hvordan opfylder samfundet bedst dette behov? For mange mennesker er det ikke tilstrækkeligt at kunne afvise muligheden for at blive holdt kunstigt i live; man ønsker tillige en ret til såkaldt "aktiv dødshjælp", dvs. en ret til at få sundhedsvæsenets bistand til afkortning af livet, hvis dette på den ene eller anden måde opleves som uudholdeligt. Fra denne bevægelse stilles der med andre ord krav om i én eller anden udstrækning at få afkriminaliseret en læges udøvelse af drab efter begæring/hjælp til selvmord.
Redegørelsen beskriver etiske overvejelser, som er relevante, hvor der skal træffes beslutninger om at igangsætte, opretholde eller afbryde såkaldt livsforlængende behandling af døende patienter. Rådet har koncentreret sine anbefalinger om, hvem der skal have kompetence til at tage beslutninger om behandling af uafvendeligt døende og om vurderingen af udsigtsløs behandling. Derudover udtaler rådet sig om patientens ret til at få afbrudt behandling.