Etiske spørgsmål griber ind i ethvert menneskes liv og bør vedkomme alle. Samtidig findes der ingen enkle og entydige svar på de spørgsmål, som vor måde at leve og handle på giver anledning til. En søgen efter etiske retningslinjer må oftest finde sted i dialog med andre mennesker.
Det Etiske Råds arbejdsgruppe vedr. prioritering indenfor sundhedsvæsenet planlægger at udsende sin redegørelse om emnet i december 1996. Med redegørelsen ønsker rådet at give sit bidrag til debatten i befolkningen, blandt sundhedspersonalet og politikerne om, hvordan og efter hvilke kriterier sundhedsvæsenets opgaver bør prioriteres. Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om prioritering i sundhedsvæsenet. Redegørelsen udgør en opfølgning på det debatoplæg om emnet, som rådet udsendte i februar 1995. I mellemtiden har rådet bl.al ved besøg i amterne, ved møder med interessegrupper inden for sundhedsvæsenet og ved afholdelse af en debatdag om prioritering i sundhedsvæsenet, og af vanskelighederne ved at opstille klare og anvendelige retningslinjer for denne prioritering.
Den medicinske teknologivurdering må forbedres, fordi det er uetisk at give folk en behandling, hvis virkning ikke er undersøgt godt nok. Og fordi pengene til virkningsløse eller måske ligefrem skadelige behandlinger naturligvis kan bruges bedre andetsteds. Det Etiske Råd forbereder for indeværende en redegørelse om de etiske problemer, der er forbundet med prioritering i sundhedsvæsenet, til udgivelse i slutningen af 1996. I den forbindelse er rådet flere gange stødt på tilkendegivelser om, at det kan være vanskeligt at vurdere effekten af de ydelser, der leveres i sundhedsvæsenet. Det hævdes fra mange sider, at forholdsvis mange af de behandlinger, der tilbydes, ikke er dokumenteret effektive ved den pågældende indikation. Det betyder naturligvis ikke, at størstedelen af disse behandlinger er virkningsløse eller direkte skadelige. Men det betyder, at man for en række behandlinger faktisk ikke har nogen sikkerhed for, om de virker efter hensigten eller ej.
Sammen med Amtsrådsforeningen afholdt Det Etiske Råd en debatdag om prioritering i sundhedsvæsenet i februar 1996 med temaet: Findes der rationelle kriterier for prioritering i sundhedsvæsenet? Hvem skal prioritere og hvordan? Proceedingshæftet indeholder en introduktion til prioriteringsdebatten. Derefter kommer konferencens 11 indlæg om erfaringer fra Skandinavien og Danmark samt om debatten set fra Folketinget, fra amterne og fra patientforeningerne.
Høring over revision af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter - revideret høringssvar fra Det Etiske Råd efter rådets behandling på rådsmødet den 21. november 2002. Det Etiske Råd mener, at det er af stor vigtighed, at loven om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter lægger stor vægt på komitésystemets opgave som "vagthund"for forsøgspersonerne.
Høring over betænkning 1413 fra udvalget vedrørende revision af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Det Etiske Råd har modtaget Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings brev af 23. maj 2002 med anmodning om en udtalelse over betænkning nr. 1413 fra udvalget vedrørende revision af et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.
Høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag om markedsføring af sundhedsydelser. Det Etiske Råd har behandlet lovforslaget på rådsmødet den 19. november 2002 og finder, at lovforslaget på væsentlige områder rejser betydelige etiske betænkeligheder. Forholdet mellem patienten og den autoriserede behandler indebærer en ansvars- og tillidsrelation af en ganske særlig karakter og adskiller sig derved fra et almindeligt kundeforhold.
Høring om forslag til ændring af lægemiddelloven og apotekerloven (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler, og lov om apotekervirksomhed (kliniske forsøg med lægemidler, bivirkningsindberetning, inspektioner i forbindelse med lægemiddelovervågning mv.)). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse vedrørende udkast til Europarådets "instrument" vedrørende anvendelse af humant materiale i forbindelse med biomedicinsk forskning.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har med skrivelse af 30. juni 2004 sendt udkast til lovforslag og bemærkninger om Højteknologifonden i høring. Ministeriet anfører, at "højteknologifonden er en nyskabelse, som skal støtte strategiske satsninger inden for forskning, innovation og udvikling for herved at styrke både konkurrenceevne og beskæftigelse samt Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund."
Høring over Forslag til lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreform). Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af den nye kommunalreform. Ved lovforslaget ændres de regler i lovene, der regulerer amtskommunernes opgavevaretagelse, herunder regler, der tillægger amtskommunerne myndighedskompetence, idet det bliver foreslået, at regionsrådet i de nyere regioner fremover skal varetage denne opgave.
Høring over forslag til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslaget er et le di udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Der er tale om et forslag til grundlæggende revision af sundhedslovgivningen. Lovforslaget omfatter forhold, der hidtil har været reguleret i femten forskellige sundhedslove, som tænkes ophævet samtidigt med ikrafttrædelsen af Sundhedsloven.
Høring over udkast til bekendtgørelse om Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed (UVVU). Der er tale om et område, som har stor betydning for dansk forskning og den enkelte forsker. Det er derfor at største vigtighed, at afgørelser om videnskabelig uredelighed træffes med størst mulig hensyntagen til retssikkerheden - også for den forsker, der er under anklage for videnskabelig uredelighed.
Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det Etiske Råd takker for modtagelse af udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Rådet har ved brev af 22. september meddelt ministeriet, at lovudkastet drøftes på rådets møde den 26. oktober, og at høringssvar umiddelbart herefter fremsendes.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende udvidelse af patientsikkerhedsordningen. Det Etiske Råd finder, at patientsikkerhedsordningen er et væsentligt redskab til at forebygge, at brugere af sundhedsvæsenet lider skade ved undersøgelse, behandling m.v. Samtidig skal borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til beskyttelse af oplysninger af personlig art sikres.
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (frit valg til diagnostiske undersøgelser, voldgiftsnævn og udvidet aktindsigt m.m.). det Etiske Råd har ikke fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse modtaget ovennævnte lovforslag i høring. Lige umiddelbart op til høringsfristens udløb er Rådet imidlertid selv blevet opmærksom på lovforslaget. Rådet vil gerne bidrage med nogle bemærkninger, men har på baggrund af ovenstående ikke haft mulighed herfor inden høringsfristens udløb.
Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. Rådet ser grundlæggende positivt på de foreslåede ændringer.
Det Etiske Råds kommentarer til "Styrket indsats på kræftområdet – sundhedsfagligt oplæg til høring, april 2010". Det Etiske Råd har forholdt sig til oplægget til en styrket indsats på kræftområdet og kan bakke op om mange af de foreslåede tiltag. Dette gælder ikke mindst forslagene om at styrke den palliative indsats, at sikre et sammenhængende patientforløb med fokus på den enkelte patients situation og behov samt at sikre en større brugerinddragelse på alle tidspunkter i behandlingsforløbet.
Høring over forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Nedenfor har Det Etiske Råd anført sine kommentarer til lovforslaget. Først er der to kommentarer om inkonsistens mellem forskellige paragraffer. Derefter er der kommentarer til enkelte paragraffer. Rådet har vedlagt et notat med etiske overvejelser om forskning på bevidstløse. Det er blevet drøftet på et rådsmøde og har dannet udgangspunkt for rådsmedlemmernes stillingtagen til lovforslaget.
Vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om ændring af Sundhedsloven (øget sammenhæng i patientbehandlingen gennem vidensdeling via udvidet adgang til offentlige registre og elektroniske patientjournaler m.v. ). De foreslåede lovændringer er ifølge udkastet udsprunget af ønsket om at "understøtte sammenhæng i patientbehandlingen, høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed gennem vidensdeling via udvidet adgang til offentlige registre og elektroniske patientjournaler m.v."
Vedrørende høringsdokument fra Kommissionen om revision af direktiv 2001/20/EF om god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til mennesker (GCP-direktivet). Det Etiske Råd takker for lejligheden til at komme med bemærkninger til det fremsendte. Rådet har alene bemærkninger til dokumentets punkt 2.6: Emergency clinical trials. Dette emne blev indgående behandlet i Rådets høringssvar af 10. februar 2011 om det videnskabsetiske komitésystem. Som det vil fremgå, er flertallet af Rådets medlemmer skeptiske overfor forsøgsværgeordningen og anbefaler, at der indføres særlige krav om kontrol, når patienter inddrages i forsøg i akutte situationer. De kommentarer, som Rådet havde til akut forskning på bevidstløse i det ovenfor anførte høringssvar, var følgende.