Udgivelser

Vær med i samtalen, hvor vi søger svar på, hvordan vi får plads til god omsorg i vores sundhedsvæsen.

Det Etiske Råds kommentarer til "Styrket indsats på kræftområdet – sundhedsfagligt oplæg til høring, april 2010". Det Etiske Råd har forholdt sig til oplægget til en styrket indsats på kræftområdet og kan bakke op om mange af de foreslåede tiltag. Dette gælder ikke mindst forslagene om at styrke den palliative indsats, at sikre et sammenhængende patientforløb med fokus på den enkelte patients situation og behov samt at sikre en større brugerinddragelse på alle tidspunkter i behandlingsforløbet.

I denne udtalelse taler Det Etiske Råd for, at det er tid for en ny debat om genmodificerede planter. Det er ændringen af planten, ikke teknikken, som bør være afgørende for en godkendelse. Alle planter med nye egenskaber bør screenes, uanset om de er udviklet med genteknologi eller traditionel forædling.

Tjeklisten rummer opmærksomhedspunkter vedrørende brug af information, rekrutteringsmåde og anbefalinger i sammenhæng med folkesundhedsinterventioner. Se nedenfor, hvordan tjeklisten skal bruges

Det Etiske Råd og Det Nationale Sorgcenter inviterer i 2018 til en livsnødvendig samtale om døden! Vi har allerede besøgt en række byer og flere debatter er i støbeskeen. Vi har i januar 2018 præsenteret en ny temahjemmeside under navnet Etik ved livets afslutning. Her kan du blandt andet læse rådets tekster, og du kan høre forskellige mennesker fortælle om deres perspektiver på og erfaringer med spørgsmål omkring livets sidste del. Materialet henvender sig både til professionelle, der gennem deres arbejde med sundhed og omsorg kommer i berøring med etiske spørgsmål ved livets afslutning, og det henvender sig til patienter og pårørende, der har alvorlig sygdom inde på livet.

Det Etiske Råd fremlægger i denne redegørelse rådsmedlemmernes anbefalinger om organdonation.

Det Etiske Råd noterer sig, at der med de to nye bestemmelser, henholdsvis § 25 a og § 25 b, foreslås, at habile borgere der er fyldt 60 år, gives mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk eller via en papirblanket. Videre at et sådan fravalg vil træde i kraft syv dage efter, at borgeren har registreret sit fravalg i et centralt register, og at valget kan fortrydes af borgeren, så længe den pågældende er habil. Endelig at det centrale register til brug herfor oprettes af Sundhedsdatastyrelsen, og at der samtidigt gives en bemyndigelse til sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om registret, herunder om hvem der har adgang til registret, fravalget registrering, udformning og gyldighed.

Høringssvar vedrørende vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning. Det Etiske Råd gør opmærksom på, at vejledningen giver anledningen til langt flere etiske dilemmaer og nuancerede problemstillinger, end Rådet berører i dette høringssvar. Det gælder særligt i forhold til de svære overvejelser vedrørende den løbende nænsomme kommunikation mellem sundhedspersonale og patient om behandlingstiltag, hvad enten der er tale om uafvendeligt døende patienter eller alvorligt syge patienter, der ikke er uafvendeligt døende. Derfor agter Det Etiske Råd også efter høringsfristen at behandle emnet og om nødvendigt vende tilbage med uddybende svar til Sundhedsstyrelsen.

Der fremgår, at ovennævnte i høring er udarbejdet som en opfølgning på lov nr. 1436 af 17. december 2019 om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lægemiddelloven. Det bemærkes, at lovændringerne som vedrører sundhedslovens §§ 46-48 i afsnittet som om videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) træder i kraft pr. 1. juli 2020, hvilket blandt andet får den praktiske betydning, at godkendelseskompetencen på dette tidspunkt tillige overgår til Regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke.