Om sundhed, skønhed og selvværd. Det Etiske Råd lægger med dette materiale op til en debat om kroppens betydning for unge og deres udvikling. Kropumulig! er et undervisningsmateriale, der handler om unges forhold til kroppen og den betydning, som kroppen har for unges identitet. I kan i klassen bruge materialet som diskussionsoplæg, eller som inspiration til projektopgaver eller tværfaglige forløb.
Mendels genetik kan ikke alene forklare menneskets sundhed og adfærd.
Hvad sker der, hvis man blander en ufarlig og levende bakterie med en sygdomsfremkaldende men død bakterie?
Den såkaldte CRISPR-teknik, der er blevet ekstremt populær siden opdagelsen i 2012, anses som en revolution. Teknikken gør det muligt langt nemmere og billigere end hidtil at klippe i, udskifte og tilføje gener i mennesker. Forskerne mener, at vi er tæt på at kunne reparere defekte gener hos mennesker – og måske at skifte normale gener ud med “super”-gener. Læs her hvad teknikken går ud på.
Selv om DNA hele tiden viderefører genetisk information, så spiller det alligevel en passiv rolle. Det er de proteiner, som DNA koder for, der rent faktisk udfører de myriader af cellereaktioner, som bestemmer "liv".
Undervisningsmateriale om brug af gene drives – en teknik inden for genteknologien – der gør det muligt at ændre permanent på arveanlæggene i dyr og planter. Ved at sætte eksemplarer modificeret med gene drives ud i naturen kan vi måske snart udrydde arter, vi ikke kan bekæmpe effektivt i dag.
Hvordan kommer DNA-koden ud af cellekernen?
Læs teksterne om genom-undersøgelser og prøv, om du kan besvare opgaverne herunder.
Én ting er at have en etisk holdning til de nye bioteknologier. Noget andet er at lovgive om dem. Det sidste er politikernes opgave. Men der er forskellige meninger om teknologierne, så hvilke holdninger skal de lovgive ud fra: Deres personlige holdninger, partiets holdning eller samfundets holdning? Eller kan de måske bare lade folk bestemme selv?
Alle levende organismer består af celler, der er små levende enheder afgrænset af en membran fra omverdenen.
Cellers differentiering - uspecialiserede cellers udvikling mod at blive til mere specialiserede celler som fx leverceller, nerveceller eller hudceller - er baseret på ændringer i genernes funktion.
Her kan du læse om, hvad kimærer er for noget, og hvordan det giver mulighed for at blande celler og organer fra dyr og mennesker. Spørgsmålet er jo, om man på den måde kan komme til at fremstille individer, som går på tværs af dyr og mennesker.
I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og her præsenterer vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik. Etisk modnede beslutningsprocesser kan kritiseres for at være for langsomme. Under COVID-19 har der været brug for beslutninger der er hurtige. Etikken bliver dog nødt til at være et bærende element i de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi ikke skal risikere at fortryde de valg, der bliver truffet undervejs.
Umiddelbart lyder det som en god idé at forbedre mennesket - for eksempel ved at give os en bedre hukommelse eller en større koncentrationsevne. Men der er mange ting at overveje.
Vores historie fra bakterie til menneske ligger i generne.