I de sidste årtier er forskningen i menneskers gener gået stærkt, og i 2003 blev forskere fra hele verden endelig færdige med et meget stort projekt: Kortlægningen af det menneskelige genom. Det havde taget 13 år og kostet over $3 mia. US-dollars at frembringe. I dag tælles tiden, det tager at kortlægge et menneskes genom, i dage eller timer, og prisen er nede på under $1.000 US-dollars. Derfor kortlægges der i dag genomer som aldrig før.
Undervisningsmateriale om brug af gene drives – en teknik inden for genteknologien – der gør det muligt at ændre permanent på arveanlæggene i dyr og planter. Ved at sætte eksemplarer modificeret med gene drives ud i naturen kan vi måske snart udrydde arter, vi ikke kan bekæmpe effektivt i dag.
Den såkaldte CRISPR-teknik, der er blevet ekstremt populær siden opdagelsen i 2012, anses som en revolution. Teknikken gør det muligt langt nemmere og billigere end hidtil at klippe i, udskifte og tilføje gener i mennesker. Forskerne mener, at vi er tæt på at kunne reparere defekte gener hos mennesker – og måske at skifte normale gener ud med “super”-gener. Læs her hvad teknikken går ud på.
Mendels genetik kan ikke alene forklare menneskets sundhed og adfærd.
Hvad sker der, hvis man blander en ufarlig og levende bakterie med en sygdomsfremkaldende men død bakterie?
Selv om DNA hele tiden viderefører genetisk information, så spiller det alligevel en passiv rolle. Det er de proteiner, som DNA koder for, der rent faktisk udfører de myriader af cellereaktioner, som bestemmer "liv".
Hvordan kommer DNA-koden ud af cellekernen?
Læs teksterne om genom-undersøgelser og prøv, om du kan besvare opgaverne herunder.
Én ting er at have en etisk holdning til de nye bioteknologier. Noget andet er at lovgive om dem. Det sidste er politikernes opgave. Men der er forskellige meninger om teknologierne, så hvilke holdninger skal de lovgive ud fra: Deres personlige holdninger, partiets holdning eller samfundets holdning? Eller kan de måske bare lade folk bestemme selv?
Her kan du læse om, hvad kimærer er for noget, og hvordan det giver mulighed for at blande celler og organer fra dyr og mennesker. Spørgsmålet er jo, om man på den måde kan komme til at fremstille individer, som går på tværs af dyr og mennesker.
Alle levende organismer består af celler, der er små levende enheder afgrænset af en membran fra omverdenen.
Cellers differentiering - uspecialiserede cellers udvikling mod at blive til mere specialiserede celler som fx leverceller, nerveceller eller hudceller - er baseret på ændringer i genernes funktion.
Uanset hvad du synes, er du en blanding af arveanlæg fra din far og mor. Interessant nok arver vi som regel de mest karakteristiske træk fra vores forældre.
En halv DNA-stige har informationen til en hel stige.
Umiddelbart lyder det som en god idé at forbedre mennesket - for eksempel ved at give os en bedre hukommelse eller en større koncentrationsevne. Men der er mange ting at overveje.
Kloning bruges som betegnelse for ukønnet formering, det vil sige processer, hvor der skabes en organisme, som er identisk med en anden organisme.
Her kan du læse om, hvad stamcelleforskning egentlig er for noget. Find tekster, der beskriver hvilke typer af stamceller, der findes, hvilke typer af stamceller, der giver etiske problemer – og hvorfor – og hvad stamcelleforskning kan bruges til.