Nogle gange opstår der spontant nye egenskaber i en art. Og nogle gange klarer de nye individer sig bedre end de oprindelige.
Mendels love kan overføres til mennesker.
Ét gen koder for ét protein.
Den genetiske kode er universel. Og hvor utroligt det end lyder, så kan man bruge bakterier til at lave forsøg, der også fortæller noget om funktioner hos mennesket.
Alt om DNA er det mest omfattende interaktive materiale på dansk om DNA, gener og arvelighed. Her kan du dykke ned i de fire underemner: klassisk genetik, molekylerne i genetikken, genetisk organisering og kontrol samt planters genetik og reproduktion
Hvordan udvikle nye afgrøder, der lever op til de mange krav, der blev omtalt i det foregående afsnit: Afgrøder der på den ene side kan bidrage til at løse vigtige samfundsproblemer som klimaforandringerne; på den anden side kan gøre det på en måde, der ikke frembringer eller forstærker sundheds- og miljørisici i fødevareproduktionen – og meget gerne tvært imod? Og som derudover skal være kommercielt interessante, dvs. de skal kunne konkurrere på pris og kvalitet.
Man bruger forskellige betegnelser for den slags kød. Nogle kalder det stamcellekød, hvilket er en hentydning til at kødet er dannet ud fra særlige stamceller. Andre kalder det in vitro-kød
Princippet om informeret samtykke blev indført i sundhedsvæsenet midt i det 20. århundrede. Det betyder, at patienten skal have alle informationer om den behandling, lægen vil tilbyde, og som skal give samtykke til at modtage den. Tidligere var det suverænt lægen, der ud fra sin medicinske bedømmelse af, hvad der var i patientens bedste interesse, besluttede behandlingen. Det nye princip anerkendte patienten som et individ med egne mål og planer for livet, med værdier og holdninger, som skal respekteres. Princippet er i dag helt grundlæggende i sundhedsvæsenet, men når det gælder tilfældighedsfund fra genom-undersøgelser, er det ikke entydigt, hvordan det bedst respekteres.
Kimæreforskning er et nyt område, som er opstået efter opdagelsen af, at den biologiske opbygning af biologiske organismer har store fællestræk.
Kroppens evne til at forny væv, hvis vi fx kommer til skade, beror på, at vi har depoter af stamceller. Stamcellerne kan dog kun reparere mindre skader i kroppen og derfor forsker man i at frembringe stamceller, der kan supplere vores medfødte evner til regeneration.
Her kan du hente og læse årsrapporter og årsberetninger fra Det Etiske Råd.
I løbet af de seneste årtier har forestillingen om at gøre mennesket mere perfekt – at rette op på kroppens skavanker og sindets skrøbeligheder – taget fart inden for den medicinske og bioteknologiske forskning. Er der en grænse mellem at reparere og forbedre vores egenskaber? Læs her udtalelser, redegørelser, se film og find undervisningsmateriale om de etiske spørgsmål ved at optimere vores menneskelige egenskaber.
Her kan du læse hvad cyborgs er for noget og hvor langt man er kommet i forsøgene på at bruge elektronik i dyre- og menneskekroppe. Du kan også læse om de cyborgs, der allerede går rundt iblandt os.
Vi har samlet fire opgaver, som du kan prøve at løse, når du har læst temateksterne.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Et undervisningshæfte, som sætter fokus på unge med psykiske lidelser og de relationer, vi som mennesker indgår i. For en ung med psykisk sygdom kan det nemlig være svært at indgå i de relationer, som andre tager for givet. I materialet møder du flere unge, der har haft psykisk sygdom inde på livet.
Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennem- gang og skriveproces, hvor alle lektioner i de tre fag er inddraget, eller i forbindelse med projektop- gave eller projektforløb i 9.-10. klassetrin eller 1.g i gymnasiet.