I anledning af, at professorerne Torben Greve og Poul Maddox-Hyttel, Den Kongelige veterinær- og Landbohøjskole, har gjort sig til talsmænd for en ophævelse af det fastholdte forbud mod at lade forsøg med dyrekloning munde ud i fødsel af færdigudviklede individer, meddeler Det Etiske Råd, at rådet ikke vil udtale sig imod at ophæve dette forbud. Rådet mener imidlertid, forbuddet mod reproduktiv kloning af mennesker bør fastholdes.
Denne 'etisk-debat-folder' om kunstig befrugtning tager spørgsmålet om 'kvinders ret til børn' op. Barnløse par har i dag - på visse betingelser - ret til at få behandlingen kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. I debatfolderen spørger det etiske råd blandt andet, om det bør være en betingelse, at de kommende forældres vurderes at have evnen til at tage vare på det kommende barn. En sådan vurdering kræves ikke i dag.
I redegørelsen anbefaler et flertal af Rådets medlemmer, at det bør være muligt at tage stilling til, om et par er uegnede som forældre, inden der tilbydes behandling med kunstig befrugtning. I redegørelsen tages der desuden stilling til rugemoderskab, hvorvidt kunstig befrugtning skal stilles til rådighed som offentligt finansieret ydelse, om mænd har ret til børn og om enlige kvinder og kvinder, der lever sammen med en anden kvinde, bør have adgang til kunstig befrugtning mv.
Etisk Forum for Unge er navnet på en forsamling af 11 udvalgte unge fra 9. og 10.-klasser i Danmark. De mødtes i Nyborg d. 8. marts 2001 for at diskutere og tage stilling til reproduktiv kloning af mennesker og har vedtaget denne udtalelse. I udtalelsen forholder Etisk Forum for Unge sig til problemstillingerne 1) menneskesyn og selvforståelse, 2) kloning som en måde at få børn på, og 3) hvad med klonen?
Denne publikation indeholder Det Etisk Råds stillingtagen til reproduktiv og terapeutisk kloning af mennesker, og Det Dyreetiske Råds stillingtagen til kloning af dyr. Der er hermed tale om en opfølgning af de to råds fælles debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker fra juni 2000. Debatoplægget har siden været udsendt til en række undervisningsinstitutioner, herunder folkeskolernes ældste klasser, gymnasier, HF, Handelsgymnasier og højskoler samt til politikere, voksenundervisningsforbund, organisationer, biblioteker, menighedsråd og patientforeninger. Rådene har her ønsket at bidrage til, at den hastige udvikling på området diskuteres i god tid - og ikke mindst af dem, som for alvor vil komme til at leve med udviklingens konsekvenser på godt og ondt; børnene og de unge.
Redegørelsen er udarbejdet efter ønske fra sundhedsministeren og har til formål at sætte fokus på de etiske problemer ved flerfoldsgraviditet og fosterreduktion, der optræder med særlig stor hyppighed som konsekvens af brugen af teknikker til kunstig befrugtning. Medicinske teknikker til kunstig befrugtning giver barnløse par mulighed for at få børn – ofte også flere end de ønsker sig. En konsekvens af den kunstige befrugtning er et højere antal flerfoldsgraviditeter og risiko for fosterreduktion. En fosterreduktion indebærer, at antallet af børn, der bliver født, kan blive mindre end det antal fostre, som brugen af kunstig befrugtning skaber.
I dag tilbydes undersøgelser for arvelige sygdomme til raske, som er i risiko-gruppe for at få en arvelig sygdom på et tidspunkt i deres liv. Når det menneskelige genom er kortlagt, vil der kunne undersøges for mange flere sygdomme. Men hvad stiller vi op med denne viden - især hvis det drejer sig om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges?
I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.
Her nogle år efter opstandelsen over fødslen af det klonede får, Dolly, ser det ud til, at klonings-teknikkerne kan komme til at få betydning langt ud over, hvad der ligger i at kunne skabe genetisk identiske dyr - og i teorien også mennesker. Der forskes intensivt i at bruge teknikkerne til forskellige formål, nemlig at: - skabe genetisk identiske individer, - omprogrammere celler med henblik på at dyrke reservevæv til syge mennesker og med tiden måske dyrke hele, menneskelige organer, - genetisk ændre kommende dyr og mennesker.
Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.
