Ét gen koder for ét protein.
Alt om DNA er det mest omfattende interaktive materiale på dansk om DNA, gener og arvelighed. Her kan du dykke ned i de fire underemner: klassisk genetik, molekylerne i genetikken, genetisk organisering og kontrol samt planters genetik og reproduktion
Hvordan udvikle nye afgrøder, der lever op til de mange krav, der blev omtalt i det foregående afsnit: Afgrøder der på den ene side kan bidrage til at løse vigtige samfundsproblemer som klimaforandringerne; på den anden side kan gøre det på en måde, der ikke frembringer eller forstærker sundheds- og miljørisici i fødevareproduktionen – og meget gerne tvært imod? Og som derudover skal være kommercielt interessante, dvs. de skal kunne konkurrere på pris og kvalitet.
Princippet om informeret samtykke blev indført i sundhedsvæsenet midt i det 20. århundrede. Det betyder, at patienten skal have alle informationer om den behandling, lægen vil tilbyde, og som skal give samtykke til at modtage den. Tidligere var det suverænt lægen, der ud fra sin medicinske bedømmelse af, hvad der var i patientens bedste interesse, besluttede behandlingen. Det nye princip anerkendte patienten som et individ med egne mål og planer for livet, med værdier og holdninger, som skal respekteres. Princippet er i dag helt grundlæggende i sundhedsvæsenet, men når det gælder tilfældighedsfund fra genom-undersøgelser, er det ikke entydigt, hvordan det bedst respekteres.
Kimæreforskning er et nyt område, som er opstået efter opdagelsen af, at den biologiske opbygning af biologiske organismer har store fællestræk.
Man bruger forskellige betegnelser for den slags kød. Nogle kalder det stamcellekød, hvilket er en hentydning til at kødet er dannet ud fra særlige stamceller. Andre kalder det in vitro-kød
Den genetiske kode er universel. Og hvor utroligt det end lyder, så kan man bruge bakterier til at lave forsøg, der også fortæller noget om funktioner hos mennesket.
Kroppens evne til at forny væv, hvis vi fx kommer til skade, beror på, at vi har depoter af stamceller. Stamcellerne kan dog kun reparere mindre skader i kroppen og derfor forsker man i at frembringe stamceller, der kan supplere vores medfødte evner til regeneration.
Flere etiske dilemmaer er til debat, når vi taler om abort og fosterdiagnostik. Fx spørgsmålet om, hvornår det er acceptabelt at udføre abort, og hvordan gravide bliver informeret om muligheder og konsekvenser af deres valg. Det er i dag muligt for gravide at få en række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge, og meget tyder på, at gravide i fremtiden kan få endnu flere informationer. Vi følger udviklingen på området og har flere gange taget stilling til anvendelsen af fosterdiagnostik samt adgangen til fri abort. Her finder du aktuelle og tidligere redegørelser og udtalelser om fosterdiagnostik og abort.
Mulighederne for at få hjælp er blevet bedre og mere almindelige, hvis det er svært at blive gravid, og i dag bliver næsten hvert tiende barn født efter brug af assisteret reproduktion. Vi har udgivet flere redegørelser og udtalelser og mm., der diskuterer de etiske dilemmaer, der følger af assisteret reproduktion og de forskellige teknikker, man bruger nu og måske kan bruge i fremtiden.
I løbet af de seneste årtier har forestillingen om at gøre mennesket mere perfekt – at rette op på kroppens skavanker og sindets skrøbeligheder – taget fart inden for den medicinske og bioteknologiske forskning. Er der en grænse mellem at reparere og forbedre vores egenskaber? Læs her udtalelser, redegørelser, se film og find undervisningsmateriale om de etiske spørgsmål ved at optimere vores menneskelige egenskaber.
Vi ønsker at sætte fokus på de etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom.
Her kan du læse hvad cyborgs er for noget og hvor langt man er kommet i forsøgene på at bruge elektronik i dyre- og menneskekroppe. Du kan også læse om de cyborgs, der allerede går rundt iblandt os.
Vi har samlet fire opgaver, som du kan prøve at løse, når du har læst temateksterne.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennem- gang og skriveproces, hvor alle lektioner i de tre fag er inddraget, eller i forbindelse med projektop- gave eller projektforløb i 9.-10. klassetrin eller 1.g i gymnasiet.
Som regel ser afkommet ud til at være en blanding af forældrenes egenskaber.