Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark
Rådet anbefaler mere åbenhed om og kontrol med de samlinger af data og væv, som danskerne lægger krop til, eksempelvis i form af blodprøver eller genetiske data.
Rådet anbefaler mere åbenhed om og kontrol med de samlinger af data og væv, som danskerne lægger krop til, eksempelvis i form af blodprøver eller genetiske data.
Rådets høringssvar i forbindelse høring over udkast til bekendtgørelse om pilotprojekt om indberetning til Sundhedsdatastyrelsens samlede indsats for data i det nære sundhedsvæsen. Rådet bemærker at pilotprojekter generelt set oftest betragtes som prøveordninger, der løber over en given periode med henblik på at høste erfaringer, som skal medvirke til at modulere en god og virksom ordning for fremtiden. Det betyder også, at der typisk vil være et element af frivillighed, eksempelvis således at patienter, hvis data der ønskes anvendt i piloten, orienteres herom forinden og hvor forudsætningen for øvelsen således er, at patienten giver et samtykke til deltagelsen. I nærværende model er dette dog ikke en mulighed. Modellen er alt andet lige, en egentlig start på en allerede planlagt kommende ordning, blot i mindre skala.
Du kan her hente præsentationer fra vores konference om fremtidens sundhedsvæsen, big data og wearables, som fandt sted 6. november på Christiansborg.
Høring over to bekendtgørelser: Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser og bekendtgørelse om indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og videregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen<br>
Big data kan bidrage til bedre behandling og forebyggelse. Der bør dog opsættes regler for de situationer, hvor etiske problemer kan opstå. Læs Det Etiske Råds anbefalinger i redegørelsen Sundhedswearables og big data.
Vedrørende høring over bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken. Etiske spørgsmål både relateret til fortrolighed mellem patient og sundhedsperson og ved anvendelse af diagnoser, er temaer som Det Etiske Råd finder vigtige. Rådet har derfor nedsat to arbejdsgrupper, som i øjeblikket arbejder med disse spørgsmål. I løbet af 2015 vil arbejdsgrupperne offentliggøre udtalelser fra Rådet om henholdsvis forskning i sundhedsdata og biobanker og de etiske spørgsmål, som brugen af diagnoser rejser i forhold til det enkelte menneskes identitet og identifikation, muligheder samt relationer.
Høringssvar over udkast til to bekendtgørelser og vejledning om videregivelse af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddeladministrationsregister og Lægemiddelstatistikregister. Rådet har enkelte kommentarer til de fremsendte dokumenter. Disse bemærkninger angår alene forskning. I det tidligere fremsendte høringssvar anførte Rådet, at ordinationsoplysninger har en særlig følsom karakter. Dette bør efter Rådets opfattelse medføre, at der må udvises en særlig omtanke, hvis patienter kontaktes på baggrund af udtræk fra de nævnte registre, hvor borgere kan være registreret, uden at der er konstateret sygdom eller givet en diagnose. Rådet ser derfor gerne, at der er klare og faste retningslinjer for henvendelser til borgere med henblik på forskningsdeltagelse på baggrund af oplysninger om medicinforbrug.
Det Etiske Råd og Dataetisk Råd er optagede af den vigtige dagsorden omkring sundhedsdata, og af hvordan vi som samfund kan tilvejebringe nye behandlingsformer med afsæt i ansvarlig anvendelse af data og dermed bevare tilliden til vores digitaliserede sundhedsvæsen og sundhedsdataforskning. Læs her de to råds fælles høringssvar vedrørende smidigere rammer for sundhedsforskning m.v.
Det Etiske Råd noterer sig, at der med de to nye bestemmelser, henholdsvis § 25 a og § 25 b, foreslås, at habile borgere der er fyldt 60 år, gives mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk eller via en papirblanket. Videre at et sådan fravalg vil træde i kraft syv dage efter, at borgeren har registreret sit fravalg i et centralt register, og at valget kan fortrydes af borgeren, så længe den pågældende er habil. Endelig at det centrale register til brug herfor oprettes af Sundhedsdatastyrelsen, og at der samtidigt gives en bemyndigelse til sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om registret, herunder om hvem der har adgang til registret, fravalget registrering, udformning og gyldighed.