Udgivelser

Rådet anbefaler mere åbenhed om og kontrol med de samlinger af data og væv, som danskerne lægger krop til, eksempelvis i form af blodprøver eller genetiske data.

Big data kan bidrage til bedre behandling og forebyggelse. Der bør dog opsættes regler for de situationer, hvor etiske problemer kan opstå. Læs Det Etiske Råds anbefalinger i redegørelsen Sundhedswearables og big data.

Du kan her hente præsentationer fra vores konference om fremtidens sundhedsvæsen, big data og wearables, som fandt sted 6. november på Christiansborg.

Høring over udkast til bekendtgørelse om regioners og kommuners adgang til indhentning og behandling af personoplysninger fra offentlige registre til brug for tilrettelæggelse og planlægning af indsatsen på sundhedsområdet. Bekendtgørelsen har hjemmel i sundhedslovens § 197, stk. 3. Rådet har tidligere afgivet høringssvar til nævnte bestemmelse den 24. februar 2011, og der kan henvises hertil.

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger. Redegørelsen tager udgangspunkt i, at indsamling, formidling og anvendelse af information er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan fungere på alle niveauer - som grundlag for patientbehandling, for planlægning, for kvalitetssikring, forskning m.v. Sundhedssektoren og alle dens professionelle aktører har et grundlæggende mål og formål: at bekæmpe sygdom og fremme sundhed.

Rådets høringssvar i forbindelse høring over udkast til bekendtgørelse om pilotprojekt om indberetning til Sundhedsdatastyrelsens samlede indsats for data i det nære sundhedsvæsen. Rådet bemærker at pilotprojekter generelt set oftest betragtes som prøveordninger, der løber over en given periode med henblik på at høste erfaringer, som skal medvirke til at modulere en god og virksom ordning for fremtiden. Det betyder også, at der typisk vil være et element af frivillighed, eksempelvis således at patienter, hvis data der ønskes anvendt i piloten, orienteres herom forinden og hvor forudsætningen for øvelsen således er, at patienten giver et samtykke til deltagelsen. I nærværende model er dette dog ikke en mulighed. Modellen er alt andet lige, en egentlig start på en allerede planlagt kommende ordning, blot i mindre skala.

Høring over to bekendtgørelser: Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser og bekendtgørelse om indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og videregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen<br>

Der er store perspektiver i at bruge Big Data i sundhedsvæsenet for patienterne, for klinikerne og for samfundet. Samtidig skal der tages hensyn til den enkeltes privatliv. Spørgsmålet er, om lovgivningen skaber de rigtige rammer for brugen af Big Data.

Vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Det Etiske Råd har særligt forholdt sig til anvendelsen af data i landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser omfattet af bekendtgørelsen. Det fremgår af dennes § 8, at ”Oplysninger i kliniske kvalitetsdatabaser kun må anvendes i overensstemmelse med kvalitetsdatabasens formål og de af Statens Serum Institut fastsatte krav. Oplysninger fra de kliniske databaser må kun anvendes til sundhedsfaglig kvalitetsudvikling, forskning, klinisk arbejde med den enkelte patient eller som led i beslutningsgrundlaget for den politiske og administrative ledelse.

Der foreslås i lovudkastet en forenkling af reglerne for sundhedspersoners indhentning af data fra elektroniske systemer, samt at der oprettes en fælles digital infrastruktur i form af et nationalt patientoverblik. Ifølge forslaget er der i dag behov for en høj grad af vidensdeling mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer for at kunne understøtte et sammenhængende patientforløb. Rådet ser mange fordele ved de foreslåede tiltag, særligt i forhold til diagnostik og behandling, udnyttelse af ressourcer samt patientens egne muligheder for indsigt i data, og hvad de anvendes til.