Det Etiske Råd noterer sig, at der med de to nye bestemmelser, henholdsvis § 25 a og § 25 b, foreslås, at habile borgere der er fyldt 60 år, gives mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk eller via en papirblanket. Videre at et sådan fravalg vil træde i kraft syv dage efter, at borgeren har registreret sit fravalg i et centralt register, og at valget kan fortrydes af borgeren, så længe den pågældende er habil. Endelig at det centrale register til brug herfor oprettes af Sundhedsdatastyrelsen, og at der samtidigt gives en bemyndigelse til sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om registret, herunder om hvem der har adgang til registret, fravalget registrering, udformning og gyldighed.
Nyredonation og knoglemarvsdonation kan foregå fra levende donorer. En nyre er et tvillingeorgan, og knoglemarv er et eksempel på et organ som kan gendannes. Uanset forskelle mellem de to typer af donationer er donor, modtager og familie sat i en svær situation med mange vanskelige overvejelser og beslutninger, når de skal tage stilling til donation. Ét vigtigt spørgsmål i Det Etiske Råds redegørelse er, om forældre skal have mulighed for at bestemme over deres mindreårige børn, for eksempel bestemme, at deres barn skal være donor.
Informeret eller formodet samtykke? Formålet med redegørelsen er at drøfte de etiske problemer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvem der skal give samtykke til organdonation. Det er rådets håb, at redegørelsen vil bidrage til den etiske debat om en eventuel revision af lovgivningen om transplantation og om måden samtykket indhentes på. Det er Det Etiske Råds opfattelse, at hjernedødskriteriet og organtransplantation er kontroversielle emner. Hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990 med det formål at udvide muligheden for at transplantere organer. Diskussionen af hjernedødskriteriet er dog aldrig ophørt, og dette vidner om, at der sideløbende med den medicinske forståelse af døden som hjernedød også findes en opfattelse af døden som hjertedød.
Det Etiske Råd anbefalede den 25. april, at danskerne bør ændre kostvaner for at mindske deres bidrag til den globale opvarmning. Forslaget har skabt meget debat og er blevet mødt med både tilslutning og kritik. Da Rådet er sat i verden for at skabe debat om vigtige etiske spørgsmål, kan det kun glæde os. Vi er dog uenige i den kritik, der går på, at dette er et politisk, ikke et etisk spørgsmål. For klimaforandringerne vil skade andre alvorligt, og derfor udgør de måske vor tids største etiske problem.
Et projekt om de midler, som myndigheder berettiget kan tage i brug inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De danske myndigheder forsøger på en række områder at påvirke danskerne til at leve sundere. Sådanne tiltag er forbundet med etiske dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes sundhed, på den anden side deres selvbestemmelse. Et virkemiddel som nudging sætter dilemmaet på spidsen, fordi det begrænser den påvirkedes mulighed for at tage aktivt stilling. Det kan således være et særdeles effektivt værktøj, og dermed fremme borgernes sundhed mere end alternative virkemidler – men prisen i form af manglende selvbestemmelse er høj. Spørgsmålet er mere generelt, hvor langt myndighederne bør gå i forhold til at påvirke borgernes sundhedsadfærd. I projektet vil fokus være på de ofte subtile og uklare former for adfærdspåvirkning, der befinder sig "imellem" mere velbelyste og åbenlyse virkemidler som på den ene side overtalelse, på den anden side økonomiske incitamenter, straf og tvang. Det gælder fx folkeoplysning, patientinformation og indkaldelsesordninger.
Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Ankomsten af COVID-19 i foråret 2020 udgør en krise som ikke blot angår alles sundhed eller samfundsøkonomien. Som noget helt unikt er alle borgere i Danmark påvirkede af COVID-19 og de <br>forholdsregler som epidemien har resulteret i. Der er ikke kun tale om en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om, hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.<br>
Menneskers autonomi eller selvbestemmelse er et vigtigt begreb i debatten om lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Tilhængere argumenterer, at forbuddet mod aktiv dødshjælp i for høj grad begrænser den enkeltes mulighed for at bestemme over slutningen af sit liv og over, hvordan døden skal være. Modstandere argumenterer derimod, at selvbestemmelse vedrørende aktiv dødshjælp vil være en falsk selvbestemmelse, eller de argumenterer, at selvbestemmelse vedrørende aktiv dødshjælp ikke bør veje tungere end princippet om ikke at slå ihjel.
Læs om, hvordan den palliative – lindrende – behandling af døende personer fungerer i Danmark, og hvordan man kan argumentere både for og imod, om aktiv dødshjælp bør indgå som en sidste udvej i en palliativ behandling. FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, definerer palliativ indsats som en indsats, der har til "formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art". WHO opfatter med andre ord den palliative indsats som en bred indsats, der ikke blot retter sig mod fysisk smerte og ubehag, men også har fokus på de psykologiske, eksistentielle og åndelige aspekter af lidelse.
Læs om, hvordan andre lande har lovgivet om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Du kan læse om lovgivningen i Holland, Belgien og Luxembourg, hvor aktiv dødshjælp er lovligt, og om lovgivningen i Schweiz og USA, hvor aktiv dødshjælp ikke er lovligt, men som til gengæld har lovliggjort assisteret selvmord.
I debatten om aktiv dødshjælp er ordet glidebane en ofte anvendt metafor om de samfundsmæssige konsekvenser, som modstandere af aktiv dødshjælp forudser, at en lovliggørelse af aktiv dødshjælp vil føre med sig. Glidebaneargumentet forekommer i to forskellige varianter. For det første kan man mene, at hvis man etisk retfærdiggør aktiv dødshjælp på begæring, vil det logisk set også indebære en retfærdiggørelse af andre handlinger, fx aktiv dødshjælp uden anmodning fra patienten. Den anden variant handler om, at der i praksis vil være store vanskeligheder med at fortolke og overholde bestemmelser om, hvem der kan anmode om aktiv dødshjælp, det vil sige: om de lider ubærligt, om deres anmodning er autonom og alvorligt ment, og eventuelt om de er uafvendeligt døende.
Et væsentligt argument i debatten om aktiv dødshjælp er, at det er uforeneligt med lægens rolle at slå patienten ihjel. Argumenter, der tager udgangspunkt i læge-patient-forholdet, taler oftest for et forbud mod aktiv dødshjælp, hvorimod det er sjældent, at fortalere for aktiv dødshjælp bruger læge-patient-forholdet som selvstændigt argument for at indføre aktiv dødshjælp.
Læs om, hvorfor det er vanskeligt at udforme en tilfredsstillende lovgivning om aktiv dødshjælp, og hvorfor en lovliggørelse ikke fjerner de etiske dilemmaer. Et gennemgående tema i alle Rådets publikationer om aktiv dødshjælp har været, om det er på sin plads at lovliggøre aktiv dødshjælp i betragtning af, at denne form for dødshjælp kun er relevant i ganske få tilfælde. Overvejelserne er aktuelle i tilknytning til en sag fra sommeren 2012, hvor en 60-årig mand forsøgte at hjælpe sin syge 84-årige fader til at dø. Sønnen fik af retten i Odense en straf på 60 dages betinget fængsel, hvilket kan opfattes som en meget mild dom.
Det Etiske Råd tog stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp i 2012. Siden da er nye rådsmedlemmer kommet til, og debatten er ligeledes blusset op på ny flere gange. Senest da den 78-årige Mogens Arlund ydede aktiv dødshjælp til sin uhelbredeligt syge hustru. Derfor har vi her samlet nogle af de nuværende medlemmers indspark til debatten.
Det Etiske Råds stillingtagen til sene, provokerede aborter
Høring vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (præcisering af delegationsbestemmelser, private ambulanceberedskaber, befordringsordninger, diæter m.v. til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse m.v., offentliggørelse af påbud om sundhedsmæssige krav). Rådet har alene bemærkninger til udkastets forslag om øget mulighed for udlejning af lokaler i sundhedshuse.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede regler for sæddonation). det Etiske Råd takker hermed for udkastet til lovforslaget. rådet har diskuteret forslaget på sit internatmøde den 24. - 25. februar 2011 og har en række kommentarer til det. Rådet har tidligere udarbejdet en redegørelse og et høringssvar om sæddonation og henviser til disse arbejder for en grundig gennemgang af de involverede temaer.
Høring over udkast til bekendtgørelse om medicinsk udstyr og bekendtgørelse om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr. Det Etiske Råd har ingen bemærkninger til høringsskrivelsen.
Etisk begrundet stillingtagen til Genteknologiudvalgets spørgsmål om reguleringen af forskning i og anvendelse af stamceller. Som et indspil til den kommende folketingsdebat og til lovgivningsmagtens stillingtagen til regulering af stamcelleforskning har Det Etiske Råd udarbejdet følgende udtalelse, som indeholder medlemmernes etisk begrundede stillingtagen til de spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har formuleret.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption (udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym og ikke-anonym æg- og sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelse af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning og adoption af registreret partners barn samt fremmøde i adoptionssager m.v.).
Vi befinder os i en verden i konstant forandring. Nye teknologier, forskning inden for sundheds- og miljøområdet, forskning i den menneskelige organisme og forskning i forhold der vedrører natur, miljø og fødevarer intensiveres både nationalt og internationalt. Denne udvikling kan ikke standses og skal vedvarende udvikles, men det er essentielt, at når der forskes, og når der institueres nye teknologier, så skal det ske med respekt for mennesket og de kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for at både natur og miljø også har en værdi i sig selv. I 1987 vedtog Folketinget en lov om etablering af et Etisk Råd.